Atuagagdliutit - 04.11.1981, Qupperneq 8

Telekonflikten
blev standset
af Folketinget
Folketinget besluttede fredag med 103 stemmer for
og otte stemmer imod at standse den fire måneder
lange telekonflikt
Kun VS, Retsforbundet og en en-
kelt socialdemokrat gik direkte
imod regeringens lovforslag om
forlængelse af overenskomsterne
mellem Det offentlige Aftale-
nævn og Radiotelegrafistforenin-
gen af 1917 — afblæsningen af te-
lekonflikten — hvorimod Sociali-
stisk Folkeparti undlod at stem-
me.
For forslaget, som forlænger de
kollektive overenskomster, der er
indgået mellem parterne fra 1.
april i år til 31. marts 1983, stem-
te også de to grønlandske folke-
tingsmedlemmer, Preben Lange
fra Siumut og Otto Steenholdt,
Atassut.
Inden for denne periode kan
parterne ifølge loven gennemføre
ændringer på op til 5,5 pct. af den
årlige lønsum på det enkelte over-
enskomstområde, opgjort pr. 31.
marts 1981.
Heraf kan op til 3,7 pct. gen-
nemføres med tilbagevirkende
kraft fra 1. april i år, mens 1,8 pct.
gennemføres med virkning fra 1.
april 1982. De 5,5 pct. der er stil-
let til rådighed svarer til den pro-
centsats Det offentlige Aftale-
nævn har indgået overenskomst
på under HK-området.
Opnås der ikke enighed om for-
delingen af de fastsatte beløbs-
rammer inden 15. december i år,
afgøres spørgsmålet af en af par-
terne udpeget opmand, fremgår
det videre af den vedtagne lov.
Nødvendigt indgreb
Under 2. behandlingen under-
stregede Preben Lange, at det
drejer sig om et helt nødvendigt
indgreb for at løse en uholdbar si-
tuation i Grønland, og han fort-
satte:
— Jeg skal ikke kunne bebrejde
medlemmer af tinget, for hvem
Grønland er en abstrakt enhed,
som man derfor ikke har nogen
klar forestilling om. Men jeg føler
det som min pligt endnu engang
at understrege, at her er princip-
per ikke nok — det drejer sig om
en ganske, ganske uacceptabel si-
tuation, som kun de uansvarlige
kan tillade sig at lukke øjnene for.
Der sidder grønlændere — og
danskere — på de mest afsides be-
liggende steder og er en slags
gidsler i den langvarige telegra-
fistkonflikt. Det er ikke rimeligt,
at en gruppe, der i forvejen er
langt, langt mere velhavende end
den førnævnte befolkningsgrup-
pe, bruger vore i forvejen vanske-
ligt stillede landsmænd som gids-
ler i denne konflikt.
Preben Lange gjorde det endvi-
dere klart, at når man gik til af-
stemning om lovforslaget, så hav-
de det baggrund i en lønpolitisk
målsætning. — Det går ud på fø-
destedskriteriets afskaffelse, så
det vil for mig at se være en af-
stemning om, hvorvidt Folketin-
gen mener, at det diskrimineren-
de fødestedskriterium skal bestå
— eller gradvis afskaffes. Det me-
ner jeg er vigtigt at gøre sig klart,
før man stemmer, sagde Preben
Lange.
Under debatten blev også situati-
onen mellem LO og SIK inddra-
get, og Otto Steenholdt sagde
bl.a.:
— Jeg vil ikke blande mig i di-
skussionen mellem LO og SIK.
Jeg vil dog henvise diskussions-
deltagerne til, at hjemmestyrets
formål bl.a. er, at styre de økono-
miske midler i Grønland. Hvis
man ikke havde givet det grøn-
landske hjemmestyre denne mu-
lighed, har man bevist forsømt
det vigtigste område i hjemme-
styretanken.
På en måde forstår jeg godt de
danske fagforeningsfolks harme
over for SIK. Men for SIK har det
vist været meget svært at skulle
handle mod medlemmernes inter-
esser. De fleste medlemmer af
SIK er lokallønnede, og de vil i
samlet trop nærme sig lønmæs-
sigt til de såkaldte bedre lønnede.
Det er iøvrigt også landstingets
såkaldte lønudjævningspolitik.
Otto Steenholdt beklagede, at
telefolkenes talsmand har beteg-
net SIK for at være en »forræder-
organisation«. — Sådanne be-
skyldninger får man, når man
tænker på sine egne folk i første
række i en sådan situation, sagde
han videre.
Det socialdemokratiske folke-
tingsmedlem, fagforeningsfor-
mand Hans Jørgen Jensen, der
indtog et særstandpunkt i den so-
cialdemokratiske gruppe og stem-
te imod lovforslaget, var blandt
dem, der ikke havde meget til-
overs for hverken SIK, Preben
Lange og SF’s ordfører.
Den sidstnævnte gruppe havde
det ikke nemt, idet de stod over
for to principper, som stødte imod
hinanden. På den ene side er par-
tiet imod lovindgreb over for ar-
bejdskonflikter og på den anden
side partiets langvarige kamp for
afskaffelsen af fødestedskriteriet.
Derfor valgte partiet til sidst at
undlade at stemme for lovforsla-
get. -rg.
Canada-mi Inuit TV-kkut atortorissaartorujussuupput. Qaam-
mataasat atorlugit aalakaatitsisinnaallutik taamalu tamanut
ataatsikkoortumik TV-qartitsisinnaallutik, allaat aallakaatitsi-
sarfinni assigiinngitsuniit imminnut oqaluutitigalutik aallakaa-
titsisinnaallutik.
Aallakaatitsisarfiit pingaarnersaat Frobisher Bay-imiippoq,
tassanngaanniillu aallaakaatittakkat tamakku Inuksat-imik taa-
neqartartut aqunneqarput. Assini takuneqarsinnaapput atorto-
rissaarutit ilaat aammalu ICC-mi præsident-ip Hans Pavia Ro-
sing-ip aammalu inatsisartunut ilaasortat Frederik Rosback-ip
Pavia Nielsen-illu oqaloqatigineqarneri.
I Canada har Inuit fået et meget avanceret TV. Med flere studier
tværs over det arktiske område og via sattelit har de mulighed
for at lave samtidigheds TV, således at folk kan sidde i de for-
skellige studier og tale med hinanden på skærmen samtidig med
at det sendes til seerne.
Hovedstudiet ligger i Frobisher Bay, hvorfra Inuksat, som
projektet hedder, styres. På billederne ses noget af teknikken og
et interview med ICCs præsident, Hans-Pavia Rosing samt
landstingsmedlemmerne Frederik Rosback og Pavia Nielsen.
-lip
&6
8
Atuagagdliutit