Atuagagdliutit - 04.11.1981, Page 46

Oqallinneq / Debat
Skolens udformning
Der planlægges i øjeblikket et
møde i Danmark i lighed med tid-
ligere år med deltagelse af skole-
inspektørerne i Grønland og for-
mændene for grønlandske kom-
muners kultur- og undervisnings-
udvalg. Kommunernes Landsfor-
ening blev anmodet om at medvir-
ke til at arrangere dette møde,
men landsforeningen har ikke øn-
sket medvirken i den retning
blandt andet fordi man har holdt
lignende møder der i to følgende
år med deltagelse af lignende an-
tal skolepolitikere og skoleinspek-
tører fra Grønland, så burde sko-
len være kørt ind i rette baner nu.
De sydgrønlandske kommuner
har med det samme konstateret,
at ideen om at holde disse møder i
Danmark og i så stort omfang, ik-
ke stammer fra Grønlandsk kom-
munalpolitisk hold. De sydgrøn-
landske kommuner har overvejet
i stedet for at indkalde til et regio-
nalt møde om skole og undervis-
ning med deltagelse af politikere
og skolens embedsmænd. Denne
fremgangsmåde foretrækkes, for-
di der nu gentager nu skal arbej-
des på at skabe en grønlandsk
skole på grønlandske forudsæt-
ninger. Hvis man vil stå ved højt-
besungne idealer om en virkelig
og ægte grønlandsk skole, så må
man skabe den der, hvor børnene
og forældrene lever deres daglige
liv, og ikke i Holstebro eller andre
steder i Danmark, hvor man har
haft mulighed for at hente inspi-
ration gennem flere menneskeald-
re.
Det er beklageligt at især sko-
leinspektørerne stik imod de
egentlige grønlandske interesser
med al magt arbejder på at rejse
til Danmark. Der kan inspiration
til en grønlandsk skole næppe fin-
des. Måske ønsker man i den gam-
le statsskoles ånd fortsat at løse
skoleproblemer på administrativt
plan. I dag bør vores skole være
forældrenes og børnenes skole.
Forældrene og børnene bor på
Grønland og ser sikkert helst, at
skolen taler med dem på stedet og
måske her i regionen. Skolen skal
ikke længere efterligne andre
samfund. Med de knappe midler,
vi har til rådighed, burde vi nu
koncentrere os om vores sam-
fund, og vi må håbe, at vores sko-
leembedsmand loyalt vil efterleve
landstingets beslutning om at
skabe en grønlandsk skole.
Uden at jeg skal blande mig til
andres dispositioner, vil jeg gerne
rette en appel til andre kommuna-
le styrelser om at kende deres be-
søgelsestid. Hvis vi nu tillader en
kommunalforvaltning at holde
møder uden for vores grønlandske
issertuneKartarneK
akornutauvoK
takornartaringilarput inuit ig-
dlersulerångamik ima imalo isu-
malersuissarmata pingårtumik
agdlautigissanik ilateriniartar-
dlutik. taimatut iliorpoK N. H.
agdlagara A/G nr. 36-me sarnu-
mersineKartoK A/G nr. 40-me
Klip. 31-me KNAPK-p sujuligtai-
ssuata isumalerssorfigingmago.
sujugdlermik kåtuvfingmik
malingnaijuåinånginera ilumor-
nerarsinauvara atautsimérssuar-
tinago angnikitsutigutdlo tutsiu-
tilårtarnerit emåingikaine kåtuv-
fik tusaganarfigineK ajornavig-
tarmat, ingerdlatsiniartunut kå-
malåtausimångikåine.
kiap nalungmago kåtuvfik tå-
ssaussoK kikut kåtuvfiat, ama
nalungenåra ukiut tamaisa akit
pivdlugit isumaKatigingniarto-
Kartarmat tusarnusårutigalugit
procentit uko anguniarpavut ima-
lunit procent una åmut kigdligfi-
giniarparput, avdlamik piuma-
ssaKarata. isumaKatigingniarne-
ruvdle nålerneratigut tamatigut
pautaiarnenartarpoK procent una
kigdligfiginiagan agdlåt åmut Kå-
ngerneKartardlune. tamåssa ang-
nikikaluamik ilisimassåka.
1981-ime atautsimérssuarne-
Karmat tusåmavavut EF-ermiut
sordlo taigugkatit navsuiaute-
Kartut. imalo issertussautigaoK.
åssersutigalugo Nanortagdlup
kommunenarfiane atausen aut-
dlartitauvoK, inuime navsit siv-
nerdlugit autdlarpa? taimaiton
kisime nalungilå onautigissatit
sumik navsuiautenartut. taimåi-
tonarsimagpat sineriagssuavtine
ilaussortarpagssuime navsit EF-
ip navsuiautai arajutsivai? tai-
måitonarsimagpat tåssanisavoK
nikagsainigssara.
ilaussortarpagssussugut nalu-
varput tungavilersutit sut tunga-
vilersutigalugit kåtuvfik Anisa-
mut suleKataulersimåsassoK ku-
larnångitsumik politikertanaKi-
ssumut kåtuvfiuvme politikimut
tungassut sume tungavigai?
nangenåtårneK nuånaringinav-
ko tamaunga kigdligpunga.
Sem Dorph
imigassaq
eqqartorunnaarniarsi-
uk aaqqiivigineq
naluvarsi
Illuni immiorsinnaaleqqinnissaq
aamma eqqaarpallattalerpaat, i-
lumut quianaannalerpoq.
Paasinarsereerpoq politikke-
riuniaraluartut tamatuma aaq-
qinniarnissaa saperaat. Marluin-
naapput aaqqiissutissat: killee-
rullugu, imaluunniit tamaat peer-
lugu. Sulisuusaarujussuaruman-
ngikkaanni taakkua marluk ar-
laat qiniinnagassaavoq. K.A.
sfære hver eneste år, så skal vi
selvfølgelig regne med samme øn-
sker fra andre forvaltninger som
social-, bolig-, teknisk- og skatte-
forvaltninger. Og det har vi slet
ikke muligheder til.
Tilnærmelsen til nærdemokra-
tiet, det kommunale selvstyre, er
ung her i Grønland. Derfor gælder
det om her og nu at markere den-
ne position, hvis man ikke vil risi-
kere at overlade denne eneståen-
de chance til centrale myndighe-
der.
Henrik Lund,
borgmester, Julianehåb.
»»kulturpavimut«
aWssutimineK
aaju Kujanan! ilimagerérdlugo
issoringnissutivtinut agdligker-
sorneKarumårtOK, agdligarpavti-
gut.
navsuerputit naninerane kuku-
nilersutit sordlungmissutigisi-
mavdlugit. taimåitut nanitigka-
me tåssamnåungitsoK misigssu-
erKigsårtånginermik pissuteKar-
tumik sujumugagssanartitsiuar-
nerat avångunarton iligtutdle
mingnerulersineKarKUgaluaKåra.
taigdliat kussanaKissut pigi-
nåussutsimik unangminaitsumik
erssersitsissut taigdliortunut ilå-
ngussissunut Kujåssutigalugit
issornartorsiorumångilåka. titar-
tagartalersorneraliuna (kigartug-
kanik åssiliartalersornera) patdli-
maitsutut tamatigungikaluartu-
mik akåringivkiga. tingmiaruar-
pagssuit tingmissat pissusinik
soKutigingnigtuvdlune atuagka-
me taimåitume erKumitsuliortor-
palårniutåinartut åssiliartalersu-
ssat pissariaKarsorinångikaluar-
mata. kisalo kusugkat kigdlor-
mut Kumut sangmissorpagssuit,
akornånilo grikerit nunåne Akro-
polisip nålagfigssuakorssuau-
ssait nunavtine taimåitoKångit-
sume taigdlianut åssiliartåusav-
dlutik erKumitsuvdluinaramik
issornartorsiuiumatuvdlune nipa-
ngerfiginaruminaitsuput.
inuudluarit Mute
1 pædagog
Børnehaven Angajo med småbørnsstuen søger 1 pædagog.
Børnehaven er normeret til 40 heldags- og 5 halvdagsbørn
samt en småbørnsstue med normering til 12 heldagsbørn.
Personalet består af 1 leder, 3 assistenter, 4 barnemedhjælpe-
re og 5 kivfat. Aflønning vil ske ifølge gældende overenskom-
ster. Bestyrelsen vil være behjælpelig med fremskaffelse af
lejlighed eller anden bolig. Ansøgning bilagt afskrift af eksa-
menspapirer samt eventuelle anbefalinger bedes fremsendt
senest 15. november 1981 til udvalget for daginstitutioner,
Box 120, 3952 Ilulissat.
V-'v" åssinik
nutångitsunik
agdlisfkusutangnik
pexaruvit
nagsiutikit
LI L-FOTO
AG Box 39
3900 Nuuk
åsslissikusugkuvit
imalunTt
påsissaKarusugkuvit
sujanerit normumut
2 34 61
Har du gamle billeder fra fortidens minder du vil have forstørret.
Send det til LIL-FOTO, boks 39, 3900 Nuuk. Vil du fotograferes
så ring og tal med LIL på tlf. 2 34 61
46
Atuagagdliutit