Atuagagdliutit - 09.12.1981, Blaðsíða 38

Oqallinneq / Debat
tugsiutivut
mana tugsiutivut atortagkavut,
kristumioKarfingne ukiut 2000 i-
ngerdlaneråne inugpagssuarnit å-
ssigingitsunit agdlangneKarsimå-
put. sulile tugsiutivut pisoitaune-
rujugssuput tåssa ukiut 2000 su-
jorKutingårdlugit agdlangneitar-
simavdlutik. sordlo imåitut: tug-
siautine nr. 118 kunge Dåvimit
agdlangneKarsimavoK. imalo aut-
dlartipoK:
tugs. 118 v. 1-2: Nålagan Kut-
savigiuk avågingnigtungmat, isu-
magssuinera någssåungingmat..
v. 8-milo nangipoK: Nålagan ta-
tigalugo ajungineruvoK inungnut
isumavdluarnermit. Nålagan tati-
galugo ajungineruvon sujuler-
ssuissunut isumavdluarnermit
il.il.
tåunalo tugsiaut tugsiautine
nr. 26-me agdlangnenarnårsima-
von. Dåvivdlo malerssugauner-
mine nalåne agdlarnårsimavå.
imalo ilanarpon tugs. 26 v. 3:
måssa isumagssuissutsit tåku-
kuvnlpon. ilumorssutsitdlo piga-
lugo sanivunga il.il.
tugsiautdlo tåuna Jonathan
Petersen-imit kalåtdlisut nugter-
nenarpon ima autdlartitumik:
isumagssuissutsit nilait angu-
vai,
ilumorssutsivitdlo nuissat,
iluarssutsit nånavta portunerssa-
it
nulautdlugit sarnumitipat.
tugsiutit atornenartarput Je-
rusalåme nålagfigssuarmingånit.
tamåkulo bibilime nanissagssåu-
put.
palasit Lévikussut katerssute-
riardlutik erssarigsunik nipiler-
ssuserdlutik nipikisårnatik agpi-
simårtarput agdlåt nålagfigssu-
armut ungasigkaluanit nagtuner-
nit tusånenarsinauvdlutik.
taimailivdlugo påsivarput ila-
gigtut inunerput jutit angutitåi-
nit nagguvenarton, tamånalo
tugsiutivtinilerdlunisaon. ima er-
sserningnerussumik onautigine-
narsinauvon tugsiutivut måna a-
tortagkavut jutit ernarsatdlar-
nigsortåinit pingorfenarput. sor-
dlo onarérsugut tugsiutivut ukiu-
nik 200-inik pisonåussusenarput.
måna tugsiutivtinlton ima aut-
dlarnautilik: »isumagssuinerpit
nilait anguvait« tugsiutinit Då-
vip tugsiutainit kap. 36-mit pissu-
von.
»nålangnarsile Gute« tåuna
jutdlip unuåne ingilinit atorne-
narpon. tugsiutivtinlton nr. 285
»Guterput-å nersordlutit«, tåuna
Milano-me biskorpip Ambrosius-
ip taigdliarisimavå. tugsiutigine-
narnårporon ukion 387 porskip
arfiningutåne Augustinus-ip kui-
sinerane. (Augustinut kingorna a-
jonersuissunernut ilångupon). å-
magon Romame Kålerssuan nia-
norusigauvdlune kaisaringorti-
taungmat atornenarpon, kingor-
na Tysklandime kaisaringortitsi-
nerme atornenartardlune.
Kålivdlo arnarnata Sverige-me
tugsiutirutuåinarnusimavå, tå-
ssagon Gutimut atausiuvdlunilo
pingasussumut unersiutigingni-
ssutaungmat.
tugsiutivtine nr. 168 »pivdluar-
nussåussuterput«, tåuna tugsiu-
siarinenarsimavon Frankrigime
måtuvfiup pissortånit Bernhard
Claivaux-imit. tåuna nalimine
1200-kune tugsiusiortut pingår-
nerssaråt ilerfiarnerit åipagssåta
nalåne tugsiarisimavå. Grundt-
vig-ivdlo nugterpå ima: »Hil dig
frelser og forsoner«, åma tåussu-
ma nalåne uk. 1200 tugsiusiau-
von »Kristuse makipon« nugt.
Grundtvig, ukiune akugdlerne
tugsiutivut latinerinit tyskinitdlo
agdlangnenarsimåput påvit pi-
ssaunenarugtornerisa nalånit tai-
manernitsanit åma Grundtvigip
nugtigaisa ilagåt »tipaitsulenau-
gut unuan tårtorssuan nångiung-
mat«. tåuna tugsiusiane 1826-me
Danmarkimut kristumiussutsip
ernussaunernit ukiut 1000-ngor-
nerånut tugsiusiarisimavå.
taimanernitsanut ilauvon:
» Jutdlime ingilit«.
tauva tikiparput iluarsaerning-
nerup nalå. tamatuma nalånit ka-
tugdlit tugsiutåine sarnumilåler-
pon jomfru Marie agdlåt ånåussi-
ssumit pingårnerutinenalerdlune.
tamatuma nalåne Luther påvi-
kunut agssortuivdlune kivdlisior-
nenåsavdlune Worms-imut rigs-
dagimut naernussaunerme nalå-
ne 1521-me tugsiarisimavå »ni-
måvfigssauvon Guterput«. Lut-
her tonorérmat sorssulerput.
svenskit kungiat Gustav Adolf
ugperissan pivdlugo sorssungner-
ssuarme tonungitsiarnermine så-
kutunilo tugsiutigisimavåt 1632.
Danmarkimisaon iluarsaerning-
nerup nalåne tugsiuterpagssuit
agdlangnenarsimåput. tusåma-
ssauneruput:
1. Thomas Kingo 1600 inger-
dlaneråne inusson tonuvon 1703.
tåuna biskorpiuvon. Kingo taine-
nartarpon porskip taigdliortua-
nik. tugsiusiame agfai nangminen
taigdliarai.
2. Hans Adolf Brorson 1800-
kune tugsiusiorton. inugpagssuit
nuånålersitdlugitdlo nlmagtitar-
simavai, Ribeme biskopiuvdlune
tonuvon 1864. tainenartarpon
Jutdlip taigdliortuanik.
onalugtuarinenarpon Brorson
Tønderimititdlugo mérnat ma-
tuata silatånut pisimassut, ag-
ssangmik igdluanik tigumiarpait
uvdloriaussat kultitigkat igdlua-
nigdlo tigumiarpait koringuit tu-
nissutigssat pue. Brorson-ip na-
keriatdlautigai navdlunåjugalu-
ardlutik tyskisut tugsiarmata tai-
nere torerpatdlångitsunik. au-
ssap tamatuma tugdliane 1732-
me taigdlat tugsiutit, ukiortår-
siutit adventisiutitdlo navdlunå-
tut nanitertipai. tåukua ilagåt
»Den yndigste rose er funden«,
tugdliane jutdlermat mérnat pit-
sut igalåt silatåne inuata tugpat-
dliutigenissånik tugsiutigait.
Nikolaj Frederik Severin
Grundtvig tåssauvon 1900-kut
tungånut Danmarkip tugsiutinik
taigdliortorssua inusson 1783 to-
nusson 1872. anersåkut nakuar-
ssuan, taigdliarpagssuanarpon,
tainenartarpordlo pinsip taigdli-
ortuanik.
Bernhard Severin Ingemann,
tainenartarpon »mérnat taigdli-
ortuat«. nuånenutigai unugsiuti-
nik uvdlårsiutinigdlo taigdliortar-
nine. taigdliaisa nuånersut ilagåt:
»pinenaon nilagssuan« avdlar-
pagssuitdlo inuit tugsiusiortut
tainenarsinaugaluarput. månale
erssersiniåinarpara tugsiutivta
pilernårfiat pavångarssuan ka-
ngianit niterdlermit åma uvavti-
nut ångusimangmata.
tugsiarnen-una nuånerson. u-
vagut ukiorpagssuit nunanarfv
nguarutarsimassugut tugsiarne-
rup atugåussusia nalungilarput,
pingårtumik ukiume tårnertusiv-
dlune jutdle nanigdhartulerå-
ngat. tugsiarnerup ilumortup 1_
nuk nimagtitarpå anersåkutdlo
pissagtitdlugo. umiartortutonaK
tonorérson ima onarton tusarni-
kuvara, uvanga onalutsit nålagia-
ne pikugingineruvdlugit nålagia-
ne tugsianataussarnera nuåner-
nerpautipara.
K. Moller
Grønlands Hjemmestyre
Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk søger
U ddannelsesleder
Til den nye medieuddannelse søges ansat en uddannelsesle-
der. Stillingen, der i organisatorisk forstand, er en område-
lederstilling, ønskes besat pr. 1. januar 1982 eller efter afta-
le.
Uddannelseslederens kvalifikationer:
Ansøgeren skal have journalistisk og/eller pædagogisk erfa-
ring samt indgående kendskab til grønlandske samfundsfor-
hold og kunne tale og skrive det grønlandske sprog.
Uddannelseslederens opgaver:
Uddannelseslederen skal forestå den nye medieuddannelses
etablering, herunder målbeskrivelse, fagbeskrivelse, kon-
struktion af lærervejledninger og udarbejdelse af uddannel-
sesplaner for praktik. Endelig skal områdelederen forestå
tilrettelæggelsen af de kurser, som den samlede uddannelse
skal bestå af.
Uddannelseslederen skal i samarbejde med skolens studie-
vejledere, være i stadig kontakt med de studerende, såvel
under uddannelsens praktiske som teoretiske dele.
Uddannelseslederen må påregne, at jobbet med udarbejdel-
sen af ovennævnte uddannelsesplaner er meget selvstæn-
digt. Pågældende indgår i skolens organisation på lige fod
med skolens øvrige områdeledere, og som sådan skal han
deltage i skolens øvrige ledelses- og organisationsarbejde.
Uddannelseslederen skal i henhold til nedennævnte pligtige
timetal indgå i undervisningen på tolke- og EFG-uddannel-
sen, for så vidt pågældende ikke er skemalagt med timer
indenfor området.
Uddannelseslederen ansættes med 18 ugentlige pligtige un-
dervisningstimer, og med en reduktion, der i øvrigt svarer
til den områdeledere på erhvervsuddannelsens institutioner
oppebærer.
Løn- og ansættelsesforhold vil være afhængig af forhandlin-
ger mellem Det offentlige Aftalenævn og COII.
Bolig:
Det er en betignelse for ansættelse, at ansøger selv kan
skaffe sig bolig.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ole
ltamlau-Hansen, Niuernermik Ilinniarfik, telefon 2 30 99.
Skriftlig ansøgning bilagt eksamensbeviser og relevante ar-
bejdsgiverudtalelser, stiles til Grønlands Hjemmestyre,
men sendes til Niuernermik Ilinniarfik, Box 431, 3900
Nuuk, senest den 19. december 1981.
INUUTISSARS1UTITIGUT ILINN1AUTITAANEQ
Uddannelsesinspektoratet
Box 1022.3900 Nuuk . telefon 2 30 00
38
Atuagagdliutit