Atuagagdliutit - 09.12.1981, Blaðsíða 41

Oqallinneq / Debat
Vil du tjene
1,8 million?
Åbent brev til Grønlands fangere og fiskere
diktatur, ekspropriation, ødelæg-
gelse af det grønlandske fiskeri.
Let er nogle af de påstande, der er
blevet fremført mod den nye reje-
afgift. Det lyder jo alvorligt, og
jag kan godt forstå, hvis mange
bliver urolige.
Men enhver, der læser loven om
rejeafgiften, vil opdage, at på-
standene er forkerte. Lad mig for-
klare hvorfor.
Vi ved allesammen, at mange
fangere, jollefiskere, kutterfiske-
re og trawlerfiskere har alvorlige
Økonomiske problemer i dag.
Samfundet skal være med til at
løse disse problemer, men hvor
skal pengene komme fra? Skal vi
bæve skatterne? Eller skal vi kik-
ke nærmere på de små grupper,
som tjener store penge?
De søkogende rejetrawlere er
en sådan gruppe, og rejeafgiften
er overhovedet ingen trussel mod
deres store fortjenester. Afgiften
er netop beregnet sådan, at når al-
le udgifter er betalt, så vil der i
gennemsnit til hver af trawlerne
være en fortjeneste til at putte i
lommen på 1,8 miil. kr. til reder-
ne.
Hvem vil ikke gerne sikres 1,8
mili. kr. i fortjeneste? De søko-
gende trawlere og deres organisa-
tion er tilsyneladende ikke tilfred-
se, men bør samfundet tage en så-
dan utilfredshed alvorligt? I for-
vejen er det søkogende rejefiskeri
»»nazistiussår-
Kilernerdlutik«-
mut
nr. 48 qupp. 29-imi Hanselu-
Ausiangmio ilaatigut ima al-
*aPpoq: »europamiume kinguarsi-
aaanerussunut pissusitornatik id-
Ø^angniarsimångisåinarpait, na-
Klsimangningniartarnerit, sordlu-
1116 åma angnertumik malung-
Øaersårtumik Kavdlunåt danskit
PissusipalåKarnertik Kimangnia-
ØØminaitsutikåt«.
Hanselunge isumaqarsimaguni
eUropamiut ullumikkut »nazistiu-
Saartartut« inuiaat kinguarsima-
Øerusut tungaannut, taava suna
Øbaaserinerlugu ilisimanngilaa.
AUaagaami tamarmi nammineq
Øisimaatsussusianik, sinngatune-
ranik imminullu nikagineranillu
ersersitsivoq.
Europamiummi ullumikkut na-
qisimanninniartuunngillat, na-
zistiusaartuunatilluunniit. Taa-
maassimagaluarpatami kalaallit
tamarmik nungutitsiniartarfin-
nut imaluunniit katersuutitsisar-
finnut mattussorneqarsimassaga-
luarput.
Uagut inuit ullumikkut, silar-
suarmi atugartuunngorsarsima-
sumi inuusugut annertuunik pis-
sanganartunillu akisussaaffeqar-
pugut: soorlu uumassuseqartunik
nungutsaaliuinissamik (arferit,
puisit, aalisakkat, il.il.), inuit pi-
ginnaatitaaffiinik illersuinissa-
mik, pinngortitamik illersuinissa-
mik allarpassuarnillu. Taamalior-
niassagaanni silarsuarmi inuiaat
assigiinngitsut suleqatigiissitta-
riaqarput. Taamaaliortoqarsin-
naavoq, inuilli eqqarsallaqqilluin-
narnissaat pisariaqarpoq (aam-
malu aningaasarpassuit atorfis-
saqartinneqassapput), siullermilli
sinngatussuseq paasinerluinerillu
qaangeqqaartariaqassavavut.
Erik Kuitse, Tasiilarmio
Om
»nazistiske
***etoder< *
AG nr. 48 s. 29 skrev Hanselun-
§e. Ausiangmio bl. a.: »Europæer-
ne har nemlig aldrig for alvor
Prøvet at ændre deres måde, at
I ^handle mindre udviklede folkes-
ag på udover undertrykkelsesme-
, i er«. Hanselunge begrundede
andt andet at vi grønlændere
ud af EF, fordi vi bliver nedla-
eØde behandlet af europæerne.
Hvis Hanselunge tror, at euro-
1 aserne i dag bruger nazistiske
Øietoder overfor »mindre udvikle-
, e folkeslag«, så ved han ikke,
vad han skriver om. I det hele
åget vidner hans skriverier om
egen uvidenhed, misundelse og
Manglende selvtillid.
Europæerne i dag bruger ikke
undertrykkelsesmetoder, ihvert-
fald ikke nazistiske metoder.
Hvis det var tilfældet, så var alle
grønlændere nok havnet i udryd-
delseslejre eller kz-lejre.
Vi mennesker i dag, der lever i
den industrialiserede verden, har
fantastisk store — og spændende
— forpligtelser, såsom: Beskyttel-
se af levende ressourcer (hvaler,
sæler, fisk osv.), beskyttelse af
menneskers rettigheder, beskyt-
telse af naturen og meget andet.
Alt dette kræver samarbejde
imellem alle folkeslag over hele
verden. Det kan lade sig gøre,
men det vil kræve megen menne-
skelig fantasi (samt en masse pen-
ge), men først må vi overvinde
misundelser og misforståelser.
Erik Kuitse,
Tasiilarmiu.
gennem licenssystemet sikret
mod enhver form for ydre konkur-
rence.
De søkogende skibes redere vil
gerne have en såkaldt nettoafgift.
Det vil betyde, at hjemmestyret
skal ansætte eksperter udeluk-
kende til at gennemskue indvikle-
de regnskabssystemer, og de skal
betales over skatterne.
Landstingets flertal og lands-
styret går ikke ind for yderligere
bureaukratisering. Vi ønsker kla-
re regler og en mere retfærdig for-
deling af rigdommene.
Rejeafgiften skal komme fan-
gerne og fiskerne til gode. Det
står udtrykkeligt i lovens be-
mærkninger. Det er hele ideen.
Hvorfor laver vi så ikke en fond,
sådan som de søkogende rejerede-
re vil? Simpelt hen fordi det grøn-
landske samfund og det grønland-
ske fiskeri hører sammen. De for-
skellige skatter, de forskellige af-
gifter går heller ikke ind i hver sin
fond med hver sin ledelse. Så ville
samfundet hurtigt falde fra hi-
nanden, og alle dem, der har prob-
lemerne, ville være taberne.
Rejeafgiften skaber ikke lighed
inden for fangst og fiskeri i Grøn-
land. Det søkogende rejefiskeri
vil fortsat være det rigeste. Fal-
der verdensmarkedsprisen på sø-
kogte rejer fra de nuværende 25
kr. pr. kg til under 21,50 kr. pr.
kg. så forsvinder afgiften oven i
købet fuldstændig. Rejeafgiften
er kun med til at sikre, at den alle-
røverste top på profitten går til
udvikling af Grønlands øvrige
fangst og fiskeri.
Hvis nogen ønsker yderligere
oplysninger om rejeafgiften, så er
jeg naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Lars Emil Johansen
Erik den Røde-medaljen
Jens Rosing
Grønlands store kunstner, Jens Rosing, har modelleret en
medalje med et usædvanlig smukt og højt relief til minde om
Erik den Rødes sejlads til Grønland for 1000 år siden. Medal-
jen er i bronze, diameter 70 mm, og den leveres i silkeforet
æske. Udgives i kun 2000 nummererede eksemplarer. På for-
siden vises Kap Farvel med en flok hvidskævinge, hvis ene
hale stikker ud på bagsiden, hvor man ser både Grønland, Is-
land og Færøerne. En pragtfuld medalje, der udkommer i de-
cember. Årets julegave.
ANDERS NYBORG A|S
Rungstedvej 75, 2960 Rungsted Kyst. telex 37314 nyborg dk,
telegramadr. andersnyborg københavn
Atuagagdliutit
41