Atuagagdliutit - 20.01.1982, Qupperneq 32

Oqallinneq / Debat
N eqeroorfigisa
riaqarpavut
Naluneqanngilaq kalaallit inuu-
suttorpaalussuit Christianiami
Københavnimiittumi najugaqar-
tut, uagullu allanut naleqqiulluta
»iluanaarluta« periarfissaqarsi-
mavugut qanoq najugaqarneri a-
tugaqarnerilu takussallugit, aam-
malumi inuusuttut ilaannik oqa-
loqateqalaarsimalluta.
Ilumoorpoq qussalanalaanngit-
suunngimmat najugarisaat atu-
garisaallu takullugit. Inuppassuit
takorloorsinnaagunngilaat qitor-
natik taamaattunik atugaqarlu-
tik inuusut. Imaaratarsinnaavorli
inuusuttut namminneerlutik taa-
matut atugaqarlutik najugaqar-
lutillu inuuneq nuannarigaat, im-
maqa uagut eqqarsartaatsitsigut
akuersaarsinnaannginnerparput
inuusuttortatta, nunatta inuinut
naleqqiullugit ikigisassaanngit-
sut, nunatsinnilu atorfissaqartik-
kaluaqisatta, naparlerujuugin-
narlutik, susaqarpiaratillu, aam-
malu ilannguisa ikiaroorniakuju-
innarlutik inuunerat.
Amerlanersaat eqqarsaatigalu-
git aperinngitsoorsinnaanngila-
gut sooq taamatut inuuneq atoru-
mallugu ujarsimaneraat. Nam-
minneq piumassutsiminnik taa-
maaliortarnerpat imaluunniit
nammineq nunagisaminni pissut-
sinik atugassaatitaasunik, periar-
fissaqartitaannginnerminnillu
pissuteqartumik qimarrattarner-
pat, uagut eqqarsartaaserput ma-
lillugu inuuneq imaqanngilluin-
narsorinartoq ingerlakkumaneru-
lersimallugu? Ilumut ikiortaria-
qarpavut, inuusuttortavut, pi-
ngaartumik ukiuni makkunani
namminersorluta immitsinnut pi-
orsaleruttorfitsinni tamaasa ator-
fissaqarteqaavut. Inutsigut akis-
saqanngilagut pisariaqarsorinan-
ngitsumik annaasaqarnissatsin-
nut amigaateqarnissatsinnul-
luunniit. Tamatta peqataasaria-
qarpugut nunatta piorsarnera-
nut. Tamatta misigisariaqarpar-
put akisussaaqataalluta, atorfis-
saqartitaalluta. Taamatulli misi-
gisimassagutta inuunerput ima-
qartutut, atorfissaqartitaasutut
periarfissaqartitaasutullu misigi-
simasariaqarparput.
Taamaattumik inuusuttorta-
vut Christianiamiittut utertikku-
sutavut utertissag^utsigik uter-
tiinnavillugit utertitsinnaanngi-
lagut. Neqeroorutissaqartaria-
qarpugut Christianiami inuuner-
tik maani nangiinnassanngippas-
suk. Periarfissinngikkutsigik, ne-
qerooruteqarfigingikkutsigik an-
nilaanngatigisariaqarparput nu-
natsinni Christianianik pilersitsi-
nissaat.
Taamaattumik inuusuttorta-
vut Christianiamiittut utertikku-
sutavut utertissagutsigik uter-
tiinnavillugit utertitsisinnaanngi-
lagut. Neqeroorutissaqartaria-
qarpugut Christianiami inuuner-
tik maani nangiinnassanngippas-
suk. Periarfissinngikkutsigik, ne-
qerooruteqarfigingikkutsigik an-
nilaanngatigisariaqarparput nu-
natsinni Christianianik pilersitsi-
nissaat.
Taamaattumik kommunet i-
nuusuttut tamakku aggerfigisaat
inuusuttortaminnik utertitsinia-
runik periarfissanik peqqinnartu-
nik imaqarluartunillu neqerooru-
teqartariaqarput, taamaanngip-
pat nukinnik aningaasanillu atu-
lussinnaassagatta.
Inuusuttortavut tappavaniit-
tut utertitsiniarutsigik inooqati-
giit ingerlaasiannut piorsagaane-
rannullu akisussaaqataanerannik
misigitittariaqarpavut. Pingaar-
tuminguna utoqqaanerusut akor-
nanni tusakulanartartoq inuusut-
tunik »nakkarsimasutut« isigisa-
nik isornartorsiuiniakujunneq, a-
voqqaarlerneq, eqiasunneraaneq.
Taamatut ilisarnerannut tamatta
pisoqataasaannginnerluta? Peri-
arfissaqartinngippallaartarsima-
nerpagut? Nalunngilara tassunga
oqarumasoqassasoq: periarfissa-
qaraluaqaat. Aap, uagut eqqar-
sartaaserput, inuusuttut eqqar-
sartaasiannut naleqqiullugu »it-
sarpaluttoq« naapertorlugu peri-
arfissaqarsorisarpagut. Puigorta-
garpulli tassaasorinarpoq inuu-
suttut eqqarsattaasiat uagut »pi-
soqasaanngulersut« eqqarsartaa-
siannit allaanerummat, inuusut-
tullu ullumikkut piumasarisaat
uagut inuusunnerugallaratta piu-
masarisatsinniit allaanerulersi-
mammata, silarsuarmi avatangii-
sigisaminni periarfissarititaaler-
simasut naapertorlugit.
Qularinngisaannarpara inuu-
suttut avoqqaariniakujunneqaan-
narunnaarlutik inuiaqatigiinni al-
latulli piumaffigineqalerlutillu a-
kisussaaqataasutut annerusumik
misigitinneqartalerunik »aqqusi-
nikkut atuartariaqakkamikkut« i'
ngerlalerumaartut.
Aappaatigulli aamma puigus-
sanngilarput inuusuttut oqarfi-
gissallugit, paasisariaqarmassuk
inooqatigiini inooqataassagaanni
nammineq isuma maliinnavillugu
iliorneq ajornaqimmat. Inooqati-
giit ingerlanneqartariaqarput a-
vatangiisigisani piumasarisaasut
malillugit. Tamattami immikkut
isumarput maliinnarlugu inuu-
nerput ingerlatissagaluarutsigu
silarsuaq inuuffigisarput paatsi-
veqanngereersorinartoq, qanor-
mita isikkoqassagaluarpa?
Immitsinnut susassareqati-
giinngitsutut isigiunnaarluta ta-
matta immitsinnut atorfissaqar-
tittutut, inuiaqatigiillu inuuffigi-
satta ingerlanneqarnerannut aki-
sussaaqataanerput immitsinnul-
lu, susassareqatiinnerput eqqaa-
mallutigu oqaloqatigiittalerniar-
ta!
Qularinngilluinnarparami im-
mitsinnut ilinniarfigeqatigiissin-
naasugut, tassa inuusuttortatta
ilinniarfigisinnaagaatigut, aam'
mali uagut minnerunngitsumik i-
nuusuttortavut ilinniarfigisin-
naagivut. Tamattami immitsin-
nut tunniussassaqassaagut.
Marianne Petersen, Nuuk
Vi må give dem
tilbud
Som bekendt opholder der sig ik-
ke så få grønlændere i Christiania
i København. Vi har haft det
»held« med egne øjne at se de for-
hold de unge grønlændere lever
under, hvordan de bor og har talt
med nogle af de unge selv.
Det er rigtigt, at de lever under
forhold, der maner til eftertanke,
forhold, mange vist ikke kan fore-
stille sig, deres børn lever under.
Det kan ganske vist være, at de
unge selv foretrækker at leve un-
der disse forhold. Vi andre kan
måske bare ikke accepterer, at ik-
ke så få unge i forhold til vort
lands befolkning, unge menne-
sker, vi har hårdt brug for i vort
lands udvikling, fører en tilsyne-
ladende drivetilværelse uden mål
og med, hvor de fleste lever af so-
cialhjælp.
For de flestes vedkommende
må vi spørge, hvorfor mon de har
valgt at føre en sådan tilværelse.
Er det en frivillig form for tilvæ-
relse, de har valgt, eller er de ble-
vet »jaget bort« af forhold i deres
eget land, som de har svært ved
at acceptere, således at de efter
vor opfattelse vælger en »tom«
tilværelse. Vi må og skal hjælpe
disse unge. Især i disse år, hvor vi
under Hjemmestyret selv udvi-
kler vort samfund, har vi brug for
alles kræfter. Menneskeligt har vi
ikke råd til at miste eller undvære
nogen. Alle må vi være med til at
udvikle vort samfund. Alle må vi
føle medansvar, føle, at der er
brug for os. For at føle det, må vi
imidlertid opleve vort liv ind-
holdsrigt, at der er brug for os og
at der er muligheder.
Derfor kan vi ikke uden videre
hjemkalde de unge fra Christia-
nia. Vi må nødvendigvis have til-
bud til dem, hvis de ikke uden vi-
dere skal overføre deres livsform
fra Christiania til Grønland. Hvis
vi ikke giver dem tilbud, mulighe-
der i forskellige former, må vi
frygte, at der opstår nye Christia-
nia’er heroppe.
Derfor må de kommuner, der
har unge mennesker i Christiania,
som er og må være interesseret i
at få de unge hjem, give dem sun-
de og indholdsrige tilbud. Ønsker
vi de unge tilbage, må vi give dem
følelse af medansvar for samfun-
dets udvikling.
Især blandt den lidt ældre del
af befolkningen hører man tit kri-
tiske røster om den »faldne« ung-
dom, irettesættelse og kritik for
dovenskab. Er vi alle ikke mere el-
ler mindre skyld i det? Giver vi
dem muligheder nok? Jeg ved, at
nogen straks vil sige, at der er
muligheder nok. Ja! Udfra vore
præmisser er der muligheder nok.
Men det er ligesom vi glemmer, at
de unge er af en anden generation,
at de har en anden tankegang, og
at de unges krav er anderledes
end dengang »vi var unge«.
Jeg har aldrig været i tvivl om,
at de unge vil gå den »rette vej«,
den dag man holder op med at kri-
tisere dem, og man i stedet giver
dem følelse af deres medansvar
for samfundets trivsel.
På den anden side må vi heller
ikke undlade at sige til de unge, at
de må forstå, at man ikke i noget
samfund kan leve efter eget for-
godtbefindende. Der er regler,
man nu engang må rette sig efter.
Et samfund må fungere på omgi-
velsernes krav. Hvordan vil den
verden, som efterhånden synes af
lave, mon se ud, hvis vi alle hver
især lever som det passer os. Det
vil vist ikke være særlig spænden-
de.
Vi må holde op med at leve,
somom vi overhovedet ikke ved-
kommer hinanden og i stedet
starte en dialog i erkendelse af, at
vi alle har brug for hinanden, at vi
har et medansvar overfor hinan-
den. For jeg er sikker på, at vi alle
kan lære noget af hinanden, at vi
alle har noget at give hinanden,
således, at de unge kan lære noget
af os, og at ikke mindst vi kan læ-
re noget af de unge.
Marianne Petersen,
Nuuk.
Officielt
Under 22. december 1981 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget føl-
gende ændringer vedrørende »»Magasin
Avat A/S« af Julianehåb:
Under 22. marts 1981 er selskabets
vedtægter ændret. Selskabets navn er:
>»A. 22.3. 1981 HANDELSSELSKAB
A/S«. Selskabets hjemsted er Køben-
havns kommune, postadresse: Jernba-
negade 6, København. På generalfor-
samling den 7. september 1981 er det
besluttet at lade selskabet træde i likvi-
dation, hvorefter selskabets navn er:
>»A. 22.3. 1981 HANDELSSELSKAB
A/S 1 LIKVIDATION«. Bestyrelsen og
direktionen er fratrådt. Til likvidator er
valgt: Landsretssagfører Svend Kay-
ser, Gammel Torv 8, København. Sel-
skabet tegnes af likvidator alene.
POLITIMESTEREN 1 GRØNLAND,
Godthåb, den 7. januar 1982.

32
Atuagagdliutit