Atuagagdliutit - 17.03.1982, Blaðsíða 14

Vi ville optræde
som gode naboer
— Men alt, hvad vi har fået ud af det, er ærgrelser,
siger Petro Canadas vicepræsident
Petro Canadas vicepræsident
Douglas Bowie gav den 8. marts
et to timer langt interview med
AGs medarbejder. Samtalen
fandt sted i Arctic Pilot Projects
kontorer på 8. sal i et kontorpa-
lads i Ottawa, hvor APP har lejet
sig ind, mens høringerne står på i
energistyrelsen.
Lokalerne, der er under perma-
nent opsyn af et privat vagtværn,
bærer præg af kun at skulle be-
nyttes en kort tid: Den eneste de-
koration i kontorerne er en stor
model af en LNG-tanker.
Samtalen bringes her forkor-
tet, men iøvrigt i uændret form:
AG: Hvad får Grønland ud af
APP?
Bowie: — Det er en kontrolleret
måde at udvikle det arktiske om-
råde. Vi mener blandt andet, at
der kan være en teknologisk ge-
vinst at hente for både grønlæn-
dere og danskere. Vi har tilbudt
begge parter at deltage i under-
søgelserne i forbindelse med.pro-
jektet, så de kan se, hvad der
sker, og måske endda sætte betin-
gelserne.
Vi behøvede slet ikke at have
spurgt Grønland og Danmark, for
APP opererer i internationalt far-
vand. Men vi følte, at vi ville op-
træde som gode naboer. Alt, hvad
vi har fået ud af vore anstrengel-
ser, er ærgrelser.
AG: Af hensyn til Canadas om-
dømme er det vel nødvendigt at
have en vis grad af godkendelse
fra Grønland?
Bowie: — Og det har vi sande-
lig også forsøgt at opnå. I de sid-
ste fem år har vi talt med canadi-
ske inuit, men vi kan ikke få lov at
tale med grønlænderne. Hvad er
det for en beskyttende holdning?
Jeg tror, at Finn Lynge kaldte os
»fremmede agenter«. Det er den
største fornærmelse, jeg har væ-
ret udsat for. Så kan jeg vel også
kalde den grønlandske delegation
for fremmede agenter? Men det
vil jeg selvfølgelig ikke gøre.
AG: Finn Lynge sagde også, at
det må være APPs opgave at be-
vise for grønlænderne, at projek-
tet er ufarligt — fremfor, at grøn-
lænderne skal bevise, at det er
farligt?
Bowie: — Det er jeg helt enig i,
og det er præcis det, vi har for-
søgt på. Men jeg er ikke sikker
på, at vi nogensinde vil kunne for-
udsige nøjagtigt, hvad effekt pro-
jektet vil have. Ingen skibe fra
den vestlige verden har før opere-
ret i is på helårsbasis. Så vi ved
ikke nøjagtigt, hvad der vil ske,
før vi har prøvet det.
— Vi har brugt tre år på at ar-
bejde med APP arbejdsgruppen
og har brugt % million dollars på
forskningsprojekter.
— Det er et relativt lille projekt
i forhold til de andre, der er inden
for synsvidde. Når man kun har
to skibe med i projektet, kan det
standses uden at gøre ubodelig
økonomisk skade.
AG: De understreger, at der er
tale om et »pilot« (forsøgs) pro-
jekt.. Men er det sandsynligt, at
man springer fra en investering
på 2 milliarder dollars uden vide-
re?
Bowie: — Faciliteterne på Mel-
ville Island kunne sejles sydpå
igen, og skibene kunne bruges et
andet sted — selv om de er lidt
tunge på grund af alt det metal,
der er fyldt i dem, så de kan bryde
isen. Men er det realistisk? Jeg si-
ger hverken, at det er, eller at det
ikke er.
— Men hvad indflydelse vil en
passage om ugen have? Har det
nogen? Jeg tvivler. Men selvføl-
gelig, hvis der registreres større
negative ændringer hos havpatte-
dyrene eller i klimaet, så stopper
vi selvfølgelig.
AG: Så prisen er ikke en hind-
ring for at stoppe projektet, hvis
det skulle blive aktuelt?
Bowie: — Det ville jo være ret
hyklerisk. Ellers ville vi også ha-
ve gjort projektet meget større,
hvilket ville være meget mere
økonomisk. Men vi føler, at vi har
meget at lære, før vi går over til
fuld målestok. _
AG: Det hævdes fra visse si-
der, at den arktiske gas slet ikke
er nødvendig?
Bowie: — Det er et spørgsmål,
som vanskeligt lader sig besvare
enkelt, for hvis der for eksempel
opstår en ny krise i Mellemøsten
eller en blokade et eller andet
sted, så bliver energi nødvendig,
ligegyldigt hvor den kommer fra.
— Faren ved at vente er, at gas-
sen pludselig bliver så nødvendig,
at alle pludselig siger: 'skidt med
miljøfarerne, nu henter vi det,
uanset hvad omkostningerne er.’
AG: For nu at vende tilbage til
APP's udelukkelse fra Grønland
— er det et udtryk for mangel på
tillid til de folkevalgte repræsen-
tanter, at APP absolut vil derop?
Bowie: — Hr. Motzfeldt og hr.
Lynge er meget interesserede i at
gøre APP til en stor sag i Canada.
Så derfor ønskede de at tale direk-
te til den canadiske offentlighed.
Og det har de selvfølgelig lov til,
selv energistyrelsen er åben for
dem. Men må Petro Canada tage
til Grønland? Næh, nej.
— Da jeg så de flotte, skinnen-
de brochurer, de havde med fra
Grønland, var jeg nær faldet død
Petro Canadami præsidentip tullia Douglas Bowie.
Vicepræsident Douglas Bowie, Petro Canada. (Foto: solsi)
om. I kommer herover med jeres
fine materiale, men vi kan ikke få
lov at tage over til jer.
AG: Hvem har sagt, at I ikke
må tage til Grønland?
Bowie: — Vi har fået at vide af
danske myndigheder, at hvis vi
satte foden på grønlandsk jord,
ville vi »skade forholdet til Dan-
mark dybt«. Først sagde den dan-
ske regering, at der foregik for-
handlinger om Hjemmestyre, og
at den derfor ikke ville have, vi
kom i nærheden af Grønland.
— Senere løb vi danskerne på
døren, men uden resultat. I 1979
blev Hesselbjerg fra Ministeriet
for Grønland meget vred, da vi
havde talt med Finn Lynge. Gen-
nem Department of Indian and
Northern Affairs (det canadiske
»grønlandsministerium«) lod han
os forstå, at vi aldrig igen måtte
tale med en grønlandsk politiker
eller tage til Grønland.
AG: Men hvorfor forsøgte I så
at udelukke de grønlandske vid-
ner fra høringerne?
Bowie: — Der er praksis for, at
udlændinge ikke kan vidne. Vi
var ikke sikre på, at energistyrel-
sen ville være det rigtige forum.
AG: Betød høringerne ikke ne-
top en chance for at komme i kon-
takt med grønlænderne?
Bowie: — Jo, det skal jeg love
for. Men jeg havde hellere set, at
vi havde mødtes under andre om-
stændigheder uden denne konf-
rontation. Jeg har på fornemmel-
sen, at jeg ville blive serveret som
morgenmad, hvis jeg viste mi S 1
Grønland. Om vi nogensinde
kommer til at stole på hinandeI1
ved j eg ikke. Jeg har mine tviv 1.
solsi
Officielt
Under 25. februar 1982 er der i Akti<^
selskabs-registeret, Afdelingen for A
partsselskaber, optaget følgende ny
SCl>> HI N ANSIEKINGSANPA KTSr
SELSKABET AF 15. SEPTEMBER
1981« hvis hjemsted er Godthåb ko
mune, postadresse postbox 179, 0°
håb, Grønland. Selskabets vedtmg
er af 15. september 1981. Formålet
at drive handel samt at besidde vser
papirer. Selskabet må ikke foretas
spekulation vedrørende værdipap11".
ne. Selskabet kan kun foretage genP
cering af afkast fra værdipapirer, s
selskabet besidder. Selskabet er ber ^
tiget til at omplacere mindre poster
værdipapirbeholdningen for at si
størst mulig effektiv forrentning- \ ,
skudskapitalen er 30.000 kr. fuldj•1
betalt, fordelt i anparter på 1.000
eller multipla heraf. Hvert anparts ^
løb på 1.000 kr. giver 1 stemme-
gælder indskrænkninger i anparte ^
omsættelighed, jfr. vedtægternes 9
Bekendtgørelse til anpartshav
sker ved anbefalet brev, telegram
telex. Stiftere er: Direktør Ove H® ^
Asschenfeldt Sahlertz, Postbox
Godthåb, Grønland. Direktion: N
te Ove Henrik Asschenfeldt Sam
Selskabet tegnes af en direktør a ^
Selskabets revisor: John Steen \
sen, Postbox 338, Godthåb, ^rø,nn£jer'
Selskabets regnskabsår er kale
året. Første regnskabsperiode: lo-
tember 1981 til 31. december 19**-
POLITIMESTEREN I GRØNLAN
Godthåb, den 3. marts I98z
14
Atuagagdliutit