Atuagagdliutit - 17.03.1982, Blaðsíða 22

Isumaliutersuut / Kronik
Olieudslip og
cadmiumf orurening
Af Jens Dahl og Peter Bach
Det har ofte været diskuteret om
udviklingen af et moderne indu-
strisamfund i Grønland kan har-
monere med det grønlandske fi-
sker- og fangersamfund. Denne
problematik vil vi belyse i 2 arti-
kler.
I denne artikel vil vi belyse em-
net med to konkrete eksempler,
for i den efterfølgende artikel me-
re generelt at beskrive årsagen til
konflikterne og hvad der eventu-
elt kan gøres for at undgå at.de
opstår.
Formålet med artiklerne er
først og fremmest at rejse den
mere principielle diskussion, og
ikke så meget at kritisere forløbet
af de to konkrete sager.
Olieudslippet
fra »Potomac«
Som omtalt i AG nr. 39 i 1981 er
der kommet en afgørelse i sagen
med det amerikanske flådetank-
skib »Potomac«, som i august
1977 efter kollission med et min-
dre isfjeld i Melvillebugten miste-
de 390 tons olie.
I månederne efter uheldet blev
der i Melvillebugten fanget eti an-
tal olieforurenede sæler, og et an-
tal forurenede sælskind har været
til analyse hos Grønlands Fiskeri-
undersøgelser. Her har man også
set på fangstmængderne i årene
forud for 1977 med henblik på at
kunne vurdere en eventuel ned-
gang i fangsterne efter olieudslip-
pet.
På grundlag af udtalelser fra
statens advokat, Kammeradvo-
katen, er sagen endt med, at Mini-
steriet for Grønland og Grøn-
lands Landsting har måttet op-
give sagen, fordi Kammeradvoka-
ten ikke har ment, at det var mu-
ligt at opnå erstatning fra myn-
dighederne i USA.
Trods det forhold at fangerne
rent faktisk har fanget olieforure-
nede sæler er der, efter Kammer-
advokatens opfattelse, næppe
grundlag for erstatning, fordi der
ikke kollektivt er konstateret kla-
re nedgange i fangsten i området.
Konklusionen herpå må være, at
selvom fangerne fik i hundredevis
af olietilsølede sæler ville de ikke
kunne få erstatning hvis det iøv-
rigt havde været et godt fangst-
år.
Den kendsgerning, at fangerne
har fanget sæler, der er forurenet
med olie hidrørende fra Potomac,
beviser efter Kammeradvokatens
mening ikke, at man har lidt tab.
Blandt andet fordi der er fanget
så få olieforurenede sæler.
Endelig svækker det forhold,
at der i samme periode er fanget
sæler som har været forurenet
med olie stammende fra andre kil-
der end »Potomac«, fangernes
mulighed for at bevise, at de har
lidt tab som følge af olieudslippet.
Der findes en international
konvention som omhandler ska-
der ved olieforurening. Denne
konvention gælder imidlertid ikke
krigsskibe og andre skibe der
drives af stat i ikke-kommercielt
øjemed. »Potomac« er med andre
ord ikke omfattet af denne kon-
vention, som iøvrigt ikke er til-
trådt af USA. Kammeradvokaten
må derfor henvise en eventuel er-
statningssag til domstolene i
USA. En sådan retssag vil næppe
tjene grønlandske fangeres sag.
Kammeradvokatens udtalelser
er givet indenfor de rammer, der
gælder for denne institution, og
det er ikke hans vurdering af den
konkrete sag, vi ønsker at drage i
tvivl. Derimod rejser hans afgø-
relse en række helt principielle
spørgsmål — spørgsmål som er
uafhængige af en forurenings
størrelse, antallet af forurenede
sæler osv. Kammeradvokaten tog
en ren retlig stilling til spørgsmå-
let om erstatning. Og længere når
man så ikke i denne omgang.
Cadmiumforurening fra
»Den sorte engel«
Der har lige siden Greenes starte-
de malmbrydningen ved Marmo-
rilik været meget debat om for-
ureningen fra minen. På et tids-
punkt krævede myndighederne,
at minen måtte lukkes, hvis ikke
forureningen, specielt med tung-
metaller (cadmium, kviksølv, bly
med videre), blev nedbragt væ-
sentligt. Baggrunden for dette al-
vorlige skridt var, at der var ble-
vet konstateret et stigende tung-
metalindhold i visse fisk i områ-
det.
Forskellige anlægstekniske løs-
ninger blev undersøgt, bl.a. en
dæmning over Agfardlikavså-
fjorden, hvortil udledningen fra
minen foregår. Efter Greenex op-
fattelse var disse løsninger så
kostbare (ca. 100 mio. kr.) at sel-
skabet ville overveje at lukke mi-
nen, hvis man blev pålagt at etab-
lere en af disse.
I stedet gennemførte Greenex
nogle procestekniske ændringer,
med henblik på at nedbringe for-
ureningen. I følge de officielle rap-
porter har resultatet heraf været:
— at udledningen af »opløseli-
ge« tungmetaller til fjorden er
blevet væsentligt reduceret
— at Grønlands Fiskeriunder-
søgelser og Grønlands Geologiske
Undersøgelsers analyser viser, at
stigningen i forureningsniveauet
er standset
— at Fællesrådet vedrørende
Mineralske råstoffer i Grønland
har erklæret sig tilfreds og opgi-
vet kravet om anlægstekniske
ændringer. Dette er bl.a. sket på
baggrund af ekspertudtalelser
om, at det nuværende forure-
ningsniveau ikke anses for at væ-
re sundhedsfarligt for befolknin-
gen i området.
Dette sagsforløb er i sig selv in-
teressant, men indeholder ikke
noget nyt. Når vi nu trækker eks-
emplet frem, er det fordi EF for ti-
den arbejder med et forslag til di-
rektiv om grænseværdier for ud-
ledning af cadmium i vandmiljø-
et.
Heraf fremgår det, at udlednin-
gen af cadmium fra minen i Mar-
morilik er 13 gange større end den
grænseværdi, der ifølge direktiv-
forslaget skal overholdes i 1983,
og ca. 22 gange større end den
grænseværdi, der skal overholdes
i 1985.
Forslaget til EF-direktiv om
cadmium tager det udgangs-
punkt at udledningen af alle for-
mer for cadmium i naturen bør be-
grænses mest muligt, fordi cad-
mium er meget farligt for menne-
sker og dyr. Dette hænger bl.a.
sammen med, at cadmium, der
bliver indført i naturen, næsten
sikkert vil blive der til evig tid,
fordi det ikke kan nedbrydes.
Hvilket over en årrække betyder,
at der sker en akkumulation af
cadmium gennem hele fødekæ-
den.
EF-direktivets forslag til græn-
seværdier tager udgangspunkt i,
hvad det er teknisk muligt at
overholde.
Ministeriet for Grønland og
Råstofforvaltningen så med stor
bekymring på direktivforslaget,
da dette jo ville betyde, at der
skulle stilles meget strengere
krav til Greenex. Man frygtede,
at Greenex gamle trussel om at
lukke minen ville blive genoplivet,
hvilket man anså for katastrofalt,
da minevirksomheden endeligt er
begyndt at betale koncessionsaf-
gift.
Foreløbig er sagen endt med, at
hjemmestyret har givet sin til-
slutning til, at Danmark overfor
EF tilkendegiver, at direktivet ik
ke skal gælde for Grønland.
Selv om direktivet sålede®
næppe kommer til at gælde
Grønland, så kommer man ikk
uden om, at udledningen af cad
mium fra minen i Marmorilik er
betydelig større end det EF’s eks
perter vurderer som forsvarligt-
Ministeriet for Grønland fme.r
sig presset til at få Grønland fr)
taget fra direktivet for ikke at ge
nere Greenex. Men hvad med ded
grønlandske befolkning, der levet
i området, og hvad med de lang
sigtede konsekvenser for fisket
og fangst i området? Sådan spin
koncessionsforhold, lovgivning
og tankegang er idag, føler man
sig tvunget til at give kortsigted
interesser første prioritet.
Begge de her omtalte eksemP
ler illustrerer hvor lille betydning
fangst- og fiskerierhvervet spme.
i den eksisterende lovgivning'
koncessioner og lignende. I n8eS.,
artikel vil vi belyse dette iorh° ^
generelt, og blandt andet k°mm
ind på hvordan den grønlands
befolkning og de grundlæggp11
erhverv kan sikres i situation
som de her omtalte.
Officielt
Under 2. marts 1982 er der i Akti®®^
skabs-registeret, Afdelingen for
partsselskaber, optaget følgende .
dringer vedrørende »Musikhuset, J
anehåb ApS«« af Julianehåb: . g(
Johannes Jensen Lund, Frejasvej^.’
Christiansfeld samt medlemmer af ,
rektionen Eigil Mathiasen og ™ne\.
Erik Faurschou er indtrådt i besty &
sen. De Forenede Revisionsfirmaer
fratrådt som, og »K. G. Jensen
onsaktieselskab Grønland««, P°s
319, Godthåb, Grønland er vatein-
selskabets revisor. Under 15. sept i,a-
ber 1981 og 11. januar 1982 er se ® j.
bets vedtægter ændret. Indskuds ^
talen er fordelt i anparter på 5.00
Hvert anpartsbeløb på 5.000 kr.
1 stemme. Bestemmelserne om ^
skrænkninger i anparternes ornS®„ 8
lighed er ændret, jfr. vedtægtern
7. Bekendtgørelse til anpartshav f
sker ved anbefalet brev, telegram
telex. Selskabet tegnes af to direk
i forening eller af den samlede oe
relse.
POLITIMESTEREN I GRØNlaN
Godthåb, den 8. marts 1982
22
Atuagagdliutit