Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.03.1982, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 17.03.1982, Blaðsíða 30
Vi smider millioner ret ud i søen Fisken udnyttes langt bedre i Island og Norge end i Grønland. Dér foregår fiskeriet også mere miljøvenligt end her Af I vårs Silis Til reorganisering af fiskeriud- dannelserne på fagskolen i Paami- ut har landsstyreområdet for er- hvervsmæssige anliggender ned- sat et fiskerifagligt udvalg. For nyligt var udvalget på en studie- rejse til Nordnorge, og var til lej- ligheden udvidet med en prakti- ker, Christian Høy fra Qaqortoq, i mange år fisker på Vestkysten og leder af den igangværende udvik- ling af bygdefiskeriet i Tasiilaq Kommune. Undervejs til Lofoten og Trøro- se havde Christian Høy lejlighed til også at besøge fiskeanlæg i Is- land. Moderne fiskeforædling AG: — Hvad så du eller måtte se i I siand og Norge? CH: — Alt. Samtlige døre stod os åbne og overalt blev vi mødt med den største gæstfrihed og hjælp- somhed. Jeg så hypermoderne fi- skeforædlingsvirksomheder, hav- gående dambrug, praktiske lan- dingsforhold for fisk, udadvendte eksportkontorer, værksteder, vodbinderier og laboratorier. Jeg var ikke mindst imponeret over hvad de to lande ofrer af folk og penge på forskning indenfor fiske- riteknologi. Ja, nordmændene har universitetsgrader indenfor fiske- risektoren. De arbejder storstilet på at udvikle en mere effektiv ud- nyttelse af råvarerne og af mere miljøvenlige, dvs. mere ressource- venlige fiskeredskaber. De har er- kendt, at også havenes ressourcer er begrænsede, at kvotaer er livs- nødvendige, og at det gælder om at få mest muligt ud af det for- håndenværende og samtidigt sik- re fremtiden. AG: — Kan Grønland lære no- get af de to nordatlantiske fiskeri- nationer? GH: — Masser. Lad os tage rå- vareudnyttelsen først. Eksempel- vis indbringer den norske eksport af angmagssatrogn til Japan for- muer, en del rejeskaller udnyttes til farvning af foder til lakseop- dræt og man forsker videre for at udnytte dette affald totalt. Og så er der torsken. 3500 tons lever kasseres — I Grønland indhandles torsken som bekendt med hoved, men uden indvolde. 50.000 tons i 1980. Forinden er leveren, ca. 6 til 7% af indhandlingsvægten smidt over- bord. Derpå kasserer de fleste fabrikker hovederne, 25% af væg- ten, og rygbenet og filetafskær. Eller sagt på en anden måde, hvert år 12.500 tons hoveder og 3.500 tons lever, en kassation der ovenikøbet koster penge og er med til at forurene især bygde- havnene. — Det islandske industriernes eksportbureau oplyste, at der i hele verden er en kolossal efter- spørgsel efter torskelever på då- se. En simpel produktion, som let kunne sættes i gang i bl.a. Arsuk og Alluitsup Paa, som begge har nemt ved at få installeret en auto- klaver. — 10 tons flækket torsk giver 1000 kg. lever eller 10.000 dåser å 85 g. På landsplan svimler det for én. — Så har islændingene fundet ud af at tørre torskehoveder og fi- letafskær med en maskinel og økonomisk proces, som også nordmændene har købt. Det fær- dige produkt, som under tørrin- gen svinder ind til en femtedel af sin oprindelige vægt, sælges som menneskemad til bl.a. Nigeria for 15-17 kr. kiloet. En virksomhed som Narssaq Fiskeindustri kasse- rede i 1980 alene 800 tons hove- der! I Grønland smider vi millio- ner ret ud i søen! Tørfisk presses sammen — I Norge så vi en hydraulisk presse, som rationelt pressede tørfisk sammen til at fylde mind- re end en fjerdedel af det sædvan- lige rumfang og bevarede allige- vel kvaliteten. — Den grønland- ske tørfisk fylder meget og koster formuer i fragt. — Nordmændene er nået langt i arbejdet med at udnytte alle ind- volde. Målet er at intet skal gå til spilde, indvoldene skal forvandles til fint fiskemel og en førsteklas- ses olie. — En mere effektiv råvareud- nyttelse er i dag en nødvendig- hed, også i Grønland. Den vil medføre mindre spild af ressour- cer, bidrage til at afhjælpe prote- inhungeren i verden, skabe flere arbejdspladser på land såvel som på søen, formindske forureningen og må givetvis også medføre høje- re indhandlingspriser, dvs. for- bedre fiskernes økonomi. Fiskeyngel skal skånes AG: — Du nævnte også miljøven- ligt fiskeri? CH: — Ja, også det er nødvendigt i dag. Fiskeyngel skal skånes. For eksempel er nordmændene ved at udvikle særlige rejetrawl, som au- tomatisk samler fiskeyngel i en tredie pose og som siden kan luk- kes levende ud igen. Men når det er sagt, så skal det ikke forties, at nordmændene igen satser mere og mere på linefiskeri. Det skaber beskæftigelse på land med agnin- gen, giver den bedst opnåelige kødkvalitet og dermed de højeste priser og forurener ikke havbun- den som garnfiskeri gør det. Det kan ikke undgås at mange garn går tabt på havbunden, og da plastmaterialerne nærmest er uforgængelige fortsætter disse redskaber at fange nede på bun den og skaber efterhånden rene n skemassegrave. Og ikke nok me det. De kan forhindre et fremtj digt linefiskeri. Krogene V1 ustandseligt hænge fast i garnene og hele linen med kroge og agn kappes. Dermed gøres snellefisk^ riet, som i forvejen er hårdt beln stet med de høje benzinpriser to- talt umuligt på længere sigt- y Er det ikke forhold som også vi Grønland skal overveje? Kikkerter Jap. Prismerkikkerter 8 x 30 »Brilliant« .... 348,- 7 x 50 »Brilliant« .... 448,- Gummiarmeret 8 x 30 »Sailor«.... 598,- 7 x 50 »Sailor«.... 785,- Vandtæt 7x50 »Elite«....... 1.650,- »Zeiss-Jena« 8 x 30 »Jenotem«. . . 985,- 7 x 50 »Jenotem«... 1.650,- Skibskompas Kardansk ophæng m.lys.... 395,- Knud Gravesen Skolegade 49, 7570 Vemb. Telf. 07-48 13 37 GENERATORANLÆG 1 -1000kVA maskinfabrik% \ Medlem af FLS Gruppen MOTORAFDELINGEN: „ n3 9700 BRØNDERSLEV . TELEFON (08) 82 02 55 • 2730 HERLEV . TELEFON (02) 94 33 ^ D. M. FISHERMAN27' Uovertruffen styrke og stabi- litet Ca. 7.5 Brt. Kr. 195.000,- søklar Sakkortulluinnarlunilu isu- mannaalluinnartoq 7,5 miss. Brt. 195.000,- kr. singeriaan- naq Søgående fiskefartøj med enestående stabi- litet og lasteevne. Leveres med alt lige fra ankergrej til olieovn i lukaf. 49 HK Perkins m. 3:1 gear. Håndoplagt mas- siv glasfiber op til 40 mm tykkelse, ingel1 fyldstoffer i laminatet. Skroget støbes i eet stykke. Dam eller tørlast, 3 modeller. Imarsiutigalugu aalisariutigineqarsinnaasoq asseqanngitsumik isumannaatsoq usitoorlu. Pisiarine- qarnerani ilaareertarput kitsat initaanilu kissarsuut uuliatortoq. 49 HK Perkins m. 3:1 gear. Glasfiber assammik ikkussugaq qajannaatsoq 40 mm tikillugu issussusilik, laminat-itaa allanik akuugaanngitsoq. Timitaa ilivitsuutillugu kuisaq. Imilinnik panertunilluunniit usi- sinnaasoq, assigiinngitsut pingasut. Skudehavnsvej 15, 2100 Kbh- ® (01) 20 12 52 )UEH0LM BÅDEVÆRFT Kbh.Vs 30 AULISARNERMIT/FISKERIAVIS n
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.