Atuagagdliutit - 04.08.1982, Side 16

kungip umiarssuå ajornartorsiortoK. Dronning Margrethep sineri-
ssame angalaornigsså »Dannebrog«-imik pissugssatut pilerssårutigine-
KartoK avdlånguteKartitariaKåsagunarpoK. kungip umiarssuå Kanigtu-
kul 50 mili. kr-nit migssiliorcllugit nutarterneKarsimassoK Narssarssuar-
mul ingerdlaornermine sikorssuaKarnerujugssua pissutigalugo ajornar-
torsiuteKarsinavoK, dame kisa sikorssuil Nuk anguvåt. årKigssuissonar-
fiup nåmagsilernerane sule ersserKigsumik oKautigineKarsinåungilaK u-
miarssuaK ingerdlaorterKineKarsinaunersoK ajornartorsiutigssaKarpat-
dlårnane. Nålagauvfiup sinissoKarfiane kontorchefiussox Bruno Jen-
sen A C-mut oKauseKarpoK Dronningip angalanigssåne pilerssårusiausi-
massut kingorårtigisinaussanik erKarsartoKalersimassoK. Kalåtdlit-nu-
nåne tingmissartutileKadgit pissortåt Claes Piper atautsiméKaligineKar-
poK Dronning-ip maliglaisalo tingmissartoK atordlugo angatdlåneKarsi-
naunigssåt pivdlugo igdloKarfingnul tamanut, taimågdlåt Mariitsordlo
pinagit. Dronning tatdlimångormat Narssarssuarmut pivoK. aKaguani-
le Angmagssalingmul ingerdlavoK silagigsorssugå. tåssane tivassunik i-
ssigingnårsivoK, kisalo børnehjemme, børnehave utomatdlo igdluat pu-
laorsimavdlugit. Dronning sapåtip akunerine pingasune angalanigssa-
mine nålagauvfiup sivnissuanit Torben Hede Petersen-imit nålagkersui-
ssutdlo siuligiaissuånil Jonathan Motzfeldt, llulissanile nålagkersuissu-
nut ilaussortamit kingorårneKartugssamit Moses Olsenimit ingerd/ana-
tigineKåsaoK.
Kongeskibet i vanskeligheder. Dronning Margrethes rejse langs vest-
kysten kommer muligvis ikke som planlagt til at foregå ombord i
»Dannebrog«. Kongeskibet, der for nylig er istandsat for et halvt hund-
rede mili. kr., havde stort besvær med at nå frem ti! Narsarsuaq på
grund af den ualmindelig store mængde storis, der nu strækker sig helt
op til Nuuk. Ved redaktionens slutning stod det endnu ikke klart, om
det ville blive muligt at få skibet ud igen uden alt for store problemer.
En alternativ plan for dronningens rejse var under drøftelse, oplyste
kontorchef Bruno Jensen, Rigsombudet, ti! AG i mandags. Der blev
holdt møde med Grønlandsflys direktør Claes Piper om muligheden
for eventuelt at befordre dronningen og hendes følge ad luftvejen på
rejsen, der omfatter alle byer i Grønland på nær Moqqortoormiut og
Maniitsoq. Dronningen ankom i fredags til Narsarsuaq. A lierede dagen
efter tog hun på besøg i Ammasalik, hvor hun i strålende solskin så på
trommedans. Desuden var hun på besøg i børnehjemmet, en børnehave
og alderdomshjemmet. På den tre uger lange rejse ledsages majestæten
af rigsombudsmand Torben Hede Pedersen og landsstyreformand Jo-
nathan MotTfeldt, der dog i I lulissat afløses af landsstyremedlem Moses
Olsen.
Norsk protest
Generalsekretæren for det norske
Fiskebådredernes Forbund, Ola
Solbjørg, protesterer nu mod
størrelsen af de bøder tre norske
rejetrawlere på mindre end to
uger har måttet betale for fejlag-
tige fangstmeldinger under fiskeri
ved Vestgrø nland.
— Det er selvfølgelig beklageligt,
at norske fiskere bliver grebet i fejl-
rapportering, siger Ola Solbjørg,
men at idømme dem bøder på mel-
lem 50.000 og 150.000 kr. er for
strengt, mener generalsekretæren.
Efter opbringningen af den første
norske rejetrawler, der havde indbe-
rettet fejlagtige fangstmeldinger, ret-
tede Grønlands Kommando henven-
delse til ministeriet for Grønland og
bad ministeriet om at rette henven-
delse til det norske fiskeridirektorat
for at få oplyst, hvor meget de nor-
ske rejetrawlere har losset af rejer
fra grønlandske farvande. Det blev
imidlertid afvist, da der på det tid-
spunkt kun var tale om et enkelt til-
fælde.
— Men nu kan det godt være, at
vi skal til at se på den sag engang
til, nu der er kommet flere tilfælde,
siger kontorchef Chr. Jensen, som
fra 1. august overtager departement-
schefstillingen i ministeriet f°r
Grønland. tod-
Norge ønsker
fiskerisamarbejde
med Grønland
Det norske fiskeriministerium har
iflg. det norske dagblad Sunnmør-
posten oprettet et internt udvalg>
som skal undersøge mulighederne
for et tættere fiskerisamarbejde
med Grønland, hvis Grønland
melder sig ud af EF.
Baggrunden for dette initiativ er,
iflg. kontorchef Finn Bergesen fra
Fiskeriministeriet i Oslo, at en grøn-
landsk udmeldelse vil give grundlag
for øget norsk interesse for fiskeres-
sourcerne i den grønlandske fisken-
zone. ag
/TSUARTORF/K
Chimpansit uagullu
Uumasut periaasiinik misissuisarner-
tigut inuup pissusaasa ilai paasilluar-
neqarsimapput — periaatsivut aalaat-
sivullu paasisitsisarput misigissutsit-
sinnit, kingornussatsinnik avatangii-
sitsinnillu tunngaveqartumik taamaa-
liortartugut. Eqquvissunik paasisa-
qarsinnaaneq siunertaralugu uuma-
sut pinngorfimminniittut misissorne-
qartarsimapput. Uumasut pigineqar-
tut allatut periaaseqartarput. Uuma-
sut tamarmik — inuilluunniimmi —
immikkoortinneqarluinnarsimasut i-
maluunniit ataatsimoortillugit inikil-
liuuttinneqartut saassussiniakujttun-
ngortarput ilaanngitsunngortarlutil-
luunniit (1). Tupinnanngilluinnarpoq
chimpansit, uatsinnut eqqaanarner-
paasut, misissuiffigineqarluarsimam-
mata. Tuluup ilisimatuup inuusuttun-
nguup Jane van Lawick-Goodalip (2)
ukiuni qulini chimpansit akornanni i-
nooqataanermigut paasisai inuit pe-
riaasiinut assingussutsit amerlallutillu
malugisariaqarluinnarput. Sivikitsu-
mik avissaarsimareersimallutik naa-
peqqikkaangamik ilassisarput pakkul-
lutik (3). Oqaloqatigiittarput ussersor-
nerit isinnguaartarnerillu atorlugit,
qanittumillu atassuteqarfigeqatigiit-
tarput imminnut kusassaqatigiittar-
nermikkut (4). Ilaat ataaseq inersima-
sunit iluarluanngitsuusorineqarpoq
nappartarsuit imaqanngitsut nipilior-
tinneqalernissaat tikillugu, taamaali-
soqarmat ilai tamarmik tatammupput
(5). Tamatuma kingorna siulersorti-
mittut isigilerpaat. Aabakaat aatsaat
kamassimaartarput saassunneqarsi-
magaangamik imaluunniit naamma-
ginngisaqarsimagaangamik. Aam-
mattaarli akunnerminni allaanerusor-
tatik saassussinnaasarpaat. Peqqis-
sut innarluutilittatik quiagiunnaarsin-
naasarpaat. Ataqqinarnersaqartarne-
rat ersarilluinnarpoq. Ataqqinarner-
saasa qanorluunniit amerlatigisumik
bananinnassimagaluaraangamik ilatik
qalipakumilluunniit amiakkussiffigiu-
masanngilaat (6). Qaqutiguinnaq
paasarput. Taamaaligaangamik nu-
jaartuuttarput, kinguninnguali kusas-
saqatigiilertarlutik. Paaneq toqumik
kinguneqanngisaannarpoq.
16
ATUAGAGDUUTIT