Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 4

amat amerdlanerussut
politikimut
»politikimut aulajangersimassumut ataveKangitsumik
ingerdldniagkatik pilerssårutit« arnat peKatigigfisa katuvfiata
sarKumiukai
— arnat, inoKatigingne politikime
sulcKatauniaritsc! taima arnanut
kajumigsårntcKardlutik Kalåtdlit-
nunåne arnat pckutigil kåtuvfiat
atuagårKiorsimavoK KuleKutaKar-
tumik »arnat politikilo — politiki-
mut aulajangersimassumut åtave-
kångitsumik arnat ingerdlåniagka-
mingnut pilerssårutail«.
atuagårKiame tåikartorncKarput
inuiaKatiglngne iliuseKarfigissaria-
KarlineKartut ardlagdlit atuartitau-
nermut kulturimutdlo, inigssaileKi-
nermut, inungnik isumagingningner-
mut inussutigssarsiornermutdlo tu-
ngassut.
aluagårKiaK »ingerdlåniagkanut
pilerssårutit ut« taineKarsimagaluar-
dlune inuiaKatiglngne ajornartorsiu-
lii KanoK årKingniartariaKarnerånik
t ik uart ussfssutini k imaKarpatdlangi-
lax. kisiånile ajornarlorsiutit agdlau-
serineKarput, arnaldlo kajumigsårne-
Karput årKTssutigssanik ciKortunik
navssårniaKataorKuvdlugit. tamåna
pisaoK »aulajangersimassumik isu-
mernikut, arnanut avdlanut OKatdli-
ssutigissarnerisigut, Kinersinigssamut
Kinigagssångortinikut, tainrailivdlutit
aulajanginerit peKatauvfigisinauli-
savdlugit, arnat avdlat politikimut
soKutigingnilersiniarnerisigut taimalo
Kinigagssångortinerisigut« kisalo »ar-
nanik taissinikut«.
arnat ikigtuinåuput
nunavtine inuit Kinigaisa akornåne
arnat ikigtuinåuput, atuagårKiainilo
erssersiniarneKartuarpoK taimaigi-
narsinåungitsoK.
uvdlumikut inatsissartuvtinut ilau-
ssortat 21-ussut ilåt atauscK arnau-
vok. nunavtine tamarnre kommunal-
bestyrelsinut ilaussortat atautsimut
186-iussut ilait 16-it arnåuput.
inatsissartunut Kinersinigssame
katsorna pissugssame Kinigagssat
111 -iuput, tåukunånga Kulingiluat
arnauvdlutik.
— inoKatigingne suliagssat amer-
dlaKaul arnanut, angutinut, utorKar-
nut, inusugtunut mérKanutdlo tiingå-
ssutigdlit, atuagårKiame ilåtigut tai-
ma agdlagsimavoK. — taimåitumik
ARNAT
XTLXlrxU jTIl JL
POT TTTKKTT TT
Jkmtm iift, J&v «§#» J8L JBm Jmmtm
Atuagaaqqiami »Amat politikkilu« arnat kajumissaarneqarput arnanik taa-
seqqullugit.
1 pjecen »Kvinder og politik« opfordres kvinder til at stemme på kvinder.
pissariaKarpoK arnat angutitdlo pe-
Katigigdlutik sulinigssåt, angussaKar-
nerusagamik. uvdluinarne inunerme
ilaKutaringne ilaKutaritdlo avatåne
arnat angutitdlo agtumassaKarfigi-
ssait amerdlasutigut åssigingitsuput
— tamatunrane arnat påsisimassait å-
ma atorfigssaKartineKarput. taimåi-
tumik — arnat inoKatigingne politi-
kime suleKatauniaritse!
taimåitordle atuagårKiame ersser-
KigsarneKarpoK kikunutdlunTt
unangmigdlernigssaK sujunertai in
KångitsoK, »kisiånile kigsautign’P1
angerdlarsimav ftngne, inutigssarsto
nerme åmalo uvdluinarne inuner
suliniuteKarnigssamut pitsaunerus^
nik atugagssaKartitaunigssaK«- a|V(
ersserkigsarneKarpoK arnat PeKaI1"e.
politikimut aulajangersumut at®\.
Kångingmata taimåitumigdlo ara,a-
nåinigdlunit pingårnerutitsine1'
ngingmat.
Flere kvinder
ind i politik
Kvindeforeningernes sammenslutning spiller ud med »tværpolitisk
handlingsprogram«
— Træd frem på den grønlandske
politiske arena! Sådan lyder op-
fordringen til kvinder fra De grøn-
landske kvindeforeningers Sam-
menslutning, som forleden offent-
liggjorde en pjece med titlen
»Kvinder og politik — Tværpoli-
tisk handlingsprogram for kvin-
der«.
I pjecen er der opridset en række
hovedemner, som man mener må
satse på indenfor undervisning og
kultur, bolig-, social- og erhvervspoli-
tik.
Af et »handlingsprogram« at væ-
re, indeholder pjecen ikke ret mange
konkrete fingerpeg om, hvordan man
må løse de samfundsproblemer, der
trænger sig på. Problemerne er dog
beskrevet, og kvinderne opfordres til
at være med til at finde de rigtige løs1
ninger. Det skal ske ved »at have en
holdning/mening, at diskutere den
med andre kvinder, at stille op til
valg, således at du får direkte indfly-
delse på beslutningerne, at få andre
kvinder til at blive politisk aktive og
stille op til valg« og ved at »stemme
på andre kvinder«.
Få kvinder i politik
Der er kun få kvinder, der optræder i
grønlandske folkevalgte forsamlin-
ger, og temaet i pjecen er, at det kan
man fortsat ikke leve med.
Af de nuværende 21 medlemmer i
landstinget er een kvinde. Og ialt 16
ud af de 186 kommunalbestyrelses-
medlemmer i hele landet er kvinder.
111 personer stiller op til det fore-
stående landstingsvalg. Ni af dem er
kvinder.
— Opgaver i samfundet er mang-
foldige, som angår kvinder, mænd,
gamle, børn og unge, hedder det i
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
pjecen. — Derfor er det nødvendig1,
at kvinder og mænd går sammen 1°'
at løse dem. Kvinders og mænds bc
røringsflader i det daglige liv både '
familien og udenfor familien er ode
forskellige — derfor er der også brug
for den viden, som kvinderne sidde
inde med. Derfor — træd frem Pa
den grønlandske politiske arena!
1 pjecen understreges det dog. a
»vi ikke vil udkonkurrere nogen, men
ønsker bedre vilkår for at kunne gøre
en indsats i hjem, erhverv og det oj"
fentlige liv«. Det understreges ogs3,
at kvindeforeningerne er tværpol11'
ske og at derfor er der ingen, der bl'"
ver favoriseret. s-
Inuit
Ataqatigiit
Akileraartarneq
oqinnerulerli!
Inummut ilanngaat
qaffaili!
Skattelettelser!
Ja, ved forhøjelse
af personfradraget!
X INUIT
ATAQATIGIIT
sikrer flertallet
i landstinget
4 NR. 13 1983
OTAGAGDLIUTIT