Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 25

Piorsarsimassuseq - Kultur____________
Grønlands historie,
stednavne og tolerance
Det er muligt at løse den grønlandske stednavne-problematik på
en måde, så forskellige historiske traditioner tilgodeses, og begge
sprog respekteres. Dette kan blive en ordning, som vil være en
ærefuld tilkendegivelse af mådehold og tolerance i Hjemmestyrets
Grønland
I vore dage laler nogle mennesker
nedsættende om visse begivenhe-
der og beslutninger i fortiden og
roser andre. Nogle har et mere af-
slappet syn på historiens gang. De
fleste erkender, al vi bør fortsætte
arbejdet i samfundet i respekt for
de mennesker, som har levet og
virket for os.
Nutidens (ironiand
er opbygget af eskimoiske og
danske elementer
Virkeligheden i vore dages Grønland
har sin baggrund i en lang række hi-
storiske kendsgerninger. Del grøn-
landske samfund er opbygget af to
folk: eskimoer fra Nordamerika og
europæere fra Danmark. De aller fle-
ste grønlændere har både eskimoer
og danskere blandt deres fjerne eller
nære forfædre.
folkeblandingen er taget stærkt til
i de senere årtier, og der er mange
nære familiemæssige bånd mellem
Grønland og Danmark — foruden de
kulturelle, politiske, sproglige og
økonomiske.
I nutidens Grønland findes der lo
sprog, to folkegrupper — og et sti-
gende antal mennesker, der hører til i
»begge lejre«. Der er vidt forskellige
traditioner og livsholdninger. Både i
ægteskaber og i samfundet er del
nødvendigt med en betydelig indsats
for al få tingene til al fungere i har-
moni. Der stilles store krav til en gen-
sidig tolerance.
»Forskellighedernes rigdom«
Som bekendt er der mange vanskeligt
løselige problemer. Et uensartet sam-
fund som det grønlandske besidder
imidlertid noget meget positivt, nem-
lig forskellighedernes rigdom. Vi kan
træffe denne i form af et dobbelt sæt
skikke, stednavne, spisevaner osv. —
en mængde varierende traditioner,
der enten er gamle, eller som opslår
den dag i dag.
Interessen i Grønland for øens lige
historie er til min meget store glæde
steget stærkt i de senere år.
Man studerer således de eskimoi-
ske stednavne, og der gøres et særde-
les påskønnelsesværdigt arbejde for
at redde gamle betegnelser på lokali-
teter fra glemslen.
Ældre bygninger, ruiner og værdi-
fuld natur fredes. Der oprettes mu-
seer rundt i Grønland, og der skrives
historiske beretninger. 1000-året for
Erik den Kodes ankomst til Grønland
blev efter et prisværdigt initiativ fra
de sydgrønlandske kommuner højti-
deligholdt med forskellige arrange-
menter og udstillinger. Kunstneren
Hans Lynge har skabt et smukt mo-
nument præget af en nær samhørig-
hed med den gamle bonde og søfarer.
Det står nu på Eriks mark i Qagssi-
arssuk Brattahlid.
Fare for fejltagelser
I disse overgangsår omkring Hjem-
mestyrets indførelse sker der store
forandringer. Der bliver rettet op på
forhold, som mange i Grønland fin-
der er forkerte. Der eksisterer en ene-
stående mulighed for al få skabt no-
get virkeligt godt — men der består
desværre også en fare for, at der kan
begås nye fejltagelser, som vil få en
hård dom af kommende generatio-
ner.
Der sker altså lige nu en voldsom
udvikling i Grønland. Denne er i
mange henseender et opgør med tidli-
gere herskende tilstande. Dette med-
fører desværre, at skarpe debatind-
læg undertiden giver unuancerede
problem-fremstillinger. Vi har ople-
vet artikler og bøger, der kaldes hi-
storiske, men hvis egentlige mål er at
tjene nutidige politiske og ideologiske
særinteresser. Heldigvis udkonkurre-
res disse i del stille af saglige beskri-
velser af den virkelighed, som har
eksisteret.
I)e grønlandske stednavne
er i søgelyset
Brugen af stednavne debatteres. Også
her foreligger der en fare for at tage
beslutninger, der kan indebære skæv-
heder og manglende overensstemmel-
se med den aktuelle og den historiske
virkelighed i Grønland. — Eller der
reelt bliver tale om en hævnakt mod
virkelige og indbildte overgreb begået
forår tilbage!
Stednavnene i Grønland er som i
andre folkeblandede samfund en
mangesidet sag.
Thule- og Inugsuk-eskimoerne gav
kyster, fjelde og fjorde navne, efter-
hånden som de bosatte sig i landet. I
tiden efter 1721 blev der oprettet
handels- og missionspladser, der se-
nere blev til byer og bygder. Mange
af disse steder fik et navn af europæ-
isk oprindelse, da der ofte reelt var
tale om helt nye anlæg. Lokaliteterne
fik også et eskimoisk/grønlandsk
navn, hvis der ikke fandtes et sådant i
forvejen. Mennesketomme områder
fik navne givet af forskellige ekspedi-
tionsfolk. I nyeste tid har gader rundt
i byerne fået navne af enten dansk el-
ler grønlandsk oprindelse.
Mange synes for tiden, al der kun
bør være stednavne på det eski-
moisk/grønlandske sprog. Man kas-
serer den danske version af dobbelt-
kungéraKarfiup taima taigutigdlip igdloKarfisa pingårnerssane. KutdleK fraf
skisujuvoK atdlerdlo luxembourgimiutuvdlune (tyskinut dssingussut oKautsit);
avKuserngit arne tåuna mardluk isumait åssigingitdlat kulturinit mardlung111
ingmikut ilerKulingnit pissugamik. inuitdlo atausiakåt aulajangertarpåt a,el'
suna atorumanerunerdlugo.
Gadeskilt med tosproget navn i byen Luxembourg, hovedstaden i fyrstendøm-
met af samme navn. Del øverste ord er på fransk, det nederste på »luxem-
bourgsk« (et tysklignende sprog). De to gadebetegnelser har ikke samme be-
tydning, da de har deres rod i forskellige kulturelle traditioner. Det er så op 11
de enkelte mennesker at vælge hvilket udtryk, han eller hun vil benytte.
(Foto: Ove Bak)
sprogede stednavne, når der skrives
og tales på dansk.
Der er blevet sagt meget, også
mange rigtige ting, til forsvar for en
sådan holdning. Efter min mening er
den blot ikke udtryk for et helheds-
syn på den komplicerede grønlandske
virkelighed.
Først og fremmest bør sagen dreje
sig om rimelighed og tolerance —
foruden at man retter et blik mod
praktiske problemer. Der er menne-
sker, som føler sig såret og bedrøvet
over, at f.eks. en sydgrønlandsk by
ikke længere må hedde Julianehåb på
dansk. Foruden at være et stednavn,
er dette ord en glose med en over 200
årgammel plads i det danske sprog!
Stednavne hos andre folk i
summe situation
Hvordan løses problemet i samfund
med en demokratisk holdning og et
levemønster, som man i Grønland
kan sammenligne sig med? Schweiz,
Luxembourg og Finland er folke-
blandede samfund. Dér respekteres
nøje en J'lersprogethed i stednavne.
L.ad mig specielt pege på Finland.
Her bor der i de sydlige og vestlige
egne blandt en finsktalende majoritet
en svensktalende mindretalsbefolk-
ning.
Byer og landsbyer i dette område
har officielt to ligeværdige navne —
f.eks. Turku/Åbo og Pori/Bjørne-
borg. Hver gade har to navne, f.eks.
»Fabriksgatan« på svensk og »Tehta-
ankatu« på finsk. Systemet fungerer
udmærket, selv om svenske og finske
ord er omtrent lige så forskellige som
danske og grønlandske. Til trods 101
at-der måske kun bor ganske tå
svensktalende i en gade, anses det al
de fleste for rimeligt og rigtigt, at den
også har et svensk navn.
To-sprogede stednavne
er el udtryk for tolerance
Det er mit indtryk, at de Heste folk 1
Finland er meget stolte af denne til-
kendegivelse af tolerance og en fris"1'
det kulturholdning.— Og dette *'
trods for den kendsgerning, at li'lsK
tidligere blev behandlet som et anden-
rangs-sprog i forhold til svensk.
Efter at de kritisable og urimelig
tilstande var bragt til ophør, ble' >’e’
aktionen — efter en følelsesfuld de
bat — at de finsktalende afstod t'a
hævn og i stedet demonstrerede el1
afslappet og tolerant holdning.
Også den grønlandske stednavne
problematik kan løses i tolerance
til ære for beboerne og deres valg1
repræsentanter. Vi er nogle, der v
betragte en frisindet løsning som e
kammeratligt håndtryk!
Det kan lade sig gøre at hævde ofe
styrke den eskimoisk/grønlandsk
kultur uden samtidig at diskriminer
dansk/grønlandske elementer son
f.eks. stednavnene. Sagens 'ide' ’
fornyede overvejelse og afgørelse ve
ror på holdningen hos
grønlandsk-talende del af befolkm1^
gen — på hvordan denne ønsket -
bruge flertallets magt! Ove Bak-
26 NR. 13 1983
AXUAGAG,D LIUTTT