Atuagagdliutit - 08.06.1983, Síða 16

Atisat kusanartut
Nuummi saqqummer-
sinneqartut
Katersugaasivik ullumikkut atisanik attariinnik ilivitsunik
15-inik peqarpoq, saqqummersitsinikkulli inuit
kajumissaameqarput suli amerlanerusunik
tunissuteqaqqullugit
Katersugaasivik Nuummiittoq ul-
lumikkut atisaateqarpoq attariin-
nik ilivitsunik 15-it missaannik u-
kiut assiigiinngitsut ingerlanerini
atorneqarsimasunik. Kalaallilli a-
tisarisarsimasaat tamakkerlugit
toqqortaatigineqalissappata taak-
ku naammaqqajanngillat. Taman-
nalu angujuminarluaqisoq, apeq-
qutaavoq anguneqarsinnaanersoq.
Atisat maanna pigisat, Katersu-
gaasivimmi maanna saqqummersin-
neqartualemerannut minnerunngit-
sumik peqqutaavoq, innuttaasut ka-
jumissaarniarneqarmata:
Oqaatigineqareersutut katersugaa-
tit amigaateqartiterput, qularnanngit-
sumillu angerlarsimaffiit ilaanniitto-
qarpoq atisarineqartarsimasunik ati-
sarineqartarsimasulluunniit sinneri-
nik. Atisat tamakku Nunatta Kater-
sugaasivianiittariaqaraluarput, ajor-
nanngippat ilaatigut akililaarlugit pi-
siarineqarsinnaasariaqaraluarlutik.
Soorunalimi qujanassaaq, atisat a-
keqanngitsumik katersugaatissan-
ngorlugit tunniunneqarsinnaasuup-
pata. Mannami qularnanngilaq: Sa-
pinngisamik sivisuumik piutinniarne-
qarumaarput.
Qulitsaq Qilakitsumeersoq ilaa-
voq
Parngutiinnarnikut Qilakitsumi nas-
saat iluaqutaallutik, Katersugaasi-
vimmi saqqummersitat aallaqqaati-
gaat qulitsaq ukiut 500-it missaannik
pisoqaassusilik.
Timit parngutiinnarnikut atisaallu
nunani tamani itsarnisarsiornikkut
tusaamasaalluinnalersimapput. Taa-
maattumik qulitsaq taassumap saq-
qummersitsinermi aallaqqaataanera
pissusissamisoorpoq.
Taassumap saniatigut oqaatigine-
qareersutut atisat attariit ilivitsut 15-
iupput ilaannakukkuutaallu arlaqar-
lutik. Ilagaat natsat teqqiallit seeqqer-
ngillu Tunumeersut. Thulemeerput a-
ngutit arnallu atisaat attariit ilivitsut,
saqqummersitsivimmilu igalaalik ili-
vitsoq sapangaaqqianut atorneqarsi-
mavoq.
Ukiuni 2-3-ni saqqummissapput
Atisat saqqummersitat, ilaatigut atal-
laap assilineranik qanittukkut tunis-
sutigineqartumik ilaqartut, Katersu-
gaasiviup illutaasa pingaarnersaanni
inissinneqarsimapput.
Siullermeerutaasumik ammassaaq
tullianik sapaatiuppat, junip talli-
manni, isumaliutaavorlu ukiuni mar-
lunni pingasuniluunniit allanngortin-
neqassanngikkallartoq.
Katersugaasivimmi nakkutilliisoq
Marianne Petersen, aserfallajaallisaa-
sartoq Bendt Pedersen aapparalugu
saqqummersitassanik iluarsaassisuu-
simavoq.
Atisanut angallasinut Thulemeersunut, Bendt Pedersenip uani iluarsartuussaa-
nut, atorneqarsimapput tuttut nannullu amii.
Renskind og isbjørneskind er materialerne i denne rejsedragt fra Thule, som
konservator Bendt Pedersen her retter til.
Anders Nilsson, Marianne Petersen Bendt Pedersen-ilu inimi atisanik saqqum-
mersitsivissami piareersaapput.
Anders Nilsson, Marianne Petersen og Bendt Pedersen er her i gang med at
indrette det rum, hvor den nye dragtudstilling skal have sin plads.
Spændende dragter
udstilles i Nuuk
Landsmuseet har i dag omkring 15 komplette dragter, men
udstillingen er også en appel til befolkningen om at skænke
flere
Landsmuseet i Nuuk råder i dag
over omkring 15 komplette dragter
fra forskellige tidsepoker. Der er
imidlertid langt igen, inden man
kan præsentere noget, der blot lig-
ner en komplet samling af grøn-
landske dragter. Om dette ønsk-
værdige mål nogensinde opnås, er
et stort spørgsmål.
Når Landsmuseet nu har lavet en
ny permanent udstilling, som omfat-
ter de dragter, man i øjeblikket råder
over, sker dette imidlertid ikke
mindst for at rette en appel til befolk-
ningen:
Som sagt er der’store huller i sam-
lingen, og sandsynligvis ligger der i
mange private hjem gamle dragter el-
ler dragtrester. Disse dragter hører
hjemme på Landsmuseet, som i nog-
le tilfælde oven i købet vil være i
stand til at give en vis symbolsk beta-
ling for dem.
Naturligvis er man taknemmelig,
dersom dragterne overdrages gratis til
museet, er en ting sikret: De vil blive
bevaret, så længe det overhovedet er
muligt.
Qilakitsoq-pels med
Mumiefundet ved Qilakitsoq gør det
muligt, at Landsmuseet kan starte
den nye udstilling op med en pels,
som er omkring 500år gammel.
Fundet af de mumificerede lig og
en del klædedragter nyder internatio-
nal ry som en arkæologisk sensation.
Derfor danner en af pelsene fra dette
fund også det naturlige udgang-
spunkt for udstillingen.
Derudover vises der som nævnt
omkring 15 forskellige dragter og en
del enkeltstykker. Der er således ka-
sketter og kvindebukser fra Østgrøn-
land. Fra Thule er der en hel mands-
og en hel kvindedragt, og en montre i
udstillingen vil specielt blive anvendt
til at vise perlebroderi.
Skal vises 2-3 år
Den nye udstilling af dragter, som for
øvrigt også omfatter den nyligt er-
hvervede kopi af en springpels, er op-
stillet i Landsmuseets hovedbygning.
Den er åben første dag kommende
søndag, den 5. juni, og stort set
uændret gennem et par år eller tre.
Det er museumsinspektør Marian-
ne Petersen, der sammen med kon-
sarvator Bendt Pedersen har stået for
arrangementet. p.
Kalaallisuut assuutit Katersugaasivimmi saqqummersinneqartussat nuilarmiui
Estaleeraq Larsenip iluarsartuuppai.
Estaleeraq Larsen er her i gang med at udbedre perlebroderier på en festdragt,
der skal med på Landsmuseets nye udstilling.
16 NR. 23 1983
ATU AGAG.D LIUTIT