Atuagagdliutit - 08.06.1983, Blaðsíða 18

Status over forsknin-
gen af pukkelhvaler
der er intet, der tyder på, at antallet af pukkelhvaler f.eks.
ved Grønland vokser mere end det antal unger, der fødes
af hunpukkelhvaleme fra Grønland. Det skriver
biologistuderende Morten Lindhard Schultz fra Århus
Universitet. Han var som eneste dansker med til REGINA
MARIS’s pukkelhvalundersøgelse ved Grønland i 1982 og
til det efterfølgende symposium i Boston om
pukkelhvaleme i Nordvest-Atlanten
Mærkning og genfangst af alle
slags vildtlevende dyr som fugle,
fisk, sæler og hvaler er en alminde-
lig metode til at få viden om dyre-
nes vandringer, alder, antal, yngle-
hyppighed og lignende forhold,
som er af betydning, når f.eks. et
jagtoverskud skal beregnes.
Hidtil har mærkning af hvaler kun
foregået ved indskydning af en mær-
ket stålcylinder i hvalerne, Problemet
med metoden er, at mærket kun kan
genfindes ved at slå hvalen ihjel. Skal
man have nogle bare nogenlunde re-
sultater ved denne metode, skal man
fange så mange, at man risikerer at
ødelægge den bestand man undersøg-
er. Dette gælder imidlertid ikke for
pukkelhvaleme. De er født mærkede,
man behøver blot at fotografere ha-
lens underside, der er et stort person-
ligt farvemærke.
Fotoregistreringen af N.V. Atlan-
tens pukkelhvaler begyndte i 1968.
Man havde allerede da en mistanke
om at hvalerne, der yngler om vinte-
ren i Caribien, er de samme som
dem, der om sommeren spiser plank-
ton og stimefisk ved New Englands,
New Foundlands og Grønlands ky-
ster, men det var da kun formodnin-
ger.
Siden da har over 146 mennesker
(heraf tæller Regina Maris’ forskere
4) studeret og fotograferet omkring
1800 forskellige hvaler i de nævnte
områder, og har hermed placeret
pukkelhvaleme i N.V. Atlanten
blandt de bedst undersøgte hvalbe-
stande i verden. Følgende tal siger no-
get om hvalernes vandrings-mønstre.
Antallet af genfundne hvaler gælder
hvaler set to eller flere gange med års
mellemrum.
antal Antal genfundne i/ved
kendte Caraibien V.Grønl. N.Foundl. N.Engl.
Sommer- New England 219 14 0 0 108
spise- NewFoundland 1008 73 0 123
områder Vest Grønland 118 4 19
Vinter- Caraibien + 528
yngleom. Bermuda 20
Det bemærkelsesværdige ved talle-
ne er at man samtidig med det store
antal genfundne hvaler, der viser at
de er vandret mellemyngle og spise
områderne, eller at de er vendt tilbage
til det samme spise-område år efter
år, ikke har set en eneste hval, der er
vandret fra ét spiseområde til et an-
det. Dertil kommer at intensive studi-
er af pukkelhvaleme ved New Eng-
land tyder på en yderligere opdeling i
stedfaste grupper finder sted.
Der således intet, der tyder på (an-
det end), at antallet af pukkelhvaler
f.eks. ved Grønland vokser med mere
end det antal unger, der fødes af hun-
pukkelhvalerne fra Grønland, og føl-
ger dem tilbage til Grønland fra Ca-
raibien. Man kan altså ikke ved
Grønland høste overskuddet af alle
de N.V.Atlantiske bestande.
Spørgsmålet er så, hvor mange
pukkelhvaler, der holder til ved den
grønlandske kyst, og hvor meget jagt
de kan tåle.
Området fra Fiskenæsset til Suk-
kertoppen er grundigt undersøgt af
forskerne på Regina Maris og af Hal
Whitehead. Efter undersøgelserne i
1982 anslog man bestanden til om-
kring 200 hvaler. Det virkelige antal
har jeg beregnet til med 95% stati-
stisk sikkerhed at ligge mellem 150 og
320 hvaler. Dertil kommer, at der
måske er en separat bestand syd for
Fiskenæsset, som i så fald skal læg-
ges til de 150-320. Hvis hvalerne, der
til tider ses syd for Fiskenæsset, deri-
mod er de samme, som dem der er
talt nord for Fiskenæsset, så er de al-
lerede talt med.
Man regner med at pukkelhvalbe-
stande, der har rigeligt med føde og
ikke er udsat for fangst kan vokse
med 1-4% om året. Inden for de giv-
ne statistiske sikkerhedsgrænser kan
vi sige, at der i værste fald kun er 150
hvaler, der øges med »1% — fangst«
om året. Er fangsten 10 pr. år vil
pukkelhvaleme være væk inden 15-
16 år.
I bedste fald er der 320 hvaler, der
øges med »4% — fangst« d.v.s. med
2-3 hvaler om året, med en fangst på
10. Hvilket tilfælde, der er det mest
sandsynlige, er det ikke væsentligt at
diskutere før bestanden er bedre un-
dersøgt.
Det væsentlige er at erkende, at
fangsten kan skade bestanden og at
en nøjere undersøgelse af bestanden
derfor er påkrævet. Grønlandske
pukkelhvalfangere og Grønlands-Fi-
skeriundersøgelse burde være mere
aktive i disse undersøgelser, især nu
hvor man får den billige teknik og
masser af endnu brugbare data foræ-
ret. Der skal ske noget snart, hvis
Grønland fortsat skal opfattes som et
land, der er oprigtigt interesseret i at
bevare sine pukkelhvaler.
Om fangsten skal fortsætte, redu-
ceres eller stoppes indtil bestanden er
forsvarligt undersøgt er en politisk
afgørelse, der udover de ovennævnte
forhold må indeholde en afvejelse af
fangstens nødvendighed nu over for
fremtidens behov.
Væsentligt i den sammenhæng er
det måske at gøre sig klart, at jo mere
reduceret en bestand bliver desto læn-
gere tid skal den fredes for at komme
sig.
Ekspert i hurtig og sikker forsendelse...
kj G Ch ir. Si cha rdtVs
JYFQ
FOTOMAGASINET I CENTRUM
NØRREGADE 16.7800 SKIVE . TLF. 07-524466
18 NR. 23 1983
ATUAGAGDUUT1T