Atuagagdliutit - 08.06.1983, Side 35

aPerssortitsissarnermut tungassut julip autdlartilårnerane palaseKarfit sujuler-
ssuissuisa Nungme nuna tamdkerdlugo autdlartitaisa atautsimlnigssåne ertcar-
torneKdngitsdrnaviångitdlat.
aperssortitsissameK
-— KeKartitsissameK
Palasit atautsimltarnerisa ilåne pi-
IcrsincKarsimassut atautsimitita-
liat ilagåt »maligtarissagssat — a-
torfigdlit nålagiartitsissarneråne
— ritual-« misigssorncKarnigssa-
nut atautsimititaliaK. nangale pi-
IcrsineKarsimagaluardlune aitsåt
suleriarsinaunigssaminut periar-
figssaKartiniarneKalersimavoK. ta-
■natumane misigssorneKartugssat
tåssåusåput: nålagiarnerup inger-
dlanerata sukut avdlånguteKarta-
riaKarsinaunera -Kangineralunit,
katititsissarnerup maligtarissag-
ssartå, nerdliviliarnerme amalo a-
Perssortitsissarnerme maligtrissag-
ssat.
ukiut kingugdlit ardlaKaleicissut i-
ngerdlaneråne aperssortitsissarne-
rup/KeKartitsissarnerup/angerKigsit-
sissarnerup ingerdlatineKartarnerata
avdlånguteKartarncra — åssigingitsu-
nit åssigingiåmik ingerdlatineicartar-
nera — igpingnartorsivfiginiarneKar-
talersimavoK.
Periautsit åssigingitsut
Kularutigssåungi'kaluarpoK »anger-
Kingnerup« surrutugssaunera, Kanor-
dlo ilusilerneKarnera ilåne malugi-
ngiussartarigput, nauk åma ilåtigut
Ugperissamik navsuernerme — mér-
Kat nangmingneK ugperissamik atu-
arneråne — inera pivdlugo ilusilmeic
årKingniarneKartartoK.
nalungisåkale periautsit åssigingit-
sut pingasut tailårdlåka:
1. ugperissax navsuerutigiterer-
dlugo angencigtugssap anee taigorsi-
nardlugit aperineKartarpoK: a. asigi-
nainermik, b. Atåtamut Ernermut A-
nersåmutdlo ivdlernartumut ugper-
nersoK, c. ugperissaminigdlo inuner-
me naggatigssånut aulajangiussiuma-
nersoic. tauva niaKuagut patitdlugo
Pivdluancussut angeneigtumut ator-
tugssiax atuarneKartarpoK (pivdluar-
KussutigineicartarpoK).
2. até taigoriardlugit siulianitut a-
siginaineK ugpernerdlo apencutigine-
Kariardlutik, inunerme naggatigsså-
nut aulajngiussiumanera apencutigi-
nago pivdluarKussissut angencigtOK
séncumiarnerane niaKuagut patisi-
niavdlugo atuarneKartardlune.
3. angencigtup ugperissame nav-
suerut atuarérsimangmago ingmikut
angencigsinago — apeneutaussartut
aperKutiginagit anee taiguinariardlu-
git agdlagsimavfingmik bibilimit i-
nungmut tåussumunga naleneutitau-
simassumik atuaiginardlune pivdlu-
aneuvdlugo agssaisigut eKi'neKardlu-
ne.
pipatdlagagssåungitsut
pissutsit tamåko åssigingititertut uva-
gu kalåtdlit Kangale sungiusimassav-
tinik pikunarnerutisiuartartugut, ta-
måkuningalo nuånaringnigtuartartu-
gut igpigusugtikajugtarpåtigut, su-
migdlo avdlångutaussumik pissoica-
rångat pikunaigusugtitdlutalo ami-
gauteKartutut misigisimatilersardlu-
ta. — tupingnångilaK OKalugfik pi-
ngåruteKardluinartutut amalo tåssa-
ne pissartut angeneingnerit åssigi-
ssaitdlo inunerup ilaviatut saneneu-
tagssåungitsututdlo issigiuartitdluti-
gik, amalo iniminardlumartutut av-
dlångortitagssåungivigsututdlo issigi-
ssåinaravtigik avdlångutaujatdlagtut
imaKa ajoKersumut ugperissamutdlo
avdlångutåungikaluit »sajugpitdlag-
teneajåssarpåtigut«.
manåkut tamåko misigssorneKar-
dlutigdlo OKatdlisigineKartugssångu-
såput, Kularnångitsumik ama nutår-
taussut avdlångutaussut ajungitsorisl-
naussait, amalo avdlångornermingne
amigautigilersimassait iluatingnau-
taitdlo misigssortariaKalisavdlutigik.
imale isumaKångilaK tåssa åipågo av-
dlångusassut. nukingingnarsilersima-
galuartut tuaviunagit peneigsårutdlu-
gitdlo misigssugagssåuput. miminar-
tupume pipatdlagagssåunngitsut! —
Danmarkime periautsit ajoicersutita-
mingne OKausiliornermingnilo nale-
Kåssusé, nunavtlnut encuneKarnig-
ssamingne iluatingnautait, ånissariti-
sinaussait, oKausiliornermikut kalå-
lerpalugsarnermikutdlo Kanox naler-
Kutsigisinaunere igdlulnåsiungitsu-
mik misigssorneKartariaKåsåput.
julip autdlartilårnerane palaseKar-
fiup siulerssuissuisa Nungme nuna
tamåkerdlugo autdlartitaisa atautsi-
minigssåne navsuiauteKarfigineKala-
ngisångitdlat amalo oicauseKarfigine-
Kångisanatik. tamatumane åma »ila-
gjt nipåt« tutsiutlsassoK Kularnångi-
lax.
atautsimlnigssamut tåussumunga
encartugagssat normup tugdliane sar-
Kumertugssame sangminiarniåsava-
vut.
Rika
Nunatsinni oqaluffiit
Grønlandske kirker
Paamiut oqaluffiat — Oqaluffik kusanartoq inna 1909-mi sanaaju-
voq ukiorlu taanna 19. september atoqqaartinneqarsimalluni. Silataata
iigai aappaluttumik qalipaateqarput igalaavisalu sinai matualu qaqor-
tuullutik. Sannaata immikkuulualuttortai kusassaataalluarput, qaliata
qimerluusai putuugaallutik isumikkullu sanningasuusartaqarlutik saq-
qarmiuusartaqarlutillu.
Ilua qasertumik qalipaateqarpoq 250-it missaannut issiavissaqarluni.
Pilersaarutigineqarpoq oqaluffik tallineqassasoq ilusaa allanngortin-
ngikkaluarlugu, Paamiut inuinut naammakkunnaarluinnarsimammat.
Tamatuma aasamut pinissaa naatsorsuutigineqarpoq.
Altariata pinnersaatigaa Kristusip assinga. Ermusinnguaq puugutaa-
sarlu silviupput. Naneruuserfiit marluk KGH-mi atorfilinnit tunissu-
taapput, naneruuserfiUu arfineq-marlunnik taliusalik 1933-imeersuu-
voq illoqarfiup meerartaasa katersuiniarneratigut pissarsiarineqarsi-
malluni. Naneruuserfiit pingasullit marluk 1934-imi oqaluffik ukiumi-
nik 25-iliimmat ilagiit tunissutigisimavaat, kuisivillu oqalufjiup sanane-
qarnerata nalaaneersoq ilagiinni atorfeqartunit tunissutaalluni, kuisivit-
taalu 1761-imeersuuvoq. Umiarsuaasannguaq Albert Echwaldip 1969-
imi tunissutigisimavaa.
Oqaluffimmi nivingatinneqarput qalipagarsuit marluk, palasit tusaa-
masat Paamiuni sulisimasut assi ngi. Tassa Otto Fabricius, 1700-kunni
Paamiuni palasiusimasoq kiisalu tussiusiortoq Knud Wassmann, 1900-
kut aallartinneranni palasiusimasoq.
Paamiut kirke — Den smukke kirke er bygget i 1909 og blev indviet
den 19. september samme år. Ydervæggenes bræddeklædning er rød-
malet mens vinduerne og døren har hvidmalede karme. Enkelthederne
er pyntelige i en slags gammelnordisk stil med gennembrudte malede
brædder på tagryggene, der ender i kors og rosetter.
Kirkens indre er gråma/et og rummer ca. 250 pladser. Der er planer
om at forlænge kirken uden at ændre dens arkitektur, idet kirken er
blevet for lille i forhold ti! byens befolkningsantal. Arbejdet ventes ud-
ført ti! sommer.
Som alterprydelse tjener en Kristus-figur. Kalk og disk er af sølv. Et
par stager er skænket af ansatte i KGH, mens en syvarmet stage fra
1933 er anskaffet for midler indsamlet blandt byens børn. Et par trear-
mede stager er skænket af menigheden ved 25 års jubilæet i 1934. Fon-
ten, der stammer fra kirkens opførelsestid, er en gave fra missionens
medarbejdere, og fadet stammer fra 1761. En skibsmodel, »Den røde
løve«, er en gave fra A Ibert Echwald i 1969.
I kirken er ophængt malerier af to navnkundige præster, der har ar-
bejdet i Paamiut i sin tid. Det er Otto Fabricius, der har arbejdet dér i
1700-tallet og salmedigteren Knud Wassmann, der har været præst i
Paamiut i begyndelsen af dette århundrede.
ATUAGAQMJUT1T
NR. 23 1983 35