Atuagagdliutit - 20.07.1983, Blaðsíða 10

Knald eller fald for
fåreholdererhvervet
De økonomiske udsigter nærmest håbløse — Mange,
mange brug klar til lukning, hvis ikke gammel gæld
saneres, og foderstofpriseme bringes ned
Ugerne fra nu til starten på fåre-
slagtningerne i Sydgrønland bliver
skæbnetimer for hele fåreholde-
rerhvervet. Af de ialt 83 brug er
måske halvdelen klar til at slagte
hele bestanden af moderfår, dreje
nøglen om i døren og dermed ned-
lægge bruget. En sådan masseluk-
ning af fåreholdersteder bliver ef-
terårets »erhvervs-gyser«, hvis ik-
ke der findes frem til en realistisk
saneringsplan for hele fåreholdér-
erhvervet.
Både fåreholderforeningens besty-
relse og konsulent Kaj Egede har si-
den 1979 gang på gang påpeget, at
udviklingen gik i denne retning, og
nu er det altså alvor:: For 1983 er der
kun fastsat sluttidspunkt for slagtnin-
gerne i Narsaq. Starttidspunktet fast-
sættes først, når man ved, hvor man-
ge af de ialt 23.000 moderfår, der
skal slagtes i år.
Gælden vokser
I perioden mellem 1976 og 1979 blev
indhandlingsprisen for fårekød til
slagteriet i Narsaq fastsat i henhold til
beregninger på et såkaldt »pristals-
brug« — Et fåreavlersted, der kun
fandtes på papiret, men som var med
til at sikre en udvikling i retning af få-
reholdernes målsætning.
For økonomiens vedkommende
går denne målsætning ud på, at en
fåreholder på fuldtid skal have deti
samme årsindtægt som en faglært ar-
bejder på S.I.K.-overenskomst.
1 1980 gik man bort fra »pristalsb-
ruget«, og resultatet har været, at en
fåreholder med 325 dyr nu kun tjener
43 procent af det, som en faglært ar-
bejder har i lønningsposen på årsba-
sis.
Samtidig er der sket det, at gælden
i erhvervet er vokset. Sidste år kræve-
de fåreholderne således 29 procent
stigning i indhandlingsprisen for at
holde trit med stigende foder- og olie-
priser.
KGH fastsatte imidlertid 5 procent
som gennemsnitlig stigning, og allere-
de i 1982 var der flere fåreholdere,
hvis slagteriafdeling kun lige netop
Savaatillit ajornartorsiuteqaqaat, savaatilippassuillu savaateqarfitik angerlar-
simaffitillu qimaannartariaqalersinnaavaat. Uani assilineqarsimavoq savaate-
qarfik Kangerlua Tmulliarfimmiittoq.
Krises kradser i fåreholdererhvervet og mange fåreholdere kan blive nødsa-
get til at gå fra hus og hjem. Dette billede viser fåreholderstedet Kangerlua i
Tunulliarfik. (Foto: Narsaq Foto)
kunne dække foder- og olieregning
fra KGH.
I år møder KGH op med mandat
til en prisstigning på 4 procent. Der er
foderregninger på 5 millioner, der
skal betales, og om resultatet siger
konsulent Kaj Egede:
— Mange af vore fåreholdere skal
sende penge med, når de afleverer
lam til slagtning, hvis de i det hele ta-
get skal gøre sig håb om at komme
ud af deres gæld til KGH. — En
fuldstændig uholdbar situation.
Ikke højere udsalgspris
Hvad fåreavlerne nu lægger op til, er
ikke et forsøg på at skaffe rentabilitet
gennem højere udsalgspriser. Deri-
mod ønsker man en gennemgribende
sanering af hele erhvervets grundlag,
først og fremmest foderpriserne.
— Vi kendte udgangspunktet alle-
rede tidligt på året, og derfor skrev vi
til såvel Ministeriet for Grønland som
Hjemmestyret og bad om en generel
drøftelse om erhvervets økonomiske
situation i stedet for prisforhandlin-
ger.
— Begge instanser sagde imidlertid
nej til at deltage, fortsætter Kaj Ege-
de. — Men vi har nu atter skrevet til
Hjemmestyret og anmodet om et mø-
de.
— Vi må have realiteterne frem i
forbindelse med fåreholdet, og der
må findes en løsning. Ellers sker der
simpelt hen det, at vi likviderer hele
fåreholdet som erhverv betragtet.
Billigere foder
Første punkt i den redningsplan, som
fåreholderforeningen og dens konsu-
lent har udarbejdet, drejer sig om bil-
ligere foder. Korn kan i dag købes le-
veret på havnen i Aalborg til en pris
af 1,88 kroner pr. kilo. Fåreholderne
betaler imidlertid 4,20 kroner pr. ki-
lo, og af denne pris udgør alene frag-
ten mere end 1,90 kroner pr. kilo.
— Vi vil derfor anmode Landssty-
ret om en kreditgaranti, så vi selv kan
købe ind i Danmark i stedet for gen-
nem KGH, fortæller Kaj Egede.
— Dernæst vil vi ansøge Landssty-
ret om tilskud til nedbringelse af frag-
ten. Alternativet er at komme ind på
KGHs normale fragttarif for for eks-
empel produktionssalt.
— Endeligt skal den eksisterende
foderstofgæld afvikles, og det samme
gælder for erhvervsstøtterestancer,
som de sidste års svigtende rentabili-
tet har påført fåreholderne.
Eneste uden tilskud
Sidste år fik fåreholderne i Sydgrøn-
land et foderstoftilskud fra Landssty-
ret på 450.000 kroner, og erhvervet
nyder i øvrigt godt af de samme favo-
rable erhvervsstøttevilkår som andre
erhverv i etablering.
Indhandlings- eller andre tilskud,
som de findes ved fisk og sælskind
findes imidlertid ikke for lammekød,
og det er man ikke tilfreds med i fåre-
holderkredse.
— Realistisk betragtet er vi del
eneste landbrug i hele verden, som ik-
ke er direkte subsidieret, siger Kai
Egede.
— Når man sammenholder den
kendsgerning med de øvrige betinget'
ser for fåreholdererhvervet her i lam
det: Priser på olie, foderstoffer og ik-
ke mindst det hårde klima, er det vel
egentligt ikke så underligt, at mange
fåreholdere har det svært i øjeblik-
ket, slutter Kaj Egede. P-
NUUP
KOMMUNIA
Allagarsiuteqqitaq
Meeqqerisoq
Nuummi meeqqanik paaqqinnittarfik »Nuka« meeqqerisumik
pissarsiorpoq piaarnerpaamik imaluunniit isumaqatigiissuti-
geqqaarlugu sulilersussamik.
Paaqqinnittarfik pineqartoq meeqqanik 24-nik tigusaqarsin-
naatitaavoq, sulisorisinnaallugillu pisortaasoq ataaseq, pisor-
tap tullia (kingoraartaasartussaq) ataaseq, meeqqerisut mar-
luk ikiortillu marluk.
Atorfinitsitsinermi akissarsiaqartitsinermilu malinneqassaaq
meeqqerisut pillugit S.I.K.-p pisortallu isumaqatigiinninniar-
tartoqatigiivisa isumaqatigiissutaat.
Paasissutissat erseqqinnerusut pineqarsinnaapput meeqqanik
paaqqinnittarfiup »Nuka«-p pisortaa Sofie Hørlyk saaffiginnif-
figalugu, tlf. 2 16 24.
Qinnuteqaat, nalunaaqutserlugu stillingsopslag nr. 390/83,
sumik ilinniagaqarsimaneq sumirttu suliffeqarsimaneq pillugit
paasissutissanik kiisalu soraarummeersimanermut uppernar-
saatit nuutinneri immaqalu suliffigisimasanit oqaaseqaatinik i-
lallugu kingusinnerpaamik 5. august 1983 uunga nassiunne-
qassaaq:
Nuuk Kommune
Box 1005. 3900 Nuuk
10 NR. 29 1983
ATUAGAGDUUTIT