Atuagagdliutit - 20.07.1983, Blaðsíða 18
Midler nok til
bygdeanlæg
Manglende bistand og oplysning er en hindring for, at
bygderne kan udvikles
Bygder og produktion
Tida Ravns artikelserie med
særlig henblik på bygdeproble-
matikken fortsætter i dette
nummer med en artikel om
midlerne til bygdeanlæg.
— Vi kunne godt ønske os en stør-
re søgning på tilskud til bygdean-
læg, siger Margrethe Sørensen,
sekretariatsleder af NUISINA, der
er det nye grønlandske navn for
landsstyreområdet for bygder og
yderdistrikter.
Bevillingen for tilskud til bygdean-
læg udgør omtrent 1/4 af landskas-
sens samlede investeringer for 1983.
Samtidig er der tale om en meget høj
gennemførselsprocent af projekter,
der er givet tilskud til af anlægsmid-
lerne.
Hovedproblemerne i forbindelse
med etablering af anlæg i bygderne er
simpelthen mangel på bistand, oplys-
ning og rådgivning til bygdeansøgere,
oplyser Margrethe Sørensen.
Etablering
Antallet af ansøgere har hidtil været
ret konstant, siden tilskudsordningen
blev oprettet i 1975 under det davæ-
rende Landsråd. Alle ansøgere er ble-
vet imødekommet, og der sker ingen
prioritering, da bevillingen har været
stor nok, siger sekretariatslederen.
Hun oplyser at der de sidste par år
er etableret fem til seks el-værker og
et til to vandforsyningsanlæg pr. år i
forskellige bygder. Dog etableres pro-
duktionsanlæggene i mere langsomt
(Fortsat fra forrige side)
Land- aktiviteternes beskæftigelses-
muligheder i det grønlandske arbejds-
markeds fremtidige udvikling.
1 en kommende artikel vil vi uddy-
be de problemer, der kan opstå ved
beskæftigelse af grønlandsk ar-
bejdskraft i Jameson Land.
Noter:
(1) Arbejdsgruppen vedrørende forsy-
ningsvirksomhed og arbejdskraftan-
vendelse i mine- og olieindustrien i
Grønland: »Samfundsøkonomisk
virkninger af mulige mineral- og
vandkraftudnyttede industrier i
Grønland«. Hovedrapport, septem-
ber 1979, p. 19. Det opgivne arbejds-
løshedstal forudsætter, at beskæfti-
gelsesmulighederne ikke øges ud
over, hvad de eksisterende erhverv
kan betinge.
(2) Ifølge Ritzaus Bureau/Kristeligt
Dagblad, den 10.6. 83.
(3) De nævnte tal er beregnet på bag-
grund af erfaringer fra Norge, jfr.
Kjell Stenstadvold: »Arbeidsmar-
kedskonsekvenser av oljeaktivitetene
i Sotra/Bergen-regionen«, rapport
nr. 8, Industri-Økonomisk Institut,
Bergen 1979.
(4) Ifølge fuldmægtig Mads Christen-
sen, Grønlands Hjemmestyre.
tempo. I dag har stort set alle bygder
et el-værk eller i hvertfald de bygder,
hvor kommunen har ønsket det siger
Margrethe Sørensen.
Tilskud til bygdeanlæg kan enten
søges af andelsforeninger eller af
kommunerne. Dog kan et produkti-
onsanlæg ikke drives som et kommu-
nalt anliggende.
Der ydes altså et rent tilskud ved
etablering af enten el-værker, vand-
forsynings- og produktionsanlæg til
andelsforeninger.
Ansøgningsvejen har sin gang gen-
nem kommunalbestyrelsen, som be-
arbejder og vejleder ansøgerne. Sam-
tidig skal andelsforeningen være
meget udfarende og hele tiden følge
ansøgningen op og opsøge nye infor-
mationer og oplysninger, tilføjer
Margrethe Sørensen.
Når ansøgningen indeholder de
nødvendige oplysninger, som etable-
ringsmæssige, drifts- og produktions-
mæssige oplysninger, sender kom-
munalbestyrelsen den godkendte an-
søgning videre til landsstyreområdet
for bygder og yderdistrikter. Herfra
udløses så det ansøgte tilskud.
Drift
Et problem er selve driften af anlæg-
get, mener Margrethe Sørensen, og
det er både med vedligeholdelse, pas-
ning og styring, at det er svært for
andelsforeningerne. Efter etablerin-
gen kræves der både driftsregnskab
og budget for et anlæg, og da andels-
foreningerne sjældent har kapital
nok, må der i mange tilfælde søges
banklån for at dække driftsudgifter-
ne.
Af samme grund har hjemmesty-
ret givet sig selv hjemmel til at give
driftstilskud. Ellers var for eksempel
el-værker ikke nogen realitet i dag,
fastslår sekretariatslederen i NUISI-
NA.
Reglerne for driftstilskud, som
første gang blev udbetalt i 1980, reg-
nes ud på grundlag af den samlede
anlægssum, og der gives 5 procent.
Bevillingen på driftstilskud er på
4,1 million kroner for ’83, og om-
kring 35 bygder får driftstilskud i dag
fra NUISINA.
HUSK! -r 25%
På fremkaldelse af Deres
film.
Retur samme dag.
Skriv efter katalog med
videofilm eller foto.
Specialist for Grønland.
NV-Foto
Frederiksborgvej 84
2400 Kbh. NV
Ekspertise
De eksisterende el-værker i bygderne
har stimuleret tankerne om produkti-
onsanlæg, men før selve etablerings-
fasen er det altså koordinationen og
teknikken der tit er bremseklodser,
mener Margrethe Sørensen. Bygde-
anlæg giver en god økonomi og det
skaber pengecirkulation at udnytte et
el-værk bedre, for eksempel til et fry-
sehus i stedet for kummefrysere i
hver husstand, siger Margrethe Sø-
rensen. Men hvor det i byerne er lige-
til at modtage GTOs service, har byg-
derne kun el-værkspasseren til at ved-
ligeholde og reparere maskinen. End-
nu mere betænkeligt er det med
vandanlæg, hvor der nødvendigvis
må være eksperter, når der opstår
problemer med tilførslen.
I dag findes der flere forskellige
vandforsyningsteknikker, hvor kom-
muneingeniøren skal vurdere byg'
dens muligheder for vandforsyning-
Det kan være afsaltning af havvand,
vandboringer, reservoir eller overfla-
de vand, som danner grundlag for et
vandanlæg. Mens el-værker er stan-
dardtyper til mellem 1 og 3 millioner
kroner i anskaffelse, er vandanlæg
ofte dobbelt så dyre.
Der er alligevel ansøgninger om al-
le typer af vandanlæg, oplyser Marg-
rethe Sørensen. Små produktionsan-
læg er meget billige, og med et slag
på tasken anslår sekretariatsledvr
Margrethe Sørensen at et produkti-
onsanlæg i dag koster højst 3 millio-
ner kroner i anskaffelsessum. Og der
er midler nok på anlægskontoen,
slutter Margrethe Sørensen NUISI-
NA.
Stærke sager.
Et stærkt ansigt i trafikken.
Se Dem omkring. VW LT er selve
pålideligheden på hjul.
LT fås også med
6 cyl. Diesel.
Imaannan-
ngitsut - pj
Aqqusinermi angallattuni ilippanartut.
Qiniinnarit. VW LT nammineq tassaavoq
talorunnanngitsoq sisamanik assakaasulik
LT aamma atfinilinnik cylinderilerlugu
pineqarsinnaavoq Dieselitortuutillugu.
Nord-Auto
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 - 18 67 33 - Telex 69759 Nordau
18 NR. 29 1983
A.TUAGAGDLIUTIT