Atuagagdliutit - 20.07.1983, Blaðsíða 28

Qaarsut '83

Qaarsut 83
ACs orientering om Qaarsut 83
fortsætter i næste uge.

... .
Qaarsunit isikkivik juunip naajartulernerani.
Udsigt fra Qaarsut i slutningen afjuni.
angaj ornat peKatiga-
lugit atuartitsinermik
pilerssårusiorneK
suleKatigingniameK ajomaKusorsmaussarpoK inoKatigingne
ikigtunguanilunit. dssersutigssaKarpordle
maligagssauvdluartunik
atuarfiup angajorKåtdlo suleKati-
glngniarnerat imåinåingitsoK-una.
ardlalingne ima ajornakusortigisi-
naussarpoK agdlåt atutingivigdlu-
ne. nunaKarfingnilunlme inukitsu-
ne inuit ingmingnut ilisarisimav-
dluarfigissåine tamåna anersårulu-
tausinaussarpoK. tamatumunga
pissutaussul ardlaliuput. — ima-
Kamc ama uvagut sulcKatigingne-
riarsinaunermut pikorigpatdlångi-
navta, atuartitsissut angajorKåtdlo
sivnissaisa pikorigsaKatigingnerå-
ne Qaarsut 83-ime taima OKarto-
KarpoK.
taimåitordle suleKatiglngnerup ta-
manut OKilisautaussumik pilersine-
Karsinauneranik åssersutigssanik pit-
saussunik tåikartuissoicarpoK. sordlo
K’aersut atuarfiåne ingmikut itumik
åncigssussamik atuartitsisimanerup i-
luagtitdluartumik ingerdlåneKarsi-
maneranut pissutaoKatauvdluinarsi-
mavoK autdlancåumutdle angajoncåt
peKatautineKarsimanerat, piarérsar-
neKarnerane ingerdlåneKarneranilo.
pikorigsaKatiglngnerme peKatau-
ssut aulajangerput isordliunerussune
skolenævninut iliniartitsissoKatiging-
nutdlo tamanut agdlagaicarniardlutik
angajoncåt atuarfiuvdlo KanoK sule-
KatigigsineKarsinaunerånik sujuner-
suteKardlutik.
angajorKåt
katerssortincKartarnerat
periarfigssat ilåitut måko sujunersuti-
gineKarput:
atuarnerup autdlartinerane anga-
joncåt aggersarneKarneratigut mér-
Kat atuarfingme ukiume tåssane
sangmissagssait OKaluserineKåsåput.
tamåna ukiup atuarfiussup ingerdla-
nerane uterneKartåsaoK. tamåkineru-
ssumik ilauvfigineKartumik pissaria-
KalersimavoK aggersainerit ussagsau-
serneKartarnigssåt ingmikut itumik,
sordlo kavfimik, filmimik takutitsi-
nermik imalunit mencat aåkusersuisi-
neKarnerånik.
iliniartitsissut angajorKåtdlo ikio-
Katigigdlutik katerisimaornerit ataut-
sirruneritdlumt piarérsardlugitdlo i-
ngerdlåtåsavait.
angajoncånut sangmissagssatut ne-
KerorutigineKarsinåuput inersimassu-
nik atuartitsissarneK, imalunit soku- sinåuput init atuartitsivlt pisatsersor-
tigissaKaKatigigdlune ingerdlatsissar- nerine, tamånåtaoK avKutigssauson-
nerit avKutigalugit atuarfeKarnermut narmat angajoncåt mérKamik atuar-
aulajangersagkat, perorsaoriautsit a- fingme avatangissait peKatauvfigalu-
tuartitseriautsitdlo misigssorneKarne- git misigisimanerånut.
rat. åma angajoncåt peKatiserineKar- s-
Tag forældrene med
i planlægningen af
skolens undervisning
Samarbejde mellem skolen og for-
ældrene kan være en meget tung
sag. Så tung, at det faktisk ikke
eksisterer mange steder rundt om-
kring. Selv i de nære samfund som
i bygderne sukker man over det.
Det skyldes mange ting. — Vi er
også måske ikke dygtige nok til at
etablere et samarbejde, indrømme-
de man i sommerkurset Qaarsut
83, hvor både undervisere og for-
ældrerepræsentanter deltog.
Der blev fremvist eksempler på, at
samarbejdet kan etableres til stor let-
telse for begge parter. Et særligt un-
dervisningsprojekt i Qaarsuts egen
skole var ikke lykkedes så godt, hvis
forældrene fra starten af ikke var ble-
vet inddraget i forberedelsen og —
afviklingen.
Således besluttede deltagerne på
sommerkurset at sende en skrivelse til
alle skolenævn og lærerråd i de kom-
muner, som var repræsenteret i som-
merkurset, med gode råde om skole/-
forældre-samarbej de.
De gode råd er blandt andre følgen'
de:
Ved skoleårets begyndelse indkal'
des forældrene til et møde, hvor man
drøfter det kommende undervis-
ningsforløb og dets indhold. Mødet
gentages flere gange i løbet af året-
For at få et stort fremmøde er det
blevet nødvendigt at give mødet et
særligt »blikfang«, f.eks. kaffe P"
bordet og filmforevisning eller under-
holdning fra skolebørnene før eller
efter mødet.
Forældrerepræsentanter og lærer'
ne skal i fællesskab forberede og lede
disse møder eller sammenkomster.
Forældrene kan tilbydes voksenun-
dervisning eller i studiekredse til aI
kigge nærmere på bestemmelser f°r
skolen, på pædagogik og på under-
visningsformer. De kan også opford-
res til at være med i indretningen a*
klasseværelserne, idet man bl.a. Pa
den måde kan oparbejde forældrenes
føling med det skolemiljø, deres børn
går rundt i til daglig. s.
28 NR. 29 1983
ATUAGAaDLIUTIX