Atuagagdliutit - 20.07.1983, Blaðsíða 16

Isumaliutersuut- Kronik
Kalaallit Jameson
Landimi sulisori-
neqassappat?
Jameson Landimi uuliasiomermi kalaallit qanoq
sulisorineqarsinnaatigippat, tamatumanilu
ajomartorsiutaasinnasut suuppat? — Kalaallit Jameson
Landimi sulisorineqarsinnaanerat pillugu allaaserisap A/G
nr-28-imi aallartittup una naggatigaa.
All. Søren Andersen aamma Jens Mathiesen
Misissuineq
Uuliasiorluni misissuinermi immik-
koortut marluugajupput: Sajuallat-
sitsisarluni misissuineq, tassanilu uu-
liaqarfiusinnaasut nassaariortorne-
qartarput kingorna misissuilluni killi-
lersuillunilu qillerisoqartarpoq, taa-
maaliornikkullu uuliap sumerpia-
miinnera qanorlu annertutigisimasin-
naanera paasineqartarpoq nunallu
sananeqaataasa qanoq ittuussusiat
misissuiffigineqartarluni, sulialli ta-
makku piffissaajaataasartorujus-
suummata, maani tamakku eqqar-
saatiginngiinnarallassavavut.
Saj uallatsitsisarluni qillerillunilu
misissuinerni sulisartut assigiinngit-
sorpassuarnik piginnaaffeqartut suli-
sorineqartarput, ingeniørinit ilinniar-
luarsimasorujussuarniit nunap pissu-
siinik ilinniarsimasunut imaluunniit
uuliasiorneq pillugu qaammataalun-
nguani ilinniarsimasunut.
Jameson Landimi ingerlatsineq,
uuliasiorfinni allanisuulli ingerlanne-
qassappat — tamannalumi ilimanar-
luinnarpoq — taava uuliasiortitseqa-
tigiit ukioq siulleq atussavaat piler-
saarusiorlutik piukkunnarsarlutillu.
Tamatuma kingorna ukiuni marlus-
sunni sajuallatsitsisarlutik misissuis-
sapput taamaalioreerunillu aatsaat
qillerisarlutik misissuilersinnaassallu-
tik. Tamanna ukiunik 5-6-inik sivi-
sussuseqartarpoq. Uuliaqassusia qil-
lerisarnertigut uppernarsineqarpat,
misissuinerit ukiuni tulliuttuni anner-
tusisikkiartorneqassapput, uppernar-
sisitsilluarniarluni killilersuiniarlunilu
qillerinernik ilaqarlutik.
Saj uallatsitsisarluni sulinermi qille-
rinermilu sulisussat assigiinngitsor-
passuarnik piginnaasaqartut sulisor-
rineqartarput, taamatullu sulinermi
Jameson Landimi silaannaap pissu-
sia ilaatigut paamaarutaasarumaar-
toq qularnanngilaq, taamaattumillu
piffissangaatsiaq atorneqarumaarlu-
ni, taamaanneranilu suleqatigiissuk-
kuutaat piffissani sivikitsukkuutaani
kisimiillutik sulisarumaarunarput.
Nunani allani suliat taamaattut ima-
tut agguataarneqarajuttarput, sulisut
silarsuup ilaani allami sulisorineqa-
reeraangamik allamut nuukkallarne-
qartarlutik. Qularnanngilarli Jame-
son Landimi ujaasineq annertussap-
pat ukioq kajallallugu sulisoqartaru-
maartoq.
Nalilerniaruminaappoq, sulisussat
qanoq amerlatigisut ujaasinerup na-
laani pisariaqartinneqarumaarnersut,
sajuallatsitsisarluni misissuinermi mi-
sissuivinni ataasiakkaani piffissami
misissuiviusumi ilivitsumi inuit 100-it
missaat sulisorineqartassagunarput,
qillerinermili qaammatit 8-12-it inger-
laneranni inuit 100-it sulisorineqar-
tassagunarlutik. Sajuallatsitsisarner-
mi qillerinermilu sulisorineqartartut
ilaannanngui uuliasiomermi ilinniar-
luarsimasuusarput. Amerlanersaalli
ukiorpaalunni sulisuunermikkut su-
ngiuissiartuaartuusimasarlutik. I-
maappoq pikkorissarsimanissamut
piumasarineqartut ullumikkut itsillu-
git kalaallit sulisorineqarnissaannut
periarfissat annikitsuinnaapput.
Arco Nordisk Mineselskabilu uu-
liaqarfinnik iluanaarniutaasinnaasu-
nik nassaassappata, ujaasineq anner-
tusineqassaaq akuersissuteqarfigine-
qarsimasullu uuliasiulernissaminnut
piareersalissapput.
Piareersarneq
Uuliaqarfimmik iluanaarniutaasin-
naasumik nassaarnermiit nioqqutis-
siulernissap tungaanut piareersarneq
ukiunik 5-6-inik sivisussuseqarsin-
naasarpoq, ukiullu siulliit marluk pi-
ngasulluunniit pilersaarusiornermut
nioqqutissiornissalu piareersarnera-
nut atorneqartarput, ukiullu pingasut
sisamalluunniit tulliuttut nioqqutis-
siorfissanik peqqumaasivissanillu ik-
kussuinermut atorneqartarlutik. Sa-
naassat ilaat Europami, USA-nu
aamma/imaluunniit Canadami sulia-
rineqartarput, tamakkuliornermi a-
tortussat pisariaqartut taakkunaniim-
mata. Tamakku Jameson Landimu-
kaanneqareerpata qalluissutinik, taxi'
kersuarnik il.il. ikkussuineq aallartis-
saaq. Tamakkulu saniatigut aqquser-
ngit, timmisartut mittarfii sulisuusul-
lu inissaat aamma sanaartorneqas-
sapput.
Erseqqissumik oqaatigiuminaap-
poq Jameson Landimi piareersaaner-
mi sulisussat qanoq amerlatigisut pi'
sariaqartinneqarumaarnersut, allanili
misilittakkatigut naluneqanngilaq ta-
matuma nalaani sulisorineqartut a-
merleriarujussuartartut. Ukiup ataat-
sip ingerlanerinnaani sulisorineqartut
1000-inik amerlisinnaasarput amerla-
nerpaagunillu inuit 2500-iusinnaane-
rat ilimagineqarluarsinnaalluni (3)-
Naak kalaallit sulisinnaasut 1976-1-
miilli amerlisimagaluartut, allaat
20.800-it missaanniissorineqarlutik,
taamaattoq inuit 2500-it sulisorine-
qarsinnaanerat mikinngitsumik sun-
niuteqassaaq. Sulisorineqartullu 3'
merliartornerat ilutigalugu sullinne-
qarnissamik pisariaqartitsineq alliar-
tussaaq, soorlu neriniartarfeqarneq.
timmisartuussisarneq allallu. Tama-
tumalu kingunerissavaa uuliasiorne-
rup suli annerusumik kalaallit sulif-
fissaqarniarnerannut pingaaruteqa-
lernera.
Jameson Landimi sulinerup anner-
saa saviminilerinermut aattitassalen-
nermullu sammisussaavoq, ilaatigut
tassaassalluni saffiortutut sulineq
aammalu annertunngitsuinnarmik
sanasutut sanaartornermilu sulisartu-
tut sulineq. Taamaattumik ilinniaga-
Grønlandske arbejdere
i Jameson Land?
Hvilke muligheder er der for grønlandsk beskæftigelse i
forbindelse med en olieaktivitet i Jameson Land, og hvilke
problemer rejser det?
— Dette er slutningen af den første artikel om grønlandske
arbejdere i Jameson Land, som blev påbegyndt i A/G nr.
28.
Af Søren Andersen og Jens Mathiesen
Efterforskningsfasen
Olieefterforsning består i hovedsagen
af to dele: Seismiske undersøgelser,
hvor potentielle olie-»fælder« lokali-
seres og derpå efterforsknings- og af-
grænsningsboringer, hvormed det
fastslås om der findes olie og i såfald
i hvilke mængder.
Derudover foretages der forskelli-
ge geologiske og geofysiske målinger,
men da disse aktiviteter er meget lidt
arbejdskrævende, vil vi se bort fra
dem.
Såvel ved gennemførelse af seismi-
ske undersøgelser som boringer an-
vender man arbejdskraft med meget
forskellige kvalifikationer, spænden-
de fra højt specialiserede ingeniører
og geologer til arbejdere med nogle få
måneders uddannelse eller oplæring
indenfor olieindustrien.
Hvis aktiviteterne i Jameson Land
følger det mønster, som normalt ken-
detegner olieefterforskning — hvad
der er grund til at tro — vil selskaber-
ne bruge det første år efter koncessio-
nens underskrivelse til at foretage den
nødvendige planlægning og mobilise-
ring.
Et sådant forløb vil tage 5-6 år.
Hvis boringerne bekræfter forekom-
sten af olie, vil efterforskningsaktivi-
teterne stige i de følgende år, ligesom
der vil blive udført flere bekræftelses-
og afgrænsningsboringer.
Det seismiske arbejde og boringer
kræver i arbejdskraftsmæssig hense-
ende forskellige kvalifikationer, og
dette betyder — kombineret med de
vanskelige klimatiske betingelser i Ja-
meson Land, at aktiviteterne vil blive
spredt over et langt tidsrum, hvor de
enkelte faggrupper kun kan påregne
beskæftigelse i et kortere tidsrum.
Traditionelt har arbejdet været or-
ganiseret internationalt således, at de
ansatte snart er beskæftiget et sted i
verden og snart et andet. Det er dog
klart, at en stor forøgelse af efter-
forskningsaktiviteten ville kunne ska-
be helårs-beskæftigelse i Jameson
Land for en periode.
Det er svært at bedømme, hvor
mange der vil være beskæftiget i ef-
terforskningsfasen, men ved gennem-
førelse af de seismisk undersøgelser
er det rimeligt at antage en beskæfti-
gelse på ca. 100 pr. feltsæson, mens
boringerne vil beskæftige godt 100 i
en 8-12 måneders periode.
Såvel ved de seismiske undersøgel-
ser som ved boringerne er det kun
meget få ansatte, der udelukkende er
kvalificeret via en kort uddannelser
eller oplæring indenfor olieindustri-
en. De fleste har gennemgået en læn-
gere uddannelse eller er blevet oplært
gennem en årrække.
Der er med andre ord meget små
muligheder for ansættelse af grøn-
landsk arbejdskraft, således som den-
nes kvalifikationsstruktur er idag.
Hvis Arco og Nordisk Minesel-
skab gør oliefund, der er kommerci-
elt udnyttelige, vil der dels ske en in-
tensivering af efterforskningen og
dels vil koncessionshaverne begynde
opbygningen af de anlæg, som er
nødvendige for at producere den
fundne olie.
Opbygningsfasen
Opbygningsfasen, som strækker sig
fra fundet af et kommercielt oliefelt
til produktionen starter, vil tage 5-6
år, hvor de 2-3 første år vil blive
brugt til projektering og anden forbe-
redelse af produktionen, mens de føl'
gende 3-4 år vil blive anvendt til in-
stallation m.v. af produktions- og
terminalanlæggene. En del af frem-
stillingen vil finde sted i Europa>
USA og/eller Canada, da der her er
det nødvendige produktionsapparat
hertil.
Efter transporten til Jameson
Land vil den endelige opbygning af
pumpesystemer, lagertanke m.v. fin-
de sted. Hertil kommer, at der skal
opbygges veje, landingspladser etc-
og etableres en base med beboelsesfa-
ciliteter.
Det er ikke muligt at komme med
en præcis angivelse af opbygningsfa-
sens beskæftigelseseffekt i Jameson
Land, men erfaringerne fra andre ste-
der i verden viser, at der i denne fase
vil ske en eksplosiv vækst i antallet at
beskæftigelse.
I løbet af et år vil beskæftigelsen
stige med op til 1000 og når beskæfd'
gelsen »topper« er det ikke urimeligf
at antage en beskæftigelse på 2500
16 NR. 29 1983
ATUAGAGDLIUTIT