Atuagagdliutit - 07.12.1983, Side 42

»Nuuk Ugeavis«-imik
illersuissut
»Nuuk Ugeavisip pisariaqassusia«-
nik qulequtserlugu AG-mi novem-
berip 16-ianni saqqummersumi a-
viiseeraq qallunaatuinnaq naqiter-
neqartartoq sakkortuumik isornar-
torsiorneqarpoq.
Neriussimagaluarpunga aviisip
akisussaalluni aqqissuisua qunuit-
sigisimassasoq allaat imminut iller-
sorsinnaassalluni (tamannami
aamma akisussaaffianut ilaavoq)
— maannali uanga taamaaliornia-
lerpunga, kajumissaarneqanngik-
kaluarlunga.
Siullermilli erseqqissaqqaarlara
hr. Henrik Wilhjelm isumaqatigil-
luinnarakku Kalaallit Nunaat o-
qaatsinik assigiinngitsunik marlun-
nik atuiffiummat naqiterlugittaaq
saqqummiunneqartut tamarmik o-
qaatsit marluk taakku tamaasa a-
torlugit saqqummiunneqartaria-
qartut. allaammi isumaqaraluarpu-
nga inatsiseqalersariaqartugut Ca-
nadap immikkoortuani Quebecimi
atugaasup assinganik, tassanimi i-
nuit marlunnik oqaaseqassutsimik
unioqqutitsisut unioqqutitsisutut
allatuulli pillaagaasinnaatitaapput.
Inatsit taamaattoq Kalaallit Nu-
naanni politiinut aningaasarsissu-
taaqqajaraluarpoq, aningaasalli a-
merlanersaat — ajoraluartumik —
pisortat aningaaseriviannit allamiit
allamut nuunneqaannartassaga-
luarput, taakku pisussaaffimmin-
nik unioqqutitsikulanerummata
(soorlu oqaluffimmi).
Marlunnik oqaaseqassuseq naa-
lakkersuinermut inuinnartullu i-
nuunermutattuumassuteqarpoq. I-
sumaqarpungalu inuinnarpalaas-
suseq tunngaviginerullugu naalak-
kersuinermullu tunngasut tunnga-
viginerullugit assuarlertoqarsima-
soq.
Naveersisumik taama pikkunar-
tigisumik qangalimi tusarsimaner-
punga.
Allaaserinnittup eqqorluinnar-
tumik oqaatigaa »Nuuk Ugeavis«
(uangalu nammineq akisussaaffigi-
sassattut ilannguteriarlara; Sermit-
siatut AG-tullu) tassaasoq ilua-
naarniutaannarluinnaqqissaaq, ta-
mannali uanga sunnguamilluunniit
ippinnaatissaqartinngilara. Ugea-
visimimi annonceliisartut amerla-
nerpaat niuertarfiupput iluanaaru-
teqarnissaq siunertaralugu inger-
lanneqartut. Inooqatigiimmi ilaaf-
figisavut taamatut ingerlataapput.
Ilinniartitsisup katederiminiit a-
tuartitani ilinniartittarpai palasillu
oqaluttarfimminiit naalagiat oqa-
luussiffigisarlugit, inuutissarsior-
Forsvar for
»Nuuk Ugeavis«
nermili malittarisat allarluinnaat
malittarineqarput.
Taamaattumik allaaserinnittoq
kajumissaarumavara kalaallit o-
qaasiisa ataannartinnissaat ingerla-
teqqinneqarnissaallu sakkut allat
sakkugalugit sapinnginnittut ta-
marmik sapinngisannguaminnik i-
kiorniarumaarpaat. Uangami isu-
maga malillugu sakkussat pitsaa-
nersaraat siunnersuineq ikiorsiiner-
lu — aammattaaq aviisi pineqartoq
eqqarsaatigalugu — sapinngisamik
annertunerpaamik nutserisarnik-
kut.
Ajuusaarnartuuvoq innuttaasut
ilaat qallunaatoorsinnaannginner-
tik kalaallisulluunniit oqalussin-
naannginnertik pissutigalugu i-
nuiaqatigiiusugut akornatsinni pi-
sunut malinnaasinnaajunnaarsin-
neqassappata.
Inussiarnersumik
inuulluaqqusillunga
Alfred Toft, Nuuk.
»TV ivsångunartoK«
Gofat Karlsen A/G nr. 47-me 23.
november sarKumersume agdlag-
poK TV-p autdlakåtitagssaisa ag-
dlagartångordlugit takutinexartå-
nginerat »narragsimårutigalugo«.
taimåisimavoK nangmineK ama
navsuiautigissåtut SIK-p suliuma-
jungnaersitseKåtårnerata nagsatå-
nik.
tamåna soruname ajussårnartu-
vok. erKaimassariaKarpordle suliu-
majungnaernerit tamåko Kå-
ngiungmata oktoberip 20-åne, tå-
ssa Gofåt nalunaerasuarnerata a-
Kaguane. taimailivdlune autdlakå-
titagssat agdlagartångordlugit ta-
kutitsissarneK oktoberip 21-ånitdle
pissarnertut ingerdlandlerpoK, ki-
nguningåtsiålo ama avisitigut. ta-
måna Gofåt arajutsisimanaviångi-
lå, taimåitumigdlo akissuteicarfigi-
nigsså pissariaKartisimångilarput.
ilångutdlugo ilisimatitsissutigisi-
nauvara TV-p autdlakåtitagssai å-
ma radiukut nalunaerutiginexarta-
lersugssaungmata ukiortåmlt.
iluagtitdlugulo A/G-p normuane
pineKartume Jørgen Kreutzmannip
Sisimiunit ilångussånut tungatit-
dlugo åma tailårdlara radiop aut-
dlakåtitsissarnera ukiortåmit sivit-
sortugssaungmat, uvdlo’KerKata
siornagut nipangersimassarung-
naerdluta ingerdlåinartalisagavta.
tamåna soruname kalåtdlisutaoK
tusarnågagssaKarnerulernermik
nagsataKartugssauvoK. Jørgen
Kreutzmannile pakatsisisagaluar-
dlugo OKartariaKarpunga nålaortut
atausiåkåt taimåitunik nuånarissa-
Kånginerat pissutigmardlugo eri-
niarssuit, Kavdlunåtut autdlakåti-
tat il.il. pérsinåunginavtigik, KNR
inatsisitigut pissugssautitaungmat
inuit tamarmik soKutigissait tamai-
sa ilangilårdlugit åmalo Kavdlunå-
tortalerdlugit autdlakåtitagssiortå-
savdlune.
ilumorpordle kalåtdlisut autdla-
kåtitat sule amerdlanerussariaKar-
mata. tamåna sulissugssaKaleriar-
torneK ilutigalugo angujartorne-
KarpoK, autdlakåtitat OKausertag-
dlit 80%-Tsa kalåtdlisujulernigsså
angutserdlugo angnertusilertuarta-
riaKartOK.
agdlautigissanut Kujavdlunga i-
kingutingnersumik inuvdluaricu-
ssivunga. Peter Fr. Rosing,
radiop pissortå.
Under den fikse overskrift »Medier
i medierne« og undertitlen »Nuuk
Ugeavis’ eksistensberettigelse«
bragte AG den 16. november en
voldsom kritik af det dansksproge-
de organ.
Jeg havde håbet, ugeavisens an-
svarshavende redaktør havde mod
og mandshjerte nok til at forsvare
sig (det hører vel strengt taget med
til hans ansvar?) — nu vil jeg gøre
det for ham, uopfordret.
Lad mig først slå fast, at jeg er
fuldstændig enig med hr. Henrik
Wilhjelm i, at Grønland er et to-
sproget område, og at alle publika-
tioner, beregnet for offentligheden,
burde affattes på begge sprog. Jeg
vil endda gå så vidt som til at mene,
at der burde indføres en lov, lige-
som f.eks. i provinsen Quebeq i Ca-
nada, hvorefter folk, der overtræ-
der dobbeltsprogsprincippet, bliver
dømt på samme måde som for an-
dre forseelser.
En sådan lov ville her på Grøn-
land skæppe godt i politiets bøde-
kasse, men de fleste af pengene ville
nok — desværre — være overførs-
ler fra den ene offentlige kasse til
den anden, for her hos os er det jo
det offentlige, der oftest forsøm-
mer denne »pligt« (f.eks. i kirken).
Tosprogetheden har både en po-
litisk og en moralsk side. Og det er
min fornemmelse, at det mere er
moralisten end politikeren, der ta-
ler i kronikken. _
Magen til dunderprædiken har
jeg sjældent hørt.
Som kronikøren ganske rigtigt
bemærker, er »Nuuk Ugeavis« (lad
mig for egen regning tilføje: lige-
som »SermitsiaK« og »AG«) en ren
og skær forretning, men det synes
jeg ikke, der er noget odiøst i. Man-
ge af ugeavisens annoncører er også
forretninger, der drives for fortje-
nestens skyld. Sådan er vort sam-
fund nu engang lagt tilrette.
En lærer kan fra sit kateder befa-
le over eleverne, og en præst kan fra
prædikestolen stille store krav til
sin menighed, men i erhvervslivet
gælder andre regler.
Jeg vil derfor opfordre kronikø-
ren til at arbejde videre for bevarel-
se og videreførelse af det grønland-
ske sprog. Og alle andre grøn-
landskkyndige må hjælpe ham det
bedste, de kan. En af de bedste må-
der er efter min mening at gå aktivt
ud og vejlede og hjælpe alle — også
den omtalte avis - med at få mest
muligt oversat.
For det er synd, at en del af be-
folkningen, på grund af manglende
dansk- eller grønlandskkundskaber
er forhindret i et følge med i alt,
hvad der foregår i vort samfund.
Med venlig hilsen
Alfred Toft, Nuuk
»Nuuk Ugeavis«-mut illua’tungiliuttoq saqqummissaartoq. Ataasiarluni
sapaatip akunneranut oqaatsit marluk atorlugit naqitatut saqqummme-
reerluni »Nuuk Ugeavis«-mullu illua’tungiliutereerluni »Kattussat, Nuuk
annonceavis« saqqummissaarpoq. Tamanna aalajangiunneqarpoq »Nuuk
Ugeavis«-ip aaqqissuisuata John Hansen-ip »Kattussat«-nut saaffiginnin-
nerata kingorna. Saaffiginnissummini oqarsimavoq »Nuuk Ugeavis« ki-
ngusinnerpaamik ukiortaamiit tamakkiisumik oqaatsit marluk atorlugit
saqqummertalissasoq. »Kattussat«-niit nalunaarusiami oqaatigineqarpoq
taamaalilluni »Kattussat« saqqummertarnissaat pisariaaruttoq, taamaat-
tumillu taamaatiinnarneqarluni. -ik.
Modstykket til »Nuuk Ugeavis« indstillet. Efter kun en udgivelse som et to-
sproget modstykke til »Nuuk Ugeavis« er »Kattussat, Nuuk annonceavis«
blevet indstillet. Beslutningen blevet taget efter at redaktøren for »Nuuk
Ugeavis«, John Hansen overfor »Kattussat«s redaktion gjorde opmærk-
som på, at »Nuuk Ugeavis« senest fra 1. januar 1984 vil udkomme i 100
procent to-sprogede udgaver. Ifølge en bekendtgørelse fra »Kattussat« si-
ges det, at »Kattussat« kan siges at have overflødiggjort sig selv, hvorefter
man indstiller bladet.
42 NR. 49 1983
ATUAGAGDLIUTIT