Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 15.02.1984, Síða 10

Atuagagdliutit - 15.02.1984, Síða 10
Grønlandsfly træt af ventetiden: Træner mandskab og køber redningsgrej for egen regning 1.4 millioner til mandskabstræning og nyt materiel på 1984-budgettet — I virkeligheden tale om en samfundsopgave, men myndighederne er uvillige Gennem flere år har Grønlandsfly rådet over et dyrt redningsudstyr til bjærgning af skibbrudne. Men da de bevilgende myndigheder ikke har været villige til at stille penge til rådighed til træning af helikopter- mandskaber, jordpersonel eller til vedligeholdelse af udstyret, har del faktisk ikke været muligt at anven- de de såkaldte hoists, der er tale om. Men denne situation skal ændres nu. Ganske vist har ingen bevilgen- de myndighed lukket op for posen, men Grønlandsfly har af egne mid- ler afsat 1.4 millioner på 1984-bud- gettet. Pengene skal bruges til såvel mandskabstræning som de nødven- dige eftersyn på materiellet. Ligele- des skal der ske nyanskaffelser, så man — forhåbentligt — med årets udgang vil være i stand til at kunne anvende udstyret. Træning og vedligeholdelse Det redningsudstyr, der er tale om, består af tre såkaldte hoists. Det er kraner, der monteres i en helikop- ter, og som anvendes til bjærgning af skibbrudne fra for eksempel syn- kende skibe eller redningsflåder. En hensigtsmæssig anvendelse af dette redningsudstyr, som blandt andet også bruges af redningseska- drillerne i Danmark, forudsætter træning af såvel helikoptermand- skab som jordpersonel. Ligeledes skal udstyret efterses med jævne Grønlandsflyp timmisartunut eqqussisarfiani hoisti taamaalillugu inissisi- maneqarpoq. sulisut sungiussisimatillutik taanna minuttit 15-it ingerlane- ranni timmisartumut ivertissinnaavaat, sungiusarsimanngikkunilli ullup affaata ingerlanerani. Således opbevares hoist’en i Grønlandsflys hangarer. Det tager for trænet mandskab cirka et kvarter at montere den i flyet, men er mandskabet utræ- net, kan der gå over en halv arbejdsdag med monteringen. mellemrum. Og det er disse opga- ver, træning og eftersyn, der ikke har været bevilget penge til. Hvor stor en rolle træningen spil- ler, bevises af følgende lille beret- ning, som kommer fra Grønlands- flys tekniske mester, Karl David- sen: — Det er os, der skal montere hoisten i helikopteren, når der plud- selig bliver brug for den til en red- ningsaktion, fortæller Karl David- sen. — Den kan installeres på om- kring 10 minutter, men vi regner med, at veltrænet personale klarer opgaven på cirka et kvarter. — Men det er rutinen, der tæller. Efter at hoisten har stået »i mølpo- se« adskillige måneder, og når vore folk først skal i gang med at læse brugsanvisningen, kan der sagtens blive tale om, at installeringen tager mellem en halv og en hel arbejds- dag. Derfor er det indlysende, at vort personale skal være trænet, hvis vi skal have gavn af hoisten. Gælder også mandskaberne — Og helt det samme gælder natur- ligvis helikoptermandskaberne, der skal operere med hoisten i tilfælde af redningsaktioner, siger flyvechef i Grønlandsfly, Knut A. Solbak- ken. — Det er ikke uden grund, at for eksempel de danske redningseska- driller anvender enhver lejlighed til at træne med deres tilsvarende ud- styr. — Ifølge sagens natur foregår de fleste redningsaktioner i dårligt og hårdt vejr, så det burde være indly- sende, at et heldigt udfald af en red- ningsaktion helt er afhængig af mandskabets dygtighed og erfa- ring. — Det har været meget frustre- rende for både mandskab og ledelse i Grønlandsfly, at vi har haft så værdifuldt materiel liggende uden at kunne anvende det rigtigt. — Vi forstår naturligvis ikke myndighedernes tilbageholdenhed med bevillinger til den nødvendige træning og den nødvendige vedlige- holdelse af materiellet, men der er enighed i Grønlandsfly — lige fra top til bund — om det rigtige i, at vi nu selv påtager os opgaven. Forskelsbehandling Redningsudstyret blev indkøbt, da der foregik olieeftersøgning i Da- visstrædet. Det var myndigheder- ne, som den gang ikke blot forlang- te et redningsskib fast stationeret midtvejs mellem Maniitsoq og bo- refeltet. Man krævede også heli- kopterberedskab med hoists, som kunne træde til i en nødsituation. — Vi forstår ikke rigtigt, hvorfor myndighedernes interesse for- svandt, da man opgav olieeftersøg- ningen, siger Knut Solbakken vide- re. — Det kan ikke være rigtigt at prioritere menneskeliv forskelligt. Nok er boreplatforme og -skibe far- lige arbejdspladser, men de menne- skeliv, der kommer i fare ved et skibbrud i søfart og fiskeri er jo præcist lige så værdifulde. — Ud fra denne betragtning me- ner vi naturligvis, at myndigheder- ne prioriterer forkert, når de misl'® holder et beredskab, som allerede etableret. . . Knut Solbakken og den øvn®j stab af ledere og medarbejdere Grønlandsfly står for øvrigt tk • alene med denne mening. Dg Grønlands Kommando i Grønn^ dal, der har ansvaret for efterse® nings- og redningstjenesten i GrØ land, deler denne anskuelse. Justitsministeriet, Ministeriet offentlige arbejder samt InduSl^_ ministeriet har imidlertid ikke ' ret modtagelige for argumenterne- Opgaverne i 1984 Men nu har Grønlandsfly altså ta get sagen i sin egen hånd. Det bet) der, at to af hoist-erne allerede placeret i henholdsvis Nuuk Lu havn og lufthavnen i narsarsuaQ- Den tredje skal senere udstation res til Ilulissat. f Installationen af hoisten kr*^ forstærkning i de helikoptere, & skal bruge den, og foreløbigt er ■' af de fem S-61 helikoptere, so Grønlandsfly har her i landet, b vet modificeret til hoist-operat' ner. For yderligere at gøre helikopte ne effektive i eftersøgnings- ogre ningsøjemed har Grønlandsfly >n købt i alt seks såkaldte »honnngf anlæg«. Det er pejlemodtagere, ~ kan opfange signaler fra nødracb sendere, således som de for ekse pel findes i flere typer rednings* der. ,a Via de signaler, der udsendes * en sådan nødpejlesender kan GrØ landsflys helikoptere altså også ■> de frem til havarister. . — Nu skal vi se, hvor langt vi t> med de midler, der er til rådig*1*- ’ siger Knut Solbakken, der har o daglige ansvar for redningsuds). ret. — Vi håber naturligvis, at v* løbet af 1984 kan være fuldt in satsklare. P' Til vore udenbys kunder Godthåb Brillecenter arbejder nU sammen med Synoptik. Det betyder, at vi kan levere bril|er efter recepter udstedt på sygehuse ne af Synoptiks rejsende optiker- Hvis du har mistet din kopi af receP ten, kan vi skaffe den pr. telex. Ring Box 89.3900 Nuuk . Telex 90 692 (segodtl 10 NR. 7 1984 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.