Atuagagdliutit - 15.02.1984, Qupperneq 10

Grønlandsfly træt af ventetiden:
Træner mandskab og
køber redningsgrej
for egen regning
1.4 millioner til mandskabstræning og nyt materiel på
1984-budgettet — I virkeligheden tale om en
samfundsopgave, men myndighederne er uvillige
Gennem flere år har Grønlandsfly
rådet over et dyrt redningsudstyr til
bjærgning af skibbrudne. Men da
de bevilgende myndigheder ikke
har været villige til at stille penge til
rådighed til træning af helikopter-
mandskaber, jordpersonel eller til
vedligeholdelse af udstyret, har del
faktisk ikke været muligt at anven-
de de såkaldte hoists, der er tale om.
Men denne situation skal ændres
nu. Ganske vist har ingen bevilgen-
de myndighed lukket op for posen,
men Grønlandsfly har af egne mid-
ler afsat 1.4 millioner på 1984-bud-
gettet. Pengene skal bruges til såvel
mandskabstræning som de nødven-
dige eftersyn på materiellet. Ligele-
des skal der ske nyanskaffelser, så
man — forhåbentligt — med årets
udgang vil være i stand til at kunne
anvende udstyret.
Træning og vedligeholdelse
Det redningsudstyr, der er tale om,
består af tre såkaldte hoists. Det er
kraner, der monteres i en helikop-
ter, og som anvendes til bjærgning
af skibbrudne fra for eksempel syn-
kende skibe eller redningsflåder.
En hensigtsmæssig anvendelse af
dette redningsudstyr, som blandt
andet også bruges af redningseska-
drillerne i Danmark, forudsætter
træning af såvel helikoptermand-
skab som jordpersonel. Ligeledes
skal udstyret efterses med jævne
Grønlandsflyp timmisartunut eqqussisarfiani hoisti taamaalillugu inissisi-
maneqarpoq. sulisut sungiussisimatillutik taanna minuttit 15-it ingerlane-
ranni timmisartumut ivertissinnaavaat, sungiusarsimanngikkunilli ullup
affaata ingerlanerani.
Således opbevares hoist’en i Grønlandsflys hangarer. Det tager for trænet
mandskab cirka et kvarter at montere den i flyet, men er mandskabet utræ-
net, kan der gå over en halv arbejdsdag med monteringen.
mellemrum. Og det er disse opga-
ver, træning og eftersyn, der ikke
har været bevilget penge til.
Hvor stor en rolle træningen spil-
ler, bevises af følgende lille beret-
ning, som kommer fra Grønlands-
flys tekniske mester, Karl David-
sen:
— Det er os, der skal montere
hoisten i helikopteren, når der plud-
selig bliver brug for den til en red-
ningsaktion, fortæller Karl David-
sen.
— Den kan installeres på om-
kring 10 minutter, men vi regner
med, at veltrænet personale klarer
opgaven på cirka et kvarter.
— Men det er rutinen, der tæller.
Efter at hoisten har stået »i mølpo-
se« adskillige måneder, og når vore
folk først skal i gang med at læse
brugsanvisningen, kan der sagtens
blive tale om, at installeringen tager
mellem en halv og en hel arbejds-
dag. Derfor er det indlysende, at
vort personale skal være trænet,
hvis vi skal have gavn af hoisten.
Gælder også mandskaberne
— Og helt det samme gælder natur-
ligvis helikoptermandskaberne, der
skal operere med hoisten i tilfælde
af redningsaktioner, siger flyvechef
i Grønlandsfly, Knut A. Solbak-
ken.
— Det er ikke uden grund, at for
eksempel de danske redningseska-
driller anvender enhver lejlighed til
at træne med deres tilsvarende ud-
styr.
— Ifølge sagens natur foregår de
fleste redningsaktioner i dårligt og
hårdt vejr, så det burde være indly-
sende, at et heldigt udfald af en red-
ningsaktion helt er afhængig af
mandskabets dygtighed og erfa-
ring.
— Det har været meget frustre-
rende for både mandskab og ledelse
i Grønlandsfly, at vi har haft så
værdifuldt materiel liggende uden
at kunne anvende det rigtigt.
— Vi forstår naturligvis ikke
myndighedernes tilbageholdenhed
med bevillinger til den nødvendige
træning og den nødvendige vedlige-
holdelse af materiellet, men der er
enighed i Grønlandsfly — lige fra
top til bund — om det rigtige i, at vi
nu selv påtager os opgaven.
Forskelsbehandling
Redningsudstyret blev indkøbt, da
der foregik olieeftersøgning i Da-
visstrædet. Det var myndigheder-
ne, som den gang ikke blot forlang-
te et redningsskib fast stationeret
midtvejs mellem Maniitsoq og bo-
refeltet. Man krævede også heli-
kopterberedskab med hoists, som
kunne træde til i en nødsituation.
— Vi forstår ikke rigtigt, hvorfor
myndighedernes interesse for-
svandt, da man opgav olieeftersøg-
ningen, siger Knut Solbakken vide-
re.
— Det kan ikke være rigtigt at
prioritere menneskeliv forskelligt.
Nok er boreplatforme og -skibe far-
lige arbejdspladser, men de menne-
skeliv, der kommer i fare ved et
skibbrud i søfart og fiskeri er jo
præcist lige så værdifulde.
— Ud fra denne betragtning me-
ner vi naturligvis, at myndigheder-
ne prioriterer forkert, når de misl'®
holder et beredskab, som allerede
etableret. . .
Knut Solbakken og den øvn®j
stab af ledere og medarbejdere
Grønlandsfly står for øvrigt tk •
alene med denne mening. Dg
Grønlands Kommando i Grønn^
dal, der har ansvaret for efterse®
nings- og redningstjenesten i GrØ
land, deler denne anskuelse.
Justitsministeriet, Ministeriet
offentlige arbejder samt InduSl^_
ministeriet har imidlertid ikke '
ret modtagelige for argumenterne-
Opgaverne i 1984
Men nu har Grønlandsfly altså ta
get sagen i sin egen hånd. Det bet)
der, at to af hoist-erne allerede
placeret i henholdsvis Nuuk Lu
havn og lufthavnen i narsarsuaQ-
Den tredje skal senere udstation
res til Ilulissat. f
Installationen af hoisten kr*^
forstærkning i de helikoptere, &
skal bruge den, og foreløbigt er ■'
af de fem S-61 helikoptere, so
Grønlandsfly har her i landet, b
vet modificeret til hoist-operat'
ner.
For yderligere at gøre helikopte
ne effektive i eftersøgnings- ogre
ningsøjemed har Grønlandsfly >n
købt i alt seks såkaldte »honnngf
anlæg«. Det er pejlemodtagere, ~
kan opfange signaler fra nødracb
sendere, således som de for ekse
pel findes i flere typer rednings*
der. ,a
Via de signaler, der udsendes *
en sådan nødpejlesender kan GrØ
landsflys helikoptere altså også ■>
de frem til havarister. .
— Nu skal vi se, hvor langt vi t>
med de midler, der er til rådig*1*- ’
siger Knut Solbakken, der har o
daglige ansvar for redningsuds).
ret. — Vi håber naturligvis, at v*
løbet af 1984 kan være fuldt in
satsklare. P'
Til vore
udenbys kunder
Godthåb Brillecenter arbejder nU
sammen med Synoptik.
Det betyder, at vi kan levere bril|er
efter recepter udstedt på sygehuse
ne af Synoptiks rejsende optiker-
Hvis du har mistet din kopi af receP
ten, kan vi skaffe den pr. telex.
Ring
Box 89.3900 Nuuk . Telex 90 692 (segodtl
10 NR. 7 1984
ATUAGAGDLIUTIT