Atuagagdliutit - 04.04.1984, Qupperneq 7

reenex A/S er stærkt interesseret i
en guldforekomst, som selskabets
geologer har fundet i fjorden Ser-
'P'ugaarsuk, ca. 500 kilometer syd
0r Paamiut. Derfor søger Greenex
nu ffterforskningskoncession på
0rUrådet. Men selskabet er ikke ale-
ue om buddet. Samtidig med at
reenex har gennemført forunder-
søgelser i området, har et dansk fir-
ma også haft lignende undersøgel-
ser løbende.
Det er Nyboder Mønthus Ædel-
u1613'. ^pS, der ligesom Greenex
ar fået tilladelse til at gennemføre
^.Hdersøgelser i området.
. Disse oplysninger kom ganske
g’st ikke frem, da Greenex-direktør
nk Sprunk-Jansen i sidste uge of-
entliggjorde Greenex-regnskabet
for 1983.
Direktøren sagde dog: — Når vi
nu søger efterforskningskoncessi-
°n! er det fordi vi ønsker ar få ene-
ret til området!
Stadig usikker
Drn guldforekomsten i øvrigt sagde
•rektør Sprunk-Jansen, at det end-
au er alt for tidligt at spå om lødig-
ed eller forekomstens størrelse,
j ~~ Vi har samlet en masse prøver
området, og fundene ligger i stør-
relsesordenen miligram guld pr. ton
malm.
Efter direktørens udsagn skal
undet rumme »mindst nogle milli-
aer tons malm«, inden en bryd-
•ng kan komme på tale med udsigt
111 mnsomhed.
Mange steder i verden har man
oplevet stærke forureningssympto-
mer i forbindelse med udvinding af
guld. Hertil sagde Erik Sprunk-
Jansen: — Jeg er overbevist om, at
de ansvarlige myndigheder vil sørge
for så strenge pålæg i miljømæssigt
henseende, at en eventuel brydning
kan foregå med de mindst mulige
gener for miljøet.
Spændende projekt
Der blev hverken lovet guld eller
grønne skove på pressemødet, men
Erik Sprunk-Jansen strakte sig dog
så vidt som til at sige, at prøverne
»ser lovende ud«.
— Vi vil nu gerne i gang med at
bore lidt dybere ned i bjerget for at
finde ud af, om der er substans i
forekomsten, eller om der blot er
tale om »sminke«, sagde han.
Han ønskede ikke at udtale sig
om et eventuelt starttidspunkt på
brydningen, og som nævnt var han
heller ikke i stand til sikkert at be-
dømme, om der i det hele taget er
guld nok til en lønsom brydning.
— Men der er ingen tvivl om, at
der kunne blive tale om et meget in-
teressant projekt for Sydgrønland,
sagde han.
Om udvindingen fra en eventuel
kommende minedrift bemærkede
han spøgefuldt, at der i hvert fald
ikke bliver behov for malmskibe til
udførsel af guldet.
— Hele årsproduktionen fra en
guldmine kan sædvanligvis rum-
mes i en pæn stor taske, sagde di-
rektør Erik Sprunk-Jansen. p.
qaatigissallugit suli siusippallaaral-
lartoq.
— Misissugassarpassuarnik ka-
tersuisimavugut, nassaavullu ton-
imut ataatsimut 1 milligramimut
naapertuupput.
Direktørip oqaasii naapertussa-
gaanni »minnerpaamik milliuuni-
nik tonsinik arlalinnik piiaaree-
raanni« aatsaat imminut akilersin-
naasumik piiaasoqalersinnaas-
saaq.
Silarsuarmi arlalinni kuultimik
piiaasoqarnerani pinngortitamik
mingutsitsisoqarujussuartarpoq.
Tamannalu eqqaallugu Erik
Sprunk-Jansen oqarpoq: — Qula-
rutiginngilara pisortat akisussaasut
pinngortitaq eqqarsaatigalugu sak-
kortuunik piumasaqaateqaru-
maartut, piiaasoqalissagaluarpat
pinngortitap pitsaanerpaamik iller-
sorneqarnissaa eqqarsaatigalugu.
Pilersaarut pissanganartoq
Tusagassiortunik katersuutitsiner-
mi isumalluarsaarisoqanngilaq,
Erik Sprunk-Jansenili oqarpoq mi-
sissukkat »ajoriinnagassaanngit-
sut«.
— Itinerusumut qilleriumavugut
paasiumallugu peqarfia qaaginnaa-
niinnginnersoq, oqarpoq.
Piiaanerup qaqugu aallartissin-
naanera oqaatigisinnaannginnerar-
paa erseqqissumillu oqaatigisin-
naanagu imminut akilersinnaasu-
mik kuultisiortoqarsinnaassaner-
soq.
Pisortap Erik Sprunk-Jansen-ip
ilumoornerarpaa Greenex-ip Paa-
miut kujataani kuulteqarfimmik
misissuinissamik soqutiginninnera.
Maannakkut misissuinissamik a-
kuersissummik qinnuteqaateqarsi-
mapput tamannalu akuerisaassap-
pat Greenex kisimi kuulteqarfimmi
misissuisinnaatitaalissaaq.
(AssLIL)
— Qularnanngilluinnarporli Ku-
jataanut soqutiginarluinnartumik
pilersaarusiortoqarsinnaagaluar-
toq, oqarpoq.
Aatsitassarsiortoqalersinnaane-
rani eqqaallugu quiasaarluni oqar-
poq kuultisiortoqalissagaluarpat u-
miarsuit assartuutissat amigaatigi-
neqartariaqassanngikkaluartut.
— Kuultisiorfimmi ukiumi ilivit-
sumi piiakkat karsip aakajaan-
nguup imarisinnaassagaluarpai, di-
rektør Erik Sprunk-Jansen oqar-
poq.
Greenex
kmiltisionimavoq
Sermiligaarsumrni Paamiut kujataannittumi
kuultisiorumalluni qinnuteqaateqarsimavoq,
lngerlatseqatigiiffilli alla aamma soqutiginnippoq
Kangerlummi Sermiligaarsumrni,
aamiuniit 500 kilometerinik kuja-
sinnerusumiittumi kuulti ujaras-
swtut nassaarisimasaat Greenex
S-ip soqutigilluinnarpaa. Taa-
•naattumik Greenex tamaani suli
annerusumik misissuiumalluni qin-
nuteqaateqarsimavoq. Soqutigin-
nittutuaanngilarli. Greeneximmi
amaani misissuisitsinera naleror-
umnarlugu qallunaat ingerlatseqa-
'guffiat alla tamaanissaaq taama-
ut misissuisitsisimavoq.
Ta,ssaIu Nyboder Mønthus
delmetal ApS Greenexitulli ta-
aam misissuinissaminut akueri-
neqarsimagami.
Paasissutissalli tamakkua saq-
qummiunneqanngillat Greenexip
1983-imut naatsorsuutai Greenexip
direktøriata Erik Sprunk-Jansenip
sapaatip akunnerani kingullermi
saqqummiummagit.
Direktørili oqarpoq: — Misis-
suilluarnissamik qinnuteqarnitsin-
nut pissutaavoq tamaani kiser-
maassissussaatitaalernissarput kis-
saatigigatsigu!
Suli nalunartoqarpoq
Kuulteqarneralu pillugu direktør
Sprunk-Jansen oqarpoq taassumap
pitsaassusia annertussusiatalu o-
Greenex slås
for guldet
Søger nu efterforskningskoncession på guldfund i
Sermiligaarsuk syd for Paamiut, men et andet firma er
°gså ude efter forekomsten
IsJLINNIARFISSUAQ
GRØNLANDS SEMINARIUM
Vil du være lærer?
Det grønlandske samfund mangler grønlandsksprogede lærere.
Hvis du opfylder nogle af de nedennævnte krav, skulle du måske
overveje at blive lærer. Der er mange indgangsveje til læreruddan-
nelsen.
For at blive optaget til læreruddannelsen kræves der normalt: En
fuld HF-eksamen med grønlandsk, en HF-eksamen med alle fæl-
lesfag plus i alt 8 tilvalgspoint, eller en tilsvarende uddannelses-
mæssig baggrund, f.eks. en studentereksamen.
Der er desuden mulighed for at få dispensation for disse optagel-
seskrav, hvis man har en erhvervsuddannelse eller en bred er-
hvervserfaring. Der vil for denne ansøgergruppe blive lagt vægt
på modenhed og stabilitet i tidligere erhvervs. Da ansøgere, der
optages på denne måde skal følge uddannelsen sammen med de
ovennævnte, vil der om nødvendigt blive tilrettelagt en særlig un-
dervisning i de to første semestre.
En særlig forberedelsesklasse vil — såfremt et tilstrækkeligt antal
ansøgere melder sig — kunne oprettes. Ansøgere til denne forbe-
redelsesklasse skal være mindst 20 år og skal have en uddannel-
sesmæssig baggrund svarende til optagelseskravene til HF.
Ansøgere, der ikke har HF-eksamen med grønlandsk, skal beher-
ske grønlandsk på modersmålsniveau.
Læreruddannelsen er 4-årig. Det 3. år i uddannelsen er et praktik-
år, der tilbringes på en folkeskole i en by eller bygd.
Ansøgningen skrives på hvidt ansøgningsskema, som kan fås
ved henvendelse på kommunernes arbejdsmarkedskontorer eller
direkte fra llinniarfissuaq, Postbox 1026, 3900 Nuuk. Ansøgere
fra Danmark kan få ansøgningsskema ved henvendelse til Grøn-
lands Hjemmestyre, Danmarkskontoret, Sjæleboderne 2, 1122
København K.
Ansøgningerne skal være llinniarfissuaq i hænde senest 1. maj
1984.
Rektor
AIUAGiKmiUTIT
NR. 14 1984 7