Atuagagdliutit - 04.04.1984, Qupperneq 14

Sipeneq vil flytte
ned til stranden
»Forståelsen for andelstanken er meget ringe blandt
folk«, siger fabriksleder Ammalortoq Olsen om
situationen omkring et andelsselskab som Sipeneq i
Sisimiut
Til næste år regner andelsselskabet
Sipeneq i Sisimiut med at kunne be-
gynde at »flytte hus« ned til havne-
området. Således vil virksomhe-
den, som hovedsagellig baserer sin
produktion på fisk, få en mere hen-
sigtsmæssig placering end hidtil,
hvor fabriksanlægget ligger helt in-
de i byen — langt væk fra havnen.
Så meget kan Ammalortoq Ol-
sen, fabrikkens daglige leder, på
nuværende tidspunkt sige om pla-
nerne. — For der er så meget, der er
uafklaret endnu. Sipeneq har jo
haft økonomiske vanskeligheder,
og vi skal arbejde mere langsigtet
for at løse problemerne. I den for-
bindelse har vi længe haft planer
om at flytte ned til kysten. Men nu
har vi fra både kommunen og hjem-
mestyret fået den støtte, der er nød-
vendig for at få planen realiseret, si-
ger Ammalortoq Olsen.
Med støtte fra kommunen har
selskabet søgt Erhvervsdirektoratet
i Nuuk om at chartre et fabrikskib
for torskeindhandling til sommer,
for også på den måde at indtjene
noget af den kapital, der skal bru-
ges til byggeriet ved det nye havne-
anlæg i Sisimiut.
Bedre end forudset
Den nuværende placering af Sipe-
neq’s virksomhed har sin forkla-
ring i, at bygningen tidligere har til-
hørt en privatmand, der var uven-
ner med KGH! Så det eneste sted,
han kunne få anvist til at bygge i,
var helt udenfor byen.
Men i dag har byen indhentet ste-
det omkring virksomheden. Så det
er nu meget begrænset hvad fabrik-
ken kan tillade sig af forurening og
lignende.
Sipeneq, der i denne vintersæson
har beskæftiget omkring 15 medar-
bejdere, har som sagt tidligere haft
presserende økonomiske proble-
mer, så de lokale myndigheder måt-
te give en hjælpende hånd.
— Er I i samme situation som an-
delsselskabet Avataq i Qaqortoq?
— Nej, det er vi nok ikke, svarer
Ammalortoq Olsen. — Det har vi
vel aldrig været, på den måde, at vi
jo ikke har oparbejdet det helt store
underskud. Vi har jo hidtil kunnet
klare alle vore forpligtelser. Vi har
haft en betalingsstandsning i 1980,
men vi kom ud af det. Blandt andet
fordi, vi oplevede nogle gode lakse-
sæsoner.
— Sidste år slog laksesæsonen
som bekendt fejl. Og når man er så
afhængig af laksen, svier det bare
hårdt, når det går galt. Vi fik kun 38
tons mod 300 tons, vi havde regnet
med. Det har påvirket vore regn-
skaber meget væsentligt. Men året
er trods alt bedre end vi har forud-
set. Halvårsregnskabet pr. 31/12
viser, at vi har kunnet holde skindet
på næsen. Vi har ellers budgetteret
med et underskud til noget i retning
af 800.000 kroner — men så højt op
kommer vi ikke.
Forståelsen meget ringe
— Avataq overvejer at rekonstrue-
re sig til anpartsselskab for bl.a. at
A mmalortoq Olsen: — Isumaqartuarpunga andelsselskabitut piginneqati-
giinneq tunngavigisamigut naleqqulluinnartuugaluartoq. Kisianni periaa-
seq lamanna inuit atorsinnaassagunikku tunngaviatigut paasisimalluarta-
riaqarpaat.
A mmalortoq Olsen: — Jeg synes stadigvæk, at andelsselskabet i sin oprin-
delige form, oprindelige tankegang, egentlig er meget velegnet. Det er blot
dét, at h vis folk skal kunne operere med det, så skat de også have forståelse
for det.
Tjæreborg GT
Kaiaallic Nunaat
Grønland-
Greenland-
Gronland-
leGrøenland*
GRØNLAND
Sommer 1984
Takornariartitsinermut nutaatut saqqummiussatut Tusarliivik sisa-
manik quppernilimmik naqitaaqqamik saqqummersitsivoq. Naqi-
taaraq taanna takornariartitsinermik ingerlatsisunut Kalaallit Nu-
naannut angallassinernik neqerooruteqartartunut agguaanneqar-
poq. Naqitaaraq 100.000-nngorlugu naqitertinneqarsimasoq qati-
paatilinnik assilialersorneqarsimavoq angallassinermillu suliaqar-
tut neqeroorutitik nammineq naqeqqissinnaavaat. Saqqummersi-
sitsinermi »Rejs 84«mi maannakkut naammassereersumi naqitaa-
raq taanna Tjæreborg-imit Vejle Rejser-imillu atorneqarpoq.
Som et nyt indslag i turismen har Tusarliivik ladet fremstille en fire-
sidet turistfolder, som tilbydes de danske rejsebureauer, der har spe-
cielle Grønlands-rejser. Folderen, der er trykt i 100.000 eksempla-
rer, leveres i farvetryk, så de enkelte bureauerselv kan trykke deres
programmer i sort. På den netop afsluttede udstilling, »REJS 84«
blev den smukke folder bl.a. brugt af Tjæreborg og Vejle Rejser.
få en større kapitaltilførsel. Er det
en tanke, som også har strejfet jer?
— Den tanke har været nævnt
masser af gange. Jeg selv har mange
gange prøvet at påvise, at forståel-
sen for andelstanken er meget rin-
ge. Har man 95 medlemmer, bety-
der det også, at man har 95 »genera-
ler« — det vil sige, at alle vil have
noget at sige om firmaet rent sty-
ringsmæssigt. Jo færre, der er med
i det, jo nemmere er det at styre fir-
maet. Det er nok det, der ligger bag-
ved også ...
— Det vil sige, du går ind for om-
lægning af selskabet?
— Nej, egentlig ikke. Jeg synes
stadigvæk, at andelsselskabet i sin
oprindelige form, oprindelige tan-
kegang, egentlig er meget velegnet.
Det er blot dét, at hvis folk skal
kunne operere med det, så skal de
også have forståelse for det.
Principper
Ammalortoq Olsen fortsætter:
— Så er det jo dét, at et andelssel-
skab ikke er baseret på at skulle væ-
re et meget overskudsgivende sel-
skab. Det skal prøve at tage hensyn
til andelshavernes tarv, med ind-
handlingspriser og lignende. Ved
kødprodukter for eksempel har vi
lige siden starten altid opereret med
indhandlingspriser, som er højere
end hvad man kender andre steder
på kysten.
— Når fortjenesten således er
placeret dér, kan man jo ikke for-
vente, at den også skal være der i
sidste ende. Mange andelsfor-
enings-medlemmer kan ikke rigtig
forstå, at der derved ikke er et
kæmpestort overskud, man kan
komme til at dele. I selve andelstan-
ken er princippet iøvrigt, at over-
skudsdelingen sker i forhold til den
indsats, man har ydet i form af for
eksempel indhandling. Hvorimod
man i alle andre selskabsformer, vi
kender heroppe, deler overskuddet
pr. aktie, man har indskudt, s.
14 NR. 14 1984
ATUAGAGDLIUTIT