Atuagagdliutit - 04.04.1984, Síða 19

Nuummi suliffissuaq
amigartooruj us-
suaqqittoq
1983-imi J,6 milliuuninik amigartooruteqarpoq,
nutaanilli iliuuseqarnikkut isumalluarnerulerput
ulaassuisoqarpiannginneratigut
»ummi nioqqutissiorfiit anner-
«al, Nuummi Aalisakkanik sulif-
'ssuaq, 1983-imi ajuluungajavip-
1 ulaassorneqartussatut naat-
s<>rsuutigineqarsimasunit ukiup
naancrani amigaaligincqarput saa-
2-500 tonsil missarluinnaal
"tguppaallu 500 tonsil missarluin-
"aal. Tamatumalu kinguneraa i-
"gerlatsinermi 1,6 mio. kr.-inik
am'gartooruteqarneq.
Tulaasaat ikippallaarnerisigut 8
mio. kr.-it isertinngitsoorneqarput,
GFI-llu pisortaa S.C. Voigt tupan-
nanngitsumik AG-mut ima oqar-
poq: — Ukiorluunani pisarnertut
aalisartoqarsimagaluarpat angusa-
vut allatorluinnaq issimassagaluar-
put.
Suliffeqarfiummi naatsorsuutai
12 mio. kr.-it missaannik naligiinn-
gissuteqarlutik inaarneqarsimap-
put.
Nyt kæmpeunderskud
i
Godthåb Fiskeindustri
Underskuddet for 1983 på 1,6 millioner, men flere nye
ditag lover godt for fremtiden
et var atter svigtende råvareleve-
tancer, der var på nippet til at
r*kke halsen på Nuuks største
P^duktionsvirksomhed, Godthåb
* 'skeindustri, i 1983. Af de budget-
erede råvareleverancer manglede
aer ved årets slutning godt 2.500
®ts torsk og godt 500 tons rejer,
esultatet var et underskud på drif-
ei* På 1)6 millioner kroner.
Råvaremankoen resulterer i et
manglende dækningsbidrag på 8
mi *i°ner kroner, så det er ikke
uden grund, at GFI-direktør
•C. Voigt over for AG konstate-
r^r' ~ Havde vi haft et normalt fi-
? er'år uden isvinter, ville resultatet
ave set ganske anderledes ud.
Virksomhedens status slutter så-
ed®s med en negativ balance på
onikring de 12 millioner kroner.
Rentebyrden
Pet er rentebyrden på gæld og be-
oy for afskrivninger, der giver
, det yderst utilfredsstillende re-
sultat.
Inden renter og afskrivninger ser
resultatet nemlig slet ikke så værst
ud pj trods af de manglende lan-
■nger. Faktisk er overskuddet på
>3 millioner inden renter og af-
drivninger samt ekstraordinære
Posteringer. Rentebyrden er imid-
ertid på 2,5 millioner, og afskriv-
n,ngerne andrager 2,3 millioner.
kvoter og kapital
*?er er imidlertid sat gang i flere for-
skellige tiltag, som gerne skulle sik-
e> at Godthåb Fiskeindustri bliver
en lønnende virksomhed.
Gennem nogen tid har der været
orhandlinger med Ministeriet for
Grønland, som er virksomhedens
største kreditor. Der er gode udsig-
ter til, at en del kortfristet gæld kan
konverteres til mere langfristede af-
taler.
GFI ønsker også i højere grad at
få styr på råvareleverancerne, og
derfor søger virksomheden selv-
stændige kvoter fra hjemmestyret.
Et interessant projekt er i denne
sammenhæng et oplæg til samar-
bejde med fire private rejetrawlere,
som både skal skyde penge i GFI
samt sikres ret til at opfiske en kvo-
te af rejer, som man håber at få til-
delt.
Falder dette arrangement i hak,
vil det ikke alene sikre virksomhe-
den en forbedret likviditet på om-
kring 4 millioner, men også give rå-
vareleverancer på omkring 2.400
kilo frosne rejer.
De frosne rejer vil igen være med
til at sikre en langt mere kontinuer-
lig drift end de rå,isede rejer, der el-
lers landes.
Generalforsamling
Direktør S.C. Voigt oplyser, at
virksomhedens generalforsamling
er berammet til at finde sted den 27.
april i København.
Ud over årsregnskabet skal gene-
ralforsamlingen også tage stilling til
ledelsens årsberetning.
I den er der lagt op til, at der sat-
ses meget på at få de nævnte tiltag
gennemført.
— Hvis det ikke lykkes, må det
forventes at blive nødvendigt med
indkaldelse af en ekstraordinær ge-
neralforsamling i løbet af forsom-
meren, hedder det i ledelsens op-
læg. p.
Krniat nammagassiineri
Akiitsukkat erniaasa nalikilliligas-
sanillu pisariaqartitsinerup GFI
taama naammaginanngitsumik an-
gusaqartippaat.
Erniammi nalikillilerutillu ilan-
ngunneqanngikkallarmata naat-
sorsuutit ajoriinnagassaanngikka-
luarput — naak tulaassuisoqan-
gaarsimanngikkaluartoq. Erniam-
mi nalikillilerutillu ilanngutassallu
allat ilanngunneqanngikkallarma-
ta sinneqartoorutit 3,3 mio. kr.-
iugaluarput. Ernialli 2,5 mio. kr.-
iupput nalikillilerutillu 2,3 milliuu-
niullutik.
Pisassal aningaasaatillu
Nuummili aalisakkanik suliffis-
suaq ingerlalluarsinnaaleqqullugu
assigiinngitsunik suliniuteqarto-
qarpoq.
Akiitsoqarfiginerpaasoq Kalaal-
lit Nunaannut ministereqarfik isu-
masioqatigineqartarsimavoq.
Akiitsullu ilaat sivisuumik akilersu-
gassanngortinneqassagunavipput.
T ulaassuivigineqartarnissani
GFI suli annerusumik isumannaar-
niarsaraa, namminersornerusullu
isunrasioqatigineqarput immikkut
pisassaqartitaasinnaaneq pillugu.
Soqutiginartullu ilagaat kingup-
panniutaatillit naniminersortut si-
samat suleqatissarsiariniarneqar-
nerat, taakkulu GFI-mut aninga-
asaliissuteqarnermikkut kingup-
pattassiunneqassangatinneqartu-
nik aalisartorineqassapput.
Pilersaarut taanna iluatsissappat
suliffissuup aningaasaqarniarnera
4 mio. kr.-it missaannik iluatsial-
lassaaq peqatigitillugulu aamma
— Maanna paasinarsivoq amerika-
in i ti I sakkutooqarfianni eqqakkal
pillugit Kalaallit Nunaannut mini-
sterimut apeqquteqaatiga minisle-
rip isumaqaqqaarncrigaluatut so-
qutaanngitsiginngitsoq, taamaat-
tumik ministerip eqqakkal peerne-
qarnissaat isumagisariaqarpaa,
Preben Lange oqarpoq, sakkutoo-
qarfimmul tikeraarnini eqqaaviillu
assigiinngilsul lakusani pillugit Ka-
laallil Nunaannul ministeri Tom
Høyem Danmarkip Radiuatigut
oqaaseqareersorlu.
— Maannakkuugallartoq anne-
rusumik oqaaseqarnianngikkallar-
punga. Ministerimit namminermit
ilisimatinneqarnissara kissaatigaa-
ra, ilimagaaralu ulluni qaninnerni
taamaaliorumaartoq, Preben Lan-
ge nangilluni oqarpoq.
Oqaaiigaali tallimanngormat
Siumup Qaanaami immikkoorto-
qarfianit allagarsisimalluni, tassa-
nilu ilisimatissimagaanni eqqaave-
DirektørSvendC. Voigt: — Naam-
mattunik tulaassuivigineqarsima-
galuarutta angusavut allaaneroq-
qajaqaat.
kinguppannik qerisunik 2.400 kilo-
nik pissarsissalluni.
Kinguppaat qerisut nillataartita-
nik suliffissuup pisartagaanit ataa-
varnerusumik suliffissaqartitsissu-
laasinnaapput.
Alaatsimeersuarneq
Direktør S.C. Voigtip oqaatigaa
suliffissuup ataatsimeersuarnissaa
aprilip 27-ianni Københavnimi pi-
sussatut aalajangiunneqarsimasoq.
Ataatsimersuarnerullu saniati-
gut siulersuisut ukiumut nalunaa-
rusiaq isummerfiginiassavaat.
lliuuseriniarneqartut pimoorun-
neqarnerunissaat pingaartinneqar-
luinnarpoq.
— Tamanna iluatsinngippat
upernaap ingerlanerani immikut it-
tumik ataatsimeersuartitsisariaqa-
rumaarpugut, siulersuisut saqqum-
miussaanni ilaatigut taama allassi-
masoqarpoq.
qarfik tiffasissumiittoq amerikaa-
miut peersimagaat igitallu tamaasa
imaanut eqqarsimagaat.
1970 tikillugu taamaaliortarsi-
mapput, allakkanilu oqaatigine-
qarpoq innuttaasut isumaqartut ta-
manna amerikamiullu qaartartor-
suutaata b-52-ip 1968-imi Thule
Air-Base-p eqqaani nakkarnera
pissutaallutik aatik kviksølvimik
taama atsigisumik akoqartut allaat
ulorianarsiffissaata killinganiittu-
mik.
— Taamaattumik tamakkupa-
juit tamarmik Thulep eqqaaniit pe-
erneqartariaqalerput maannami
taavanimiuinnaanngitsut navia-
nartorsiortinneqalerput, Preben
Lange nangippoq. Maannami pisa-
tik nioqqutissiarisalerpaat Kalaallit
Nunaata sinneranut tamarmut sia-
ruartinneqartartunik. Taamaattu-
mik Thulemiut kisimik navianar-
torsiortinneqanngillat kalaallilli ta-
marmik navianartorsiortinneqar-
put, Preben Lange erseqqissaavoq.
Thulemi sakkutoo-
qarfimmi igitaat
peeraeqar-
tariaqaluarput
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 14 1984 19