Atuagagdliutit - 04.04.1984, Síða 24

Japanimioq ilisimane-
qarluartoq ajunaartoq
Qaqqaq Narsarsuup eqqaaniittoq atianik
taaguuteqalernissaa kissaatigineqalerpoq
Naomi Uemura 1973-imi Kalaallit
Nunaannit itivinnittoq 1978-imilu
Alaskamiit Qalasersualiarsinnarlu-
ni Sermersuakkoorluni Narsar-
suarmut apuuttoq ajunaarsima-
voq.
Alaskami qaqqarsuaq Mount
McKinley 6194 meterinik portutigi-
soq qaqereersimallugu aterfigine-
rani ajunaarpoq. Ukiuutillugu qaq-
qaq taanna siullerpaalluni qaqeq-
qaarpaa, ullorlu 13. februar 43-lii-
nermini japanimiut erfalasuat qaq-
qap qaavanut inississimavaa. Qaq-
qalli aterfiginerani ajutoorsimavoq
ilisimaneqanngilarlu qanoq piso-
Naomi Uemura, der bl.a. i 1973 rej-
ste med hundeslæde tværs over
Grønland og som i 1978 tog turen
fra Alaska over det nordlige ishav
til nordpolen og derefter de 3000
km ned over den grønlandske ind-
landsis til Narssarsuaq, er omkom-
met.
Naomi Uemura omkom under
nedturen fra nordamerikas højeste
bjerg, Mount McKinley i Alaska
(6194 m). Han var den første som
besteg dette bjerg ved vintertid, og
den 13. februar på sin 43-års fød-
selsdag placerede han det japanske
flag på bjergets top. På vejen ned
indtraf et uheld — ingen ved hvad
der skete. Men Uemura forsvandt.
— I Japan håbede man i mange
uger, at han skulle dukke op. Han
har overrasket før. Men nu er håbet
ude, skriver Sydsvenska Dagbla-
dets korrespondent i Tokyo. Han
oplyser samtidig, at et eftersøg-
ningshold fra Uemuras gamle uni-
versitet fornylig er vendt hjem med
en del ting, som var blevet efterladt
under turen op til toppen af Mount
McKinley.
Under ekspeditionen i 1978 skaf-
fede Uemura sig adskillige venner
og beundrere i Grønland og i Skan-
dinavien. Inden denne tur havde
han gennemført mange andre slæ-
deture i Grønland, hvor han trive-
des og talte perfekt grønlandsk.
— Jeg har eskimoerne meget at
takke for. De har lært mig alt det
jeg kan, og jeg længes altid til de
områder, hvor de lever — nemlig
polarområdet, har Naomi Uemura
tidligere sagt.
For at skaffe et minde om Uemu-
ras nordpolsfærd har en af hans
qarsimanersoq, kisiannili Uemura
tammarsimavoq.
— Japanimi sapaatit akunner-
paalui takkuteriataarnissaa neriuu-
tigisimagaluarpaat. Tupaallatsitsi-
sarmammi. Maannakkulli neriuu-
tissaarupput, Sydsvenska Dagbla-
det-ip Tokyo-mi ilanngutassiortua
allappoq. Allapportaaq Uemura-p
ilinniarneqqortuutut atuarfigisi-
masaaniit ujaasiartorsimasut pigi-
saanik arlaqartunik qaqqap qaanut
qaqiartornermini qimatagarisima-
saanik nassataqarlutik utersima-
sut.
bedste venner, direktør Ko Yoshi-
da, som er Japan-repræsentant for
det store amerikanske firma, Inter-
national Minerals and Chemical
Corporation, rettet henvendelse til
danske og grønlandske myndighe-
der for at få lov til at opkalde det
fjeld ved Narssarsuaq, hvor Uemu-
ra i sin tid sluttede sin færd fra
nordpolen, efter den afdøde opda-
gelsesrejsende, oplyses det.
Men forinden rejser Yoshida i
sommer til Narssarsuaq for at
skænke to bronzerelieffer af Ue-
mura til pladsen. Reliefferne er
skabt af en af Japans største skulp-
tører.
I Ministeriet for Grønland oply-
ser fuldmægtig Sven Adsersen, som
kendte Uemura godt fra dennes be-
søg i ministeriet, at man ikke har set
en sådan henvendelse. — Jeg kend-
te Uemura godt og jeg har da også
fået en bog om hans bedrifter med
hans dedikation.
Efter turen til nordpolen og sene-
re Narssarsuaq besøgte Uemura mi-
nisteriet og modtog ved denne lej-
lighed et billede, som den daværen-
de grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen selv havde malet.
Fhv. skoledirektør Chr. Berthel-
sen, som var medlem af stednav-
neudvalget inden det pr. 1 januar i
år overgik til hjemmestyret, mener
iøvrigt, at han har set en henvendel-
se om at opkalde den omtalte loka-
litet efter Uemura.
— Denne henvendelse kom imid-
lertid medens Uemura endnu leve-
de, og da man aldrig opkalder loka-
liteter efter levende personer, blev
der ikke tale om at behandle sagen
den gang, siger Chr. Berthelsen.
lod-
1978-imi ilisimasassarsiornermi-
ni Kalaallit Nunaanni Skandinavia-
milu Uemura ikinngutitaartorsima-
qaaq. Ilisimasassarsiornini taanna
sioqqullugu Kalaallit Nunaanni qi-
mussertarsimaqaaq nunatsinniin-
ninilu nuannarisimaqaa allaallumi
oqaatsivut ilikkavissimallugit.
— Inussuit qutsavigisassaqarfi-
geqaakka. Ilisimasakka tamaasa
taakkuninnga ilinniarpakka naju-
garisaallu — issittorsuaq — anger-
larserfigiuartarpara, Naomi Uemu-
ra oqarsimavoq.
Uemurap Qalasersualiarnera eq-
qaassuserniarlugu ikinngutaasa qa-
ninnerpaat ilaat, amerikarmiut su-
liffeqarfiussuanni International
Minerals and Cemical Corporatio-
nimi siulittaasoq Ko Yoshida qallu-
naat kalaallillu oqartussaatitaat
saaffigissavai qaqqaq Narsarsuup
eqqaaniittoq Uemuramut eqqaas-
sutissaatut atserlugu akuerisaaq-
qullugu. Uemura Qalasersualia-
reerluni qaqqaq taanna apuuffigisi-
mavaa.
Taamaaliunnginnerminili Yoshi-
da aasaru Narsarsualiaqqaassaaq
Uemura-p assingi marluk bronze-
mik sanaat tunissutigiartussallugit.
Assilissat taakku Japanimi qiperui-
sartup nuimanernut ilaasup suliari-
simavai.
Sisimiut:
Sisimiuni meeqqeriviit ilaterneqar-
nissaannik pilersaarutigeriikkani
kommunalbestyrelsep allanngor-
tikkusunngilai. Tamakkuninnga
sanaartornermi aningaasartuutit
affaat Namminersornerullutik
Oqartussanit akilerneqartarput, si-
paarniarnerillu pissutigalugit kin-
guartitsisariaqarnermik taakku na-
lunaarsimagaluartut kommune
misiliiniarpoq sanaartugassat piler-
saarutigineqareersutuut naammas-
sineqartinniarlugit.
Kommunep pilersaarutaa tassaa-
voq vuggestueni børnehavenilu i-
nissat 1984/85-imi ataatsimut 44-
nik amerlineqassasut kiisalu 1986/-
87-imi aamma suli 44-nik.
— Meeqqerivinni inissarsiorlutik
utaqqisut amerliartuinnaramik-
aasiit, taamaattumillu nutaanik sa-
naartornissamik pisariaqartitsiner-
put anneruleriartuinnartussaavoq,
borgmester David Jensen taama
Atuagagdliutinut oqarpoq.
Aalisartoqarfik ulapaarfiusoq
Sisimiut aalisarnerup tungaatigut
ulapaarfiusaqigamik minnerun-
ngitsumik meeqqanik paaqqinnit-
Ministeeriami allaffimmi pisor-
taasut ilaat Sven Adersen, aamma
Uemuramik ilisarinnissimasut ilaat
oqarpoq saaffiginnissummik taku-
saqarsimanani. — Uemura ilisarisi-
malluarsimavara atuakkamillu a-
ngalanilersaarutaanik imaqartu-
mik atsiorluni uannut nassiussa-
qarsimavoq.
Qalasersualiarnermi Narsarsua-
liarnermilu kingorna Uemurap mi-
nisteeria pulaarpaa, taamanilu mi-
nisteriusup Jørgen Peder Hansen-
ip assilissamik nammineq qalipassi-
masaminik tunissuteqarfigisima-
vaa.
Atuarfeqarnermut pisortaasima-
soq Chr. Berthelsen Nunatta Aqqi
pillugit Ataatsimiisitaliami ukior-
manna januarip aallaqqaataani nu-
natsinnut nuunngikkallarmat ilaa-
sortaasimasup eqqaamanerarpaa
qinnuteqaat takusimallugu.
— Kisianni qinnuteqaat taanna
Uemura suli inuutillugu takkussi-
mavoq. Periuserineqanngilaq nu-
nat atserneqartarneri inuit atsiun-
niakkat suli inuutillugit, taamaatu-
tumillu taamanikkut qinnuteqaat
suliareqqinneqanngilaq, Chr. Ber-
thelsen oqarpoq.
tarfeqarnerup tungaatigut malin-
naasinnaasariaqarput pingaartu-
mik aasaanerani ulapputileruttor-
nermi. Kilisaatit aalisariutillu allat
sinerissaminngaaneersut arlalissu-
ullutik Sisimiut uninngaarfigisar-
paat. David Jensenilu oqarpoq nu-
unniamisaarunartut, tassami illo-
qarfimmi tulaffigiuaannakkamin-
ni ilaquttatik angerlarsimaffeqar-
pata tulluarnerutikkamikku.
— Taamaattumik kommune pia-
reersimakanneraluarpoq meeqqe-
rivinnik sanaartornissami aningaa-
saleeqataanissaminut. Pilersaaruti-
geriikkavut allanngortinngikkalar-
niarpavut, tamannalu pillugu
Namminersornerullutik Oqartus-
sat oqaloqatigerusuppavut, David
Jensen oqarpoq.
Sisimiuni ullumikkut vuggestuet
88-inut inissaqarput børnehavellu
110-nut. Tamatumalu saniatigut
angerlarsimaffinni ulluunerani
paarsisitsisarneq (kommunal dag-
pleje) meeqqanut 40-nut inissaqar-
titsivoq.
1983-imi decemberip naanerani
vuggestueni inissarsiorlutik utaqqi-
sut 75-iupput børnehaveilu inissar-
siorlutik utaqqisut 39-iullutik. s.
Kendt japaner
omkommet
Nu ønskes et fjeld ved Narssarsuaq opkaldt efter ham
Meeqqerivinm missat
88-inik
Uaneqartariaqarput
Kisianni Namminersornerullutik Oqartussat
sipaarniarnerat pissutigalugu tamanna
kinguartinneqarsinnaavoq
24 NR. 14 1984
ATUAGAGDLIUTIT