Atuagagdliutit - 04.04.1984, Qupperneq 40

Oqallinneq • Debat___________________________
Ausiangne fabrike
någgårncKasava?
taimailiorneK åma någgårnerusaoK aulisariutigdlit ine-
riartortitsinigssånut. tamånalo kigdlivfigssatut takordlor-
neKarpa?
agdl.: KåléraK Heilmann
aulisartut aningaussarsiornerat er-
Karsautigigåine ilimagissariaKar-
poK sujuariarneKartugssaussoK
Ausiangne rejenut fabrikiliortoKå-
sagpat. taimåisagpåme upernakut
K’asigiånguanut Ilulissanutdlo tu-
nissisinåungikatdlarfiup nalåne re-
jerpagssuit Ausiangnut tulåunexar-
talisåput, sikuerKårtitdlugume re-
jerpagssuaKartarmat.
Ausiangne fabrikiliornfkut sivi-
kitdlisineKarsinåuput Kåumatit ar-
finigdlit Diskobugtime aulisarne-
rup uningasarfé, Ausiåime erKåt
Oiskobugtip ilorpasingnerussuanit
sikuiarnerussarpoK.
aningaussatigut suniutigssai
takordlorneKarsinauvoK rejerniar-
nerup piårnerussumik autdlartita-
lernigsså kinguneKarsinaussoK au-
lisartup isertitaisa 100.000 kr. ama
300.000 kr. akornåne amerdleriar-
nerånik, tamånalo akilerårutit tu-
ngåt issigisagåine ama iluaKutausi-
naussutut OKautigissariaKarpoK.
taimalo aningaussarsiornerup pit-
sångoriauteKarneratigut aulisariu-
Ajortuliortutut
Ulluni kingullerni nunatsinni inat-
sisartunut ilaasortaq Inuit Ataqati-
giinneersoq Jens Geisler, Aasiaat,
arlaleriarluni oqaaseqartarpoq Aa-
sianni aalisakjerivimmik suliffis-
suartaassaaq pillugu nunatsinni
naalakkersuisut »ajortuliortutut«
takkorliunniarsaralugit.
Erseqqissassavarput inuit ikit-
tuunngeqisut Aasianni nutaamik
aalisakkeriveqalernissaa sulissuti-
gisimammassuk Jens Geislerip naa-
Iakkersuinikkut saqqummernera u-
kiunik arlalinnik sioqqulluguli.
Nunatsinni naalakkersuisut aam-
ma Siumup suliassaq nunattalu sin-
nerani suliffissaaleqineq suut ta-
maasa sakkugalugit akiortariaqar-
poq, tamatumanili pisariaqarpoq
suleqatigiissinnaanissarput. Aa-
sianni Inuit Ataqatigiit Jens Geis-
lerimit siulersorneqartut paasisa-
riaqalerpaat Inuiq Ataqatigiit nam-
minerpiaq politikikkut pissutsit nu-
natsinnut tamarmut tujorminartut
pilersitarigamikkik qimarratigini-
artariaqarnagillu. Jens Geislerip
tupilliaa maanna inumminut uter-
poq oqaluttuatoqqagullu malillugit
inuni peqqamik pissanagu.
Nunatsinni naalakkersuisut pi-
sinnaasartik tamaat iliortuarumap-
put Aasianni suliffissat amerlane-
rusut pilersikkumallugit tamatu-
munngalu ilanngullugu aalisakke-
rivissaq nutaaq pilersikkumallugu.
Kisianni paasineqartariaqarpoq
naalakkersuisut tatigineqaratik ul-
luinnarni suliassaannarnik suleq-
qusaasut tunngaviusumik pingaa-
ruteqartunik aalajangiisinnaan-
ngimmata. Aamma Inuit Ataqati-
giit ilaasortai marluk kisimiillutik
aalajangiisinnaanngillat — ullu-
mikkut qaammatiniluunniit agger-
suni.
Naalakkersuisut sinnerlugit
Jonathan Motzfeldt.
»Den stygge ulv«
Ved gentagne udtalelser i de sidste
par dage har landstingsmedlemmet
fra Aasiaat, Jens Geisler, Inuit Ata-
qatigiit, forsøgt at skabe et billede,
der i sit indhold og hensigt betegner
landsstyret som »den stygge ulv«
omkring sagen — en ny fabrik til
Aasiaat.
Vi vil gerne klart understrege, at
længe før Jens Geisler overhovedet
kom ind i det politiske liv, er der
mange, der har arbejdet for at få en
ny fabrik i Aasiaat. Landsstyret og
Siumut har arbejdet for denne vigti-
ge sag i flere år. Arbejdsløsheden i
Aasiaat og andre steder i Grønland
må bekæmpes med alle midler, men
det kræver, at vi skal kunne samar-
bejde med hinanden. Inuit Ataqati-
giit i Aasiaat, med Jens Geisler i
spidsen må forstå, at det er dem
selv, der har bragt sig selv og denne
sag ind i den nuværende politiske
højst kedelige situation for alle i
Grønland. Jens Geislers Tupilak er
nu vendt tilbage til sin herre og efter
det grønlandske sagn æder den til-
bagevendte Tupilak sin herre ihjel.
Landsstyret vil fortsat gøre alt
for at skabe flere arbejdspladser i
Aasiaat og herunder medvirke til
etablering af den nye fabrik i byen,
men man må forstå, at et forret-
ningslandsstyre ikke er i stand til at
tage principielle afgørelser, og det
kan Inuit Ataqatigiits to medlem-
mer heller ikke gøre alene — hver-
ken i dag eller fremover.
På landsstyrets vegne
Jonathan Motzfeidt
tautigdlit periarfigssineKåsagaluar-
put pigingneKartigigdlune kilisauti-
nik ingerdlatsilernigssamut.
naitsumik OKautigalugo aulisa-
riutautilingnut ama nuname suliv-
feicartunut sulivfigssuarnilo suli-
ssartunut aussaunerani inutigssar-
siorneK kinguariartugssatut OKau-
tigineKarsinåungilaK Ausiangne re-
jenut fabrikiliortoKåsagpat.
kilisautit atordlugit
Ausiangne fabrikiliornigssamik au-
lajanginiarnerme erKaimaneicarta-
riaicartunut ilauvoK K’asigiångua-
ne Ilulissanilo fabrikit aulåikaussu-
mik niorKutigssiornigssåt. isuma-
KarnardluinarpoK igdloicarfTt tåu-
ko taineKartut kilisautit atordlugit
tulåussuivfigineKarnigssåt piorsar-
tariaKartoK. isumaKatiglssutigine-
Karpatdlo Diskobugtip avatåne re-
jeicarfingnit pissat pingitsoratik
tåukununga tulåussorneKåsassut,
tauva fabrikit tåuko mardluk au-
ssaunerane aulåikaussumik suliag-
ssaKartmeKarsinåuput tamanut a-
jungitsumik suniuteKartumik.
ukiunerane sulivfigssaerutarneK
kommunit nangmingneK suniute-
Karneratigut erKarsardluarnikut-
dlo aningorneKarsinaussutut issigi-
ssariaKarpoK, sordlo K’asigiångua-
ne ukiorpålungortune suliniuteKar-
nikut tamåna migdliartulersima-
ssutut issigissariaKalersimassoK.
erKortuliornerungilaK
erKortuliornertut issigineicarsmåu-
ngilaK Diskobugtime rejeicarfit Ka-
ningnerpåmik inigssisimassut ku-
lautlnarneKartuåsagpata kujasing-
nerussume sulivfigssaicartitsiniar-
neK sagdliutineKardlune. kujasing-
nerussune kommuninut kajumigså-
rutigissariaKarsorinarpoK uvdlo-
mikornit eKinganerussumik pissu-
silersornikut aulisagåinait erxar-
sautiginagit l'nugtaussut sulivfig-
ssaKarniarnigssåt anguniarneicar-
tusåmanerdlugauneK
narssarmiussugut tusåmanerdluga-
unerput sule amigarame?
tatdlimångorpat Kanormiåsit?
kisa OKausetc tåuna sujoranaKissoK
OKauserilerparput måna Narssame
uvagut nunaicartugut mérausimav-
dlutalo nuåneidssume alianaeKi-
ssumilo. måssåkut imigagssaK pi-
ssuvdlune anånat erdlingnangårtut
ikingutitdlo tcavsit ånailerKavut.
uvanga sule agtumåssuteKångila-
nga. kisiåne imigagssaK pissuvdlu-
ne misigdlertarérsimavunga. åna-
naKativka tusarångavkit KanoK pi-
neKartut agsut kamagtarpunga. na-
lingilara Kavsérparujugssuit uvav-
tutdle OKausigssaKaraluartut kisi-
åne nipangersimåinartut imaxa på-
sitinialeKigamik imigagssaK KanoK
atorneKartoK.
sujorna Danmarkimitdluta avTsi-
me atuarparput NarssaK agdlauti-
gineKartOK nuåningitsumik. in-
gasagpatdlåleKaoK Narssap tuså-
manerdlungneKarnera.
tatdlimångortume piligkateriar-
dlutik arfiningortume arKarngup
tungånut imiapalåmik tugdlatdler-
sausisåput. nunarKatauvdlune tå-
ssa nuånerpa? K.N.
NarssaK
nigsså. malungnarsiartulerørporme
Kalåtdlit-nunåt imartaine aulisag-
kat suliagssaKartitsinerat sujunig-
ssaK erKarsautigalugo nåmagkung-
naeriartulersoK.
Kulånile erKartorneKartunut ig-
dlua-tungiliutisagåine ilimagissa-
riaKarpoK Diskobugtime — åmalo
Kalåtdlit-nunavtine aulisariuteKar-
fit angnerpårtarissåne — najuga-
Kartut ajornartorsiutait pivdlugit
sujunigssame landskarse mikingit-
sumik akigssaiartineKartarumår-
tOK aulisariutit inungmingnit nang-
minermit piorsarneKarsinåungine-
rat pissutigalugo. åma ilimagissa-
riaKarpoK uvdlumikut Diskobugti-
me aulisariutigineKartut nutångi-
liartortitdlugit aserfatdlatsailiuine-
rup akitsoriartornera ilutigalugo
aulisariutigdlit suliagssaKartit-
siuarnigssåt Kularnarsigalugtuinar-
tugssaussoK.
taimaingmat OKartariaKarpoK
Ausiangne rejenut fabrikiliornig-
ssamut någgårneK åma någgårne-
rusassoK aulisariutautigdlit ineriar-
tortitsinigssånut. tamånalo kigdliv-
figssatut takordlorneK.arpa?
Kujåssut
angajuma, ånåp, anånavta Ka-
ren Kristoffersen — EneKup,
Ausiait, tOKunerane misiging-
neKataussorpagssuarnut, tele-
gramitigut agdlagkatigutdlo te-
lefonikutdlo tamavta Kujavu-
gut. utorKait igdluarmiunut nå-
parsimavingmilo sulissunut ku-
janaK. kisalo ilissaunerane Ka-
niuissorpagssuarnut ikiutunut-
dlo umåmik pissumik KujanaK.
inuvdluaritse
Ane Sofie Siegstad,
Mina Kristoffersen, Ausiait
Sinerissami
pisiniartutsinnut
Nalunaarutigissavarput Nuummi
Isaruaarniarfiup maannakkut sule-
qatigilermagu Synoptik.
Taamalillutalu isinik mississuisup si-
nerissami angalaarnermini nappar-
simavimmiit allagartaliussaa malilil-
lugu isarussanik nassitsisinnaaler-
pugut.
Isinik misissuisup allagartaliussaa
tammarsimagukku telex atorlugu
paasiniaasinnaavugut.
Uunga normumut
sianerit
nuummi isaruaamiarfik
gcxdthåb tarillecenten aps
^ synoptik as
Box 89.3900 Nuuk . Telex 90 692 (segodt)
40 NR. 14 1984
4IUAGAGDLIUT1T