Atuagagdliutit - 23.05.1984, Blaðsíða 33
Qgallinneq • Debat
EF-imut isumaKati-
gissut åmalo
.ut kingugdit 30-it kingumut Ki-
jaruvta tåssanilo aulisarnerup ine-
artorsimanera Kimerdloruvtigo o-
arsinausorågut nunarput aulisar-
. ut ukiune tåukunane pitsaussu-
s sukasumigdlo ineriartorsima-
ukiut 30-it matuma sujorna auii-
ariutinguit angnermik ipugtarissat
onorineKarsimåput. igdloKarfit-
e >låine pujortulérånguitaoK pigi-
1 |^a8dlagtålersimavdlutik.
-’O-kutdle autdlartineråne nunav-
!le aulisarnerup ama ajungitsumik
uJUnigssaKarnera takuneKarsi-
t au'ermai sukaicissumik aulisariu-
Karnikut piorsaineKalerpoK, uv-
umikutdlo takusinaulersimavar-
at ama uvagut kalåtdlit sapingit-
s gut inuiait avdlat åssigalugit auli-
arnikut ineriartortitsisinauvdluta.
akiune måkunane aulisariute-
arnivtigut nåkangajungnaersima-
augut, umiatsiårånguanit kilisåu-
uarnut pigilersimavagut. malung-
'tumigdlo sule ineriartorumassut
merdlagaluaKissut nunavta imar-
ae aulisagkat amigalernerisa ta-
^ ana kigåtdlagtisimavå. agdlåt-
ume sujunigssaK erKarsautigalu-
a r,jir<^'ermartup tungånut imaica
Sulåt autdlartutut OKartariaKar-
K ^ ciulisarm'kut EF-mut isuma-
atlgigssut pissutauvdlune.
jnuiat imanik sineriaKartut nang-
t • neK sinerissamingne aulisarnerat
"gavigalugo aulisagkat aulaja-
rj ,simassut tamåkerdlugit pissa-
a^'aaugångavtigit tåuko inuiangnit
manit mimigineKardluinartar-
rn v .tarnanalume FN-mit såkortu-
^igdlersorneKarpoK. nunavtini-
s-e' aunavtine uvdlume aulisartut
u8dlingnik rejenigdlo aulisaru-
r avc^*utik KinuteKartartut Kivia-
llgit aulisagkat ivko piumane-
Kartut kvotanit angnertunerungåt-
siartarput. tåssalo imåipoK sårug-
dlit rejetdlo erxarsautigalugit av-
dlamiunut tuniussagssaicångivig-
pugut. Kanordle EF-mut isumaKa-
tigingningniarnerme pissorKarpa?
FN-mit igdlersorneKardluta auli-
sagkat tamåkerdlugit pissarisinau-
ssaraluavta ilåt rejet sårugdlitdlo
katitdlugit 29.000 tons-it tuniune-
Karput uvavtinut uvdlumikut 440
mio. kr.-nit migssåne naleKartut.
suliaK taimåitoK avdlåungilaK i-
nuiangnut agdlanut OKariartorneK
ima nipeKartoK: »aujuko aulisag-
kat nunap nangmineK aulisartuisa
pissarisinåungissait piniarsigit«.
EF-mut isumaKatigigssut pivdlu-
go igdlersuissut ilait ima OKarumå-
put: ilame ukiune Kuline EF suleKa-
tigisimagavtigo pigdliuteKarnata
Kimagsinåungilarput, tamåna utor-
KatsinaKaoK. erKarsaut taimåitoK
tungavigssaKångitdluinarpoK, u-
kiunme ivkunane ilaussortausima-
nerput uvagut kalåtdlit piumassari-
ngisåinarsimavarput, utoricatser-
tOKarniarune utorKatsertugssaK tå-
ssåusaoK EF.
nunavtine aningaussanik atorfig-
ssaKartitsineKartaKaoK. iliniarti-
tauneK, Landskasse-p amigartoru-
tigssai, igdlugssaKarniarneK matu-
ssutigssaKartiniardlugit kingumut
mana nunavtine inutigssarsiutit pi-
ngårnerssåt pigdliutigineKarpoK,
tamåna akuerssågmarneicarsmåu-
ngilaK. nunavtine atugkavtigut
nangmaicatigigsaguvta inuiait a-
tautsimut tamåna pissugssaoKati-
gigfigissariaKarparput inutigssar-
siutit pingårnerssåinik årdlerinar-
torsiortitsisångikuvta, KanortoK
måna Kinersinigssame ama tamåna
erKarsautigineKarile.
Nikolaj Heinrich.
Nej til efter-
søgning af guld
, miut Inuit Ataqatigiit vil på det
s a‘ligste tage afstand fra hjemme-
ØnvtS 60<^kendelse af Greenex-es
ltien 6 om at S08e guld i området
•em Paamiut og Arsuk.
nin ar landsstyret spurgt befolk-
u ®en > distriktet. Næppe! Mon
dP i :styret er klar over, hvilke dyr,
Ef611 området?
^ ter udtalelser i pressen regner
vjjn med, at guld-efterforskningen
fo S^arte m sommer, og vis efter-
sQn n*ngen f°rtsæUer i renjagtsæ-
f„ en er det ikke betryggende for
gerne og folk, der lever af fan-
la aes bytte. Vi der lever i Sydgrøn-
det W ødende om, at området er
sydligste rensdyrområdet, hvor
vidn driver jagt om efteråret. End-
Serere er fjorden, hvor undersøgel-
e^tg e skal foregå, yngleplads for de
rhånden sjældne spraglede sæ-
ler og gydeplads for ørreder.
Efter vore erfaringer med efter-
forskning af mineralske råstoffer,
vil der i efterforskningsfasen foregå
seismiske undersøgelser, der helt
konkret betyder sprængninger og
boringer i klipperne, og endvidere
vil der ske en kraftig støjforurening
når der skal bruges en jetranger til
transport af udstyr og geologer.
Paamiuni Inuit Ataqatigiit er
simpelthen bange for at rensdyrene
vil flygte fra distriktet, hvilket bety-
der at der ikke længere vil foregå
rensjagt i Grønlands sydligste rens-
dyrdistrikt. Vi vil på ingen måde ac-
ceptere, at landsstyret lader hånt
om folk, der lever af dyrene i områ-
det. Stop for Greenex’s guldfeber!
På vegne af Paamiuni
Inuit Ataqatigiit
Konrad Brummerstedt
Kuultisiorniarneq
naaggaarlugu
Paamiuni Inuit Ataqatigiit matu-
muuna sakkortumik naammagit-
taalliutigaat Namminersornerullu-
tik Oqartussat Greenex akuersaar-
simmammassuk Paamiut Arsuullu
akornanni GULD-imik misissuinis-
saanik.
Namminersornerullutik Oqar-
tussat Paamiuni Arsummilu innut-
taasut Greenex-imut akuersaartin-
natik isumasioqqaarsimanerpaat?
Namminersornerullutik Oqartus-
sat sinnerlugit naalakkersuisut ka-
ngerluk GULD-imik ujarlerfiusus-
saq sunik uumasoqarnersoq ilisi-
manerlugu?
Tusakkat malillugit GULD-imik
ujarlernerit aasamut aallartinniar-
neqarput, aavarnerullu nalaani mi-
sissuineq pissappat aavartussanut
assut toqqissisimananngilaq, ua-
gummi kujataamiut ilisimavarput
kangerluk misissuiffigineqartussaq
tassaasoq nunatsinni aavartarfiit
kujallersaat. Aammattaaq ilisima-
varput kangerluk qasigissanut er-
niorfiusartoq, eqaloqarfeqarluni-
lu.
Aatsitassanik ujarlertarnerit ili-
simasagut aallaavigalugit GULD-
imik ujarlernermi qillerisoqartus-
saavoq, qaartiterisoqarluni qulimi-
guulimmillu nipitunersiukkamik si-
Iaannakkut angalaartitsisoqartus-
saalluni.
Paamiuni Inuit Ataqatigiit anni-
laanngatigaarput nunatsinni aavar-
tarfiit kujallersaat taamatut inni-
miilliorfigineqarpat tuttut allamut
nuunnerannik kinguneqaratarsin-
naasoq, akuersaarumanngilarput
nunatsinni naalakkersusiut taama
soqqusaatsigisumik iliuuseqartar-
nerat.
Greenex-ip misissuiniarnera u-
nitsilli.
Paamiuni Inuit Ataqatigiit
sinnerlugit
Konrad Brummerstedt
nipangersimåinardluta
ukiorpagssuit
atorsimavavut
»ajojcitut sulinerput atornerdlu-
gauvfiuvoK«-mik KuleKutserdlugo
Atuagagdliutune oicauseKautimine
David Gabrielsenip ilumordluinar-
dlune ajoKit ukiorpagssuarne —
nangeridgdlugo: ukiorpagssuarne
— KanoK nåmaginångitsigissumik
pineicarnerat agdlauserå, ilumortu-
mik.
sordlo uvanga, åmame sinerissa-
me ajoKerpagssuit taimaigunarput,
nipangersimåinardluta ukiorpag-
ssuit atorsimavavut. uvangame å-
ma nipangersimåinångikaluarpu-
nga, tåssa landsrådime sujunersuti-
gisimagaluaravko ajoKit ukiut 25-t
sulerérsimassut soraernerussuteica-
lernigssåt. tåunalo iliniartitsissut
peKatigigfiånut ingerdlaterKingne-
xarpoK, tamånale soruname ki-
ngorna tutsiuterKingilaK. uvagume
aj OKiuvdlutalo iliniartitsissussugut
ajoKitut ilaussortåungilagut, ili-
niartitsissututdle. tamånalo ama
ugpernarsautauvoK ajoKit pingina-
vérKutåinavingmik siamgdliorti-
taunerånut.
uvagut utorxaussugut — månå-
kut utorKångortugut — aitsåt påsi-
lerparput sunauvfa ukiorpagssuit
agdlåt sulisimavdluta 1 øremigdlu-
nTt akigssarsiaKarata. tamåna ang-
nertunerussumik måna ilångutag-
ssiåkut erKartusångilara. unale o-
Kautigilara: ajoKit iliniartitaussa-
lermatale åma atuarfingme iliniar-
titsissutut sulinigssamingnut ima-
Kalumt pivfigssax angnerussoK a-
tordlugo taimatut sungiusarneKar-
tarput. månale nalunångilaic, ani-
ngaussamininguit pissartagait a-
merdlanerussut tåssaussartut mér-
xanut imalunit atuarfingme suli-
nermingne akigssarsiarissait, pingi-
navérKutåinarmigdlo ajoKitut suli-
nermingne sussårnavérKuserneKar-
tardlutik.
taimanile inuit ajoKitut sulisitau-
ssalermatale pissugssautitaussut
nålagkersuissutdlume imaxa bibile
nalungigpatdlårsimavåt, sordlo
Lukarsip agdlagaine kap. 10-me a-
tuarneKarsinaussoK Jisusip ajoKer-
sugkane mardlukutårdlugit aut-
dlartileramigit OKauserisimassai.
uvdlumikutdle inunerput av-
dlauvoK. ajoKigssailexinerssuaK o-
KaluserineKartuarpoK — agdlåme
sineriak tamåkerdlugo kisa iliniar-
simassunik ajoKérutilerpoK. kiap
naluvå suna tamatumunga pissu-
taussoK? nålagkersuissut åmalume
tamatumunga igdlersuissugssat kir-
kenævn imaKame tusilartunatigdlo
tagpltsungikaluarput, tåukuga-
luarputdle piårtumik tamatuma år-
Kingniarnigssånut ilungersorne-
ruvdlutik sulissutigingnigtugssat.
oxauserparujugssuit atorsinau-
galuarpåka ajoKit ukiorpagssuarne
atornerdlugaunerånik agdlauti-
gingnigtumut tapersiutausinaussut
ugpernarsautausinaussutdlo. ag-
dlautigissåkutdle sarKumiuneKar-
tut ilumormata amerdlanerussunik
OKauseKarniångikatdlarpunga. ilu-
mutdlime periarfigssame sume ajo-
Kit ilåinaitdlunit katerssutilårsi-
naussugaluaruvta, tauva issertuar-
nata suna tamåt Kulaerdlugo OKa-
loKatigigsagaluartugut. neriutigåra
ajoKit påsingnigdlutik åmalo ki-
ngusingnerussukut ajoKitut suliu-
mårtugssat erKarsautigalugit David
Gabrielsenip sujunersutå taperser-
susagåt inuvdluarKussivdlunga,
Knud Kristiansen,
Upernavik.
ATUAGAGDUUTIT
NR. 21 1984 33