Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 30.05.1984, Síða 14

Atuagagdliutit - 30.05.1984, Síða 14
Diskobugten bør også være et fangerområde Det sagde nogle af Diskobugtkandidaterne på vælgermødet i Qasigiannguit, hvor der deltog 400 tilhørere. Både Inuit Ataqatigiit og Siumut arbejder for at Diskobugten bliver betragtet som et fangerområde på linie med Uummannaq, Uperna- vik, Avernarsuaq og Østgrønland. Jens Geisler, IA, sagde, at det vil betyde, at Sydgrønland vil opdage, at der også er fangere i Diskobug- ten. Hans Iversen, Siumut, oplyste, at Siumut har foreslået i erhvervsdi- rektoratet, at Diskobugten bliver fangerområde, men at det endnu ik- ke er blevet til noget. Det var et af utallige emner, der blev bragt på bane, da de 18 Disko- bugtkandidater mødtes i Qasigi- annguit på deres turne rundt til byer og bygder i hele bugten. Vælgermø- det drejede sig som ventet især om fiskeriaftalen, ligesom både Atas- sut og IA brugte megen tid på at an- klage Siumut for at køre et sololøb og undlade at orientere og rådføre sig med de øvrige partier i landstin- get. Tumulter Vælgermødet var et tilløbsstykke ud over det sædvanlige. Forsam- lingshuset var fyldt med tilhørere, der klart var delt i fire grupper. De gav tydeligt deres sympati og anti- pati tilkende ved henholdsvis klap og pift alt efter hvem der talte. Og ifølge disse tilkendegivelser var der flest Siumutter til stede, derefter IA’ere mens der var færrest Atas- sutter. Mødet var så livligt, at ad- skillige fik at vide, at de blev smidt ud, hvis de ikke kunne tie stille. På et tidspunkt blev mødet afbrudt af tumulter, da en tilhører følte, at hans synspunkter var gået for nær. Fup eller fakta De talere, der dominerede mest, var Konrad Steenholdt, Atassut, Pre- ben Lange, Siumut og Jens Geisler, IA, men der er ingen tvivl om at IA’s kandidat fra Nuuk, Malii- nannguaq Marcussen, fik megen sympati blandt tilhørerne. De tre herrer var imidlertid så ue- nige om fiskeriaftalens fangst- mængder og kvoter, hvilket skabte total forvirring. IA har oplyst, at EF’s samlede fangstmængde i 1981 var 87.004, 1982 var den 76.208 tons og i 1983 var den 60.714 tons og dette sam- menlignes med, at Siumut har solgt 140.000 tons om året til EF fra og med 1985. Påstanden er altså, at Si- umut har betalt for meget for at komme ud af EF og få en OLT ord- ning. Preben Lange sagde imidlertid, at der var opgivet forkerte tal. EF- kvoterne i 1981 var på 159.000 tons (uden blåhvilling og ammaset), i 1982 var den på 504.840 tons (med blåhvilling og ammaset), i 1983 var den 372.420 tons (med blåhvilling og ammaset) og 1984 var den 467.382 tons (med blåhvilling og ammaset). De 140.420 tons, som EF må fiske i 1985, skal sammenlig- nes med disse tal. Det viser altså, at Grønland er meget bedre stillet uden for EF end i EF. Endelig kunne Konrad Steen- holdt fremlægge nogle helt andre tal, men han tilbød, at de tre partier sætter sig sammen efter valget og finder frem til hvilke tal der er de rigtige. Jens Lyberth og Siumut Vælgermødet gav altså ikke svar på, om fiskeriaftalen er en fordel for Grønland eller ej. Påstand står mod påstand eller som Jens Geisler udtrykte det, der er tale om fup eller fakta. Han understregede, at der er for- skel på hvor meget fiskerne har fan- get og hvor meget de totale kvoter er på. Desuden mente han, at ty- skerne har fanget væsentligt mere, end de har opgivet. De er verdens bedste torsketyve, sagde han. Han mente endvidere, at blåhvilling ikke skal tages med i beregningerne, da de blot forvirrer hele billedet. Under debatten om, hvad Siu- mut gør for beskæftigelsen, sagde Frederik Lange, Siumut, at Jens Lyberths opstilling for Siumut er en garanti for, at partiet gør noger for arbejderne. Til dette svarede Ole Lynge, IA, at han til daglig arbejder sammen med Jens Lyberth i SIK i Nuuk, og at Jens Lyberth var gået ind i Siu- mut, fordi han var forbavset over, hvor lidt Siumut gjorde for arbej- derbevægelsen. Frederik Lange svarede, at det ville han tale med Jens Lyberth om. pk Der er købekraft i Grønland - og man finder frem til den ved at annoncere i GRØNLANDSPOSTEN mer 8, 10 eller 12 standardkuverter. Atlas opvaskemaskinen har plads til 14! Det sparer opvaske - og dermed penge. Og resultatet er fremragende. Atlas opvaskemaskine har fået aller- højeste karakter for både opvaskere- sultat og tørreevne. Og i øvrigt også for lydniveau af Konsumentverket (det statslige svenske afprøvningsin- stitut). når man vil ha’ lidt mere for pengene Atlas er: • køleskabe • køle/fryseskabe • fryseskabe • frysebokse • komfurer • emhætter • opvaskemaskiner • vaskemaskiner • tørretumblere Få det store Atlas katalog hos din lokale forhandler. Enestående pladsudnyttelse! Der er ganske enkelt plads til mere i et Atlas... Tag f.eks. de nye Atlas King skabe med og uden frostboks. Det er utro- ligt, så meget der kan være - og så nemt det er at få fat i de enkelte ting. Indretningen er nemlig »skrædder- syet« til danske varer, og hylderne i skab og dør kan indstilles på så man- ge måder, at pladsen altid udnyttes maksimalt. Dertil kommer meget lavt strømforbrug - 0,68 kWh/24 ti- mer - og næsten lydløs arbejdsgang. Også når vi taler komfurer, er plad- sen bedre udnyttet i et Atlas. Der er 8 forskellige modeller, og det ene - ASG 488 Twin System - har f.eks. to ovne i én: blot ved at dreje på en knap, kan du nemlig skifte mellem varmluft og traditionel opvarmning i samme ovn. Og der er endda også grill. De fleste opvaskemaskiner rum- 14 NR. 22 1984 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.