Atuagagdliutit - 30.05.1984, Qupperneq 14

Diskobugten bør også
være et fangerområde
Det sagde nogle af Diskobugtkandidaterne på
vælgermødet i Qasigiannguit,
hvor der deltog 400 tilhørere.
Både Inuit Ataqatigiit og Siumut
arbejder for at Diskobugten bliver
betragtet som et fangerområde på
linie med Uummannaq, Uperna-
vik, Avernarsuaq og Østgrønland.
Jens Geisler, IA, sagde, at det vil
betyde, at Sydgrønland vil opdage,
at der også er fangere i Diskobug-
ten. Hans Iversen, Siumut, oplyste,
at Siumut har foreslået i erhvervsdi-
rektoratet, at Diskobugten bliver
fangerområde, men at det endnu ik-
ke er blevet til noget.
Det var et af utallige emner, der
blev bragt på bane, da de 18 Disko-
bugtkandidater mødtes i Qasigi-
annguit på deres turne rundt til byer
og bygder i hele bugten. Vælgermø-
det drejede sig som ventet især om
fiskeriaftalen, ligesom både Atas-
sut og IA brugte megen tid på at an-
klage Siumut for at køre et sololøb
og undlade at orientere og rådføre
sig med de øvrige partier i landstin-
get.
Tumulter
Vælgermødet var et tilløbsstykke
ud over det sædvanlige. Forsam-
lingshuset var fyldt med tilhørere,
der klart var delt i fire grupper. De
gav tydeligt deres sympati og anti-
pati tilkende ved henholdsvis klap
og pift alt efter hvem der talte. Og
ifølge disse tilkendegivelser var der
flest Siumutter til stede, derefter
IA’ere mens der var færrest Atas-
sutter. Mødet var så livligt, at ad-
skillige fik at vide, at de blev smidt
ud, hvis de ikke kunne tie stille. På
et tidspunkt blev mødet afbrudt af
tumulter, da en tilhører følte, at
hans synspunkter var gået for nær.
Fup eller fakta
De talere, der dominerede mest, var
Konrad Steenholdt, Atassut, Pre-
ben Lange, Siumut og Jens Geisler,
IA, men der er ingen tvivl om at
IA’s kandidat fra Nuuk, Malii-
nannguaq Marcussen, fik megen
sympati blandt tilhørerne.
De tre herrer var imidlertid så ue-
nige om fiskeriaftalens fangst-
mængder og kvoter, hvilket skabte
total forvirring.
IA har oplyst, at EF’s samlede
fangstmængde i 1981 var 87.004,
1982 var den 76.208 tons og i 1983
var den 60.714 tons og dette sam-
menlignes med, at Siumut har solgt
140.000 tons om året til EF fra og
med 1985. Påstanden er altså, at Si-
umut har betalt for meget for at
komme ud af EF og få en OLT ord-
ning.
Preben Lange sagde imidlertid,
at der var opgivet forkerte tal. EF-
kvoterne i 1981 var på 159.000 tons
(uden blåhvilling og ammaset), i
1982 var den på 504.840 tons (med
blåhvilling og ammaset), i 1983 var
den 372.420 tons (med blåhvilling
og ammaset) og 1984 var den
467.382 tons (med blåhvilling og
ammaset). De 140.420 tons, som
EF må fiske i 1985, skal sammenlig-
nes med disse tal. Det viser altså, at
Grønland er meget bedre stillet
uden for EF end i EF.
Endelig kunne Konrad Steen-
holdt fremlægge nogle helt andre
tal, men han tilbød, at de tre partier
sætter sig sammen efter valget og
finder frem til hvilke tal der er de
rigtige.
Jens Lyberth og Siumut
Vælgermødet gav altså ikke svar
på, om fiskeriaftalen er en fordel
for Grønland eller ej. Påstand står
mod påstand eller som Jens Geisler
udtrykte det, der er tale om fup eller
fakta.
Han understregede, at der er for-
skel på hvor meget fiskerne har fan-
get og hvor meget de totale kvoter
er på. Desuden mente han, at ty-
skerne har fanget væsentligt mere,
end de har opgivet. De er verdens
bedste torsketyve, sagde han. Han
mente endvidere, at blåhvilling ikke
skal tages med i beregningerne, da
de blot forvirrer hele billedet.
Under debatten om, hvad Siu-
mut gør for beskæftigelsen, sagde
Frederik Lange, Siumut, at Jens
Lyberths opstilling for Siumut er en
garanti for, at partiet gør noger for
arbejderne.
Til dette svarede Ole Lynge, IA,
at han til daglig arbejder sammen
med Jens Lyberth i SIK i Nuuk, og
at Jens Lyberth var gået ind i Siu-
mut, fordi han var forbavset over,
hvor lidt Siumut gjorde for arbej-
derbevægelsen. Frederik Lange
svarede, at det ville han tale med
Jens Lyberth om. pk
Der er købekraft
i Grønland -
og man finder
frem til den ved
at annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
mer 8, 10 eller 12 standardkuverter.
Atlas opvaskemaskinen har plads til
14! Det sparer opvaske - og dermed
penge. Og resultatet er fremragende.
Atlas opvaskemaskine har fået aller-
højeste karakter for både opvaskere-
sultat og tørreevne. Og i øvrigt også
for lydniveau af Konsumentverket
(det statslige svenske afprøvningsin-
stitut).

når man vil ha’
lidt mere for pengene
Atlas er:
• køleskabe
• køle/fryseskabe
• fryseskabe
• frysebokse
• komfurer
• emhætter
• opvaskemaskiner
• vaskemaskiner
• tørretumblere
Få det store
Atlas katalog
hos din lokale
forhandler.
Enestående pladsudnyttelse!
Der er ganske enkelt plads til mere
i et Atlas...

Tag f.eks. de nye Atlas King skabe
med og uden frostboks. Det er utro-
ligt, så meget der kan være - og så
nemt det er at få fat i de enkelte ting.
Indretningen er nemlig »skrædder-
syet« til danske varer, og hylderne i
skab og dør kan indstilles på så man-
ge måder, at pladsen altid udnyttes
maksimalt. Dertil kommer meget
lavt strømforbrug - 0,68 kWh/24 ti-
mer - og næsten lydløs arbejdsgang.
Også når vi taler komfurer, er plad-
sen bedre udnyttet i et Atlas. Der er 8
forskellige modeller, og det ene - ASG
488 Twin System - har f.eks. to ovne i
én: blot ved at dreje på en knap, kan
du nemlig skifte mellem varmluft og
traditionel opvarmning i samme ovn.
Og der er endda også grill.
De fleste opvaskemaskiner rum-
14 NR. 22 1984
ATUAGAGDLIUT1T