Atuagagdliutit - 07.11.1984, Blaðsíða 2

Atuagagdjliutit
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naxiterisitsissox: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årxigssuissoxarfik - Danmarksredaktør: Torben Lodberg.
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Qasigiannguit: Poul Krarup, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen. Sisimiut: Henry Sørensen.
pissartagaKamex annoncitdlo - Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarxumerfigssaK sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime - Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdlåssusé: Ugentlig oplag 6050
naxiternexarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Genvej til flere
grønlandske lærere
J.F. Et flertal i landstinget går ind for, at læreruddan-
nelsen på seminariet i Nuuk gøres et år kortere. For
fremtiden skal det tage tre år at gennemføre lærerud-
dannelsen i stedet for fire år som i dag. Årsagen til denne
ændring er den kolossale mangel på grønlandske lærere.
Landstinget har lige vedtaget at hæve niveauet for den
grønlandske basisuddannelse. Vi får snart gymnasieud-
dannelse i stedet for den nuværende HF, som har vist sig
ikke at være tilstrækkelig som adgangstegn til at indlede
et studium i Danmark. I samme åndedrag har landstin-
get nu besluttet at forkorte læreruddannelsen med et år.
Beholder man det nuværende uddannelsesniveau,
bliver det mere krævende at tage det samme pensum på
tre år, som man tidligere gjorde det på fire år. Frafaldet
bliver ikke mindre af den grund. Men sænkes niveauet,
vil den nye ordning uden tvivl virke efter hensigten og
øge antallet af grønlandske lærere på kortere tid end el-
lers.
I dag er mangelen på grønlandske lærere et næsten
uløseligt problem. I mange år har man gjort sig de hæ-
derligste anstrengelser for at afhjælpe miseren, men
uden resultat. Den grønlandske folkeskole vil bryde
sammen uden dansk lærerkraft. Det er flovt at være så
afhængig af tilkaldte, når det gælder undervisning i fol-
keskolen. Hvad ville man i Danmark sige, hvis den dan-
ske folkeskole ikke kunne fungere uden tilkaldt lærer-
kraft?
Skolen er nu hjemmestyreanliggende. Betingelsen
herfor må være, at arbejdskraften i undervisningen er
grønlandsk. Men dette mål bliver bare en drøm, med-
mindre der foretages ekstraordinære foranstaltninger til
at løse mangelen på grønlandsk lærerkraft.
Det er beklageligt, at læreruddannelsen skal forkor-
tes. Men det er en nødvendigt onde. Ellers risikerer vi, at
folkeskolen i Grønland til enhver tid vil være afhængig
af tilkaldt dansk arbejdskraft.
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... aki/ersmauvoK
Ilinniartitsisut
kalaallit
J.F. Inatsisartuni amerlanerussuteqartut akuersorpaat
ilinniartitsisussatut atuartarneq Nuummi Ilinniarfissuar-
mi sivikillineqassasoq ukiumik ataatsimik. Ilinniartitsi-
sunngorniat siunissami ukiut pingasut atuartalissapput
maannakkutut ukiut sisamat ilinniartarunnaarlutik. Al'
lanngortitsinissamut tamatumunnga pissutaasoq tassa ka-
laallinik ilinniartitsisunik amigaateqarnerujussuaq.
Inatsisartut akuereqqammerpaat kalaallit annerusumik
ilinniagaqarniartut tunngavissaasumik atuartarnerata pit'
sanngorsagaanissaa. Gymnasiani atuartarneq erniinnaQ
pilersinneqassaaq HF-ertarnermut taarsiullugu, paasinar-
sisimammammi taanna nammanngitsoq Danmarkimi an-
nerusumik ilinniagaqarnissamut isissutaassalluni. Malit-
siinnarlugulu inatsisartut aalajangerput ilinniartitsisussat
atuartarnerat ukiumik ataatsimik sivikillineqassasoq.
Piumasarisat mannakkutut iinnassappata, piumaffigi'
neqarneq annerulissaaq ukiut sisamat atuartakkat ukiut
pingasuinaat ingerlaneranni naamassiniartalissagaanni-
Maanaannaq asoortut ikinnerulissanngillat tamanna pis-
sutigalugu. Piumasarisalli appartinneqassappata, taava
aaqqissuussineq nutaaq qularnnanngitsumik sunniuteqas-
saaq siunertarineqartoq naapertordlugu iluaqutaassallu-
nilu kalaallit ilinniartitsisut piffissaq sivikinnerugaluartod
atorlugu amerlanerulernissaannut.
Kalaallinik ilinniartitsisunik amigaateqarneq ullumik'
kut aaqqinneq ajornaasavissuuvoq. Ukiorpassuarni ilU'
ngersortoqarsimagaluarpoq tamanna iluarsiniarlugu, ki'
nguneqanngitsumilli. Nunatsinni atuarfiit ajalusoorluin-
nartussaapput qallunaanik ilinniartitsisoqanngippat. Kii'
naanngunarpoq aggersitanik isumalluuteqarluinnarneQ
meeqqanik atuartitsinermi. Qanormi taava DanmarkinU
inuit oqassagaluarpat danskit atuarfii ingerlasinnaan-
ngikkaluarpata tikisitanik sulisoqanngikkunik?
Atuarfiit Namminersornerusut isumagisaraat, tamatu-
manilu pisariaqarpoq kalaallinik ilinniartitsisoqarnissaq-
Anguniagarli tamanna sinnattuinnaassaaq immikkut qa-
noq iliuuseqartoqanngippat kalaallinik ilinniartitsisussaa-
leqineq iluarsiniarlugu.
Ajuusaarnarpoq ilinniartitsisussat atuartarnerat sivikil'
lisinneqassammat. Kisiannili allatut ajornaqaaq. Taa-
maanngippammi nunatsinni meeqqat atuarfii sulisussanik
qallunaanik isumaluuteqaratik ingerlasinnaassanngillat.
Atuagagdliutine neKeroruteKarit - akilersmauvox
2 NR. 45 1984
ATUAGAGDLIUTIT