Atuagagdliutit - 07.11.1984, Blaðsíða 18
Brugsen opkøber
bygdernes fangst
— Vigtigt at bygderne kommer af med fangsten, inden
de fryser til, siger brugsuddeler Jørgen Pedersen, Nuuk
Brugsen er ved at overhale KGH
indenom med hensyn til at aftage
fangernes produkter. For nylig op-
købte Brugsen lageret af fangst fra
produktionsselskabet Valdemar
Amba, der ligger i bygden Innaar-
suit i Upernavik kommune. Det er
især Mattak og hvalkød, som er på
vej sydpå med årets sidste skib til
Upernavik.
Ialt købte Brugsen for 300.000
kroner i bygden, der knap har 90
indbyggere, og en del af betalingen
er sendt i forvejen, fordi fangerne
manglede penge.
Jørgen Pedersen, Brugsen i Nu-
uk, mener, at det er vigtigt, at byg-
dernes produktionsselskaber får
solgt deres produkter inden de fry-
ser til. Han er desuden overbevist
om, at Brugsen kan sælge alt det
grønlandske mad, han overhovedet
kan skaffe.
— Kun sildepiskerkød er der for
meget af. Vi kunne godt komme af
med det, hvis vi måtte eksportere
det til Færøerne og Norge, men det
er jo forbudt, siger han.
Mattak og Søkonger
Brugsen har også købt lageret i byg-
den Savissivik i Qaanaaq kommu-
ne. Fangsten flyves med helikopter
til Dundas. Brugsen har chartret
den, og det koster 14.000 kroner pr.
tur. Der er nok til tre ture, og de før-
ste 600 kilo er fløjet til Dundas,
hvorfra det sendes videre med den
ordinære maskine til Kangerlussu-
aq og så videre derfra til Nuuk.
Jørgen Pedersen fortæller, at det
især er Mattak og Søkonger, der
kommer fra Savissivik, men at
Brugsen altså har opkøbt hele fang-
sten. — Vi forventer at flyve den
sidste tur umiddelbart før jul, så vi
kan tage juleposten med til bygden,
siger Jørgen Pedersen.
Rensdyr
Et andet stort opkøb, som Brugsen
har foretaget i år, er 1.400 rensdyr
fra Itinnera i bunden af Godthåbs-
fjorden. Kødet sælges fra forret-
ningerne, skindene er sejlet til
skindgarveriet i Qaqortoq, og tak-
kerne er solgt til et tysk firma, der
videresælger dem til Østen som sex-
stimulerende middel. løvrigt for-
tæller Jørgen Pedersen, at tyskerne
også efterlyser rensdyrnosser, som
de vil betale 125 kroner for pr. par.
I Østen mener man nemlig også, at
de styrker potensen. Så grønland-
ske renhanner: pas på nosserne!
Alligevel billige lam
Brugsen ville, som tidligere nævnt,
også gerne have købt et større parti
lam fra slagteriet i Narssaq. Det
skib, som alligevel var i Qaqortoq
med rensdyrskind, skulle have taget
lam med tilbage til Nuuk. Men
Brugsen ville kun betale 33 kroner
per kilogram. KGH ville kun sælge
for 56,50 kroner minus ti procent
forhandlerrabat. Køber og sælger
kunne ikke blive enige. Derfor har
Brugsen endnu ikke fået grønland-
ske lam fra slagtningen i år.
I stedet vil KGH hellere sejle de
»overskydende« lam til Frankrig og
sælge dem for 23 kroner pr. kilo-
gram, hvoraf de tre kroner er tran-
sportudgiften for KGH.
Men spørgsmålet er, om der er ta-
le om »overskydende« lam. Jørgen
Pedersen mener nemlig, at hvis de
bliver solgt billigere herhjemme,
kunne det hele sælges her i landet.
Han håber dog på indenfor den
nærmeste fremtid at finde en løs-
ning, så Brugsen alligevel får grøn-
landsk lam i køledisken til rimelig
pris.
Billige alke
I øjeblikket sælger Brugsen alke for
otte kroner stykket. Sidste år koste-
de de mellem 22 og 27 kroner styk-
ket. Årsagen er, at Brugsen har
købt et større parti alke på 7 200 stk.
fra Avataq, som kan sælges billigt
Til vinter vil Brugsen købe alke af
fangerne for otte kroner stykket og
sælge dem flåede for 12 kroner —
Jørgen Pedersen forventer at købe
op til 15 000 alke af fangerne. — Til
fabrikken har vi desuden købt to
plukkemaskiner, så vi også kan sæl-
ge plukkede alke til en rimelig pris,
siger han.
Efter overtagelsen af Pujoq har
Brugsen fået en mindre levneds-
middelfabrik, hvor al den grøn-
landske mad bliver flået, parteret
og frosset ned.
Det betyder også, at Brugsen har
plads til at pakke og fryse produk-
ter til Brugserne i Danmark.
— Vi har allerede sendt syv tons
hele frisk-pillede torsk til Dan-
mark. Med det sidste skib i novem-
ber sender »i ligeledes frisk-pillede
torsk til jule- og nytårsbordene i
Danmark I øjeblikket får vi ordrer
fra de største Brugser i Danmark,
og vi forventer at sende omkring 10
tons afsted, siger han.
Også friskfangede laks sendes til
forretningerne i Danmark. — Vi er
kommet i den helt nye situation, at
den grønlandske Brugs kan levere
grønlandske produkter direkte til
de danske Brugser, siger Jørgen Pe-
dersen.
På grund af sin økonomiske styr-
ke og på grund af det store marked
i Nuuk — og efterhånden også i
Danmark — er Brugsen kommet i
den situation, at den kan blive byg-
dernes redningsplanke. Ingen an-
dre forretninger kan som Brugsen
gå ud i bygderne og købe et helt års
overskudsfangst, som bygderne ik-
ke selv har brug for.
pk
»Pujoq«-mi Brugsenip tigusimasaani mattaat nunatsinni Brugsenini nioq-
qutigineqartussat poortorneqartarput.
I »Pujoq«, som Brugsen nu har overtaget, pakkes der mattak til salg i de
grønlandske Brugser. (Foto: LIL)■
MCP Kalaallit Nunaata Radioa
Allagarsiuteqqitaq
Kalaallit Nunaata Radio
pissarsiorpoq
Kontorfuldmægtigimik
Naatsorsuusiornermut immikkoortoqarfimmi ukiorpassuarni
kontorfuldmægtigisimasarput soraarniarluni nalunaarmat, Ka-
laallit Nunaata Radioa Nuummi allaffeqarfimmi sulisussarsior-
poq.
Kalaallit Nunaata Radioata radiomi TV-milu suliassaqarfii ineriar-
tulertungaarput, tamannalu allaffeqarfimmi assigiinngitsorpas-
suarnik suliassaqalerneranik kinguneqarpoq.
Kalaallit Nunaata Radioata neqeroorutigisinnaavaa atorfik pileri-
nartunik, assigiinngisitaartunik tamanullu tunngasunik suliaqar-
fiusussaq, naatsorsuusiornermullu tunngasumik suliassat sania-
tigut suliassat aamma ilagissallugit apeqqutit piginnivissuuner-
mut tunngasut qanoq nassuiarneqarnissaat, akissarsiassanik al-
lagarsersuineq, ataatsimiittarnerit, allaffimmi atortussanik pisi-
niartarnerit il. il.
Kalaallit Nunaata Radioanit kissaatigineqarpoq kontorfuldmæg-
tigitut atorfimmut qinnuteqartup naatsorsuusiornermik suliaqa-
reersimanissaa, sulissutigisassanik aallarniisinnaassuseqarluar-
tuunissaa, naammassiniakkanillu nutaanikassigiinngisitaartunil-
lu suliaqarnissamut soqutiginninnissa.
Akissarsiaqartitsineqassaaq atorfininninnermilu atugassaqartit-
sineqassalluni SIK/HK-p Pisortallu Isumaqatigiinniartartoqatigii-
visa isumaqatigiissutaat atortuusoq naapertorlugu.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni tjenestemandi-
nut naalagaaffimmi atorfilinnut malittarisassat atortuusut malil-
lugit akilersorneqartussamik.
Angalaneq akilersinneqassanngilaq nuunnermilu aningaasar-
tuutit taarserneqassallutik malittarisassat atortuusut malillugit.
Kissaatigineqarpoq atorfik inuttalerneqassasoq 1. januar 1985 i-
maluunniit isumaqatigiissuteqarneq naapertorlugu ullormi alla-
mi.
Annertunerusumik paasiniaaffigineqarsinnaavoq administrator
Peter Råhøj, telefon 2 11 72 imaluunniit Namminersornerullutik
Oqartussat Danmarkimi allaffiat, Sjæleboderne 2, 1122 Køben-
havn K, telefon (01) 13 42 24.
Allakkatigut qinnuteqaaq ilinniagaqarsimanermut siornatigullu
suliffeqarsimanermut uppernarsaatinik ilallugu ingerlateqqune-
qarpoq Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut
nassiunneqassallunili 24. november 1984 nallertinnagu uunga:
Kalaallit Nunaata Radioa
Box 1007.3900 Nuuk
18 NR. 45 1984
A.TUAGAGDLIUT1T