Atuagagdliutit - 07.11.1984, Blaðsíða 17

Aaligooq ilinniar-
titsisussarsiortut
Qallunaat atuartortannguakkuluL.
Qallunaat ilinniartitsisut marluk
asaanerani ulluni 14-ini Kalaallit
unaanniissimappul. Tassa Ma-
"tsumi eqqaanilu angalaarsima-
samik. Angerlaassimavaat »assili-
arpassuit båndimullu immiussar-
Passuit«. Taakkulu meeqqat atuar-
'anni atuartitsissusiornermi ator-
pqassapput. Kalaallit Nunaammi
P'llugu ilinniartitsissutit pioreersut
^Pisoqalisimallutillu nuannerunar-
aasuuvallaarmata« ilinniartitsisut
arluk taakku aviisimut ullormut
^aqqummersartumut »Vestkys-
t-mut oqarput!
Suuppallu skolekonsulent Jør-
8en Tambourip ilinniartitsisullu
Jens Futtrupip Kalaallit Nunaat
pillugu qallunaaqqanut ilinniartit-
sissutissaqqigisaat?
Kalaallinngooq ilaat inutsialas-
suupput eqiasuitsut sulilluartullu
— kisiannili aamma taamaanngit-
sortaqarlutik. Inunnullu assigiin-
ngitsorpassuarnik naapitassaqar-
poq.
»Ajasoortorujussuuvugut. Nu-
naqarfimmulli Atammimmut pi-
gatta kulturit aporaannerisa kingu-
nerisaat iluanngitsut kisiisa takua-
gut. Atammimmiinnerput misigi-
satta nuanniinnersaraat. Qanoq ili-
uuseqarusunnaraluaqaaq, tassani-
mi soorluli ineriartorneq aqqutissa-
rinngisamigut ingerlalersimasoq.
Og de skal lave under-
visningsmateriale!
stakkels danske skolebørn...
® Pædagoger fra Esbjerg har væ-
På en 14-dages sommertur til
tønland. Nærmere betegnet, de
^ar besøgt Manitsoq med bygder.
e fr kommet hjem med »hundre-
ev,s af billeder, og båndoptagelser
•hassevis«. Materialet skal bruges
sk Vnt*crv'sn*ngsmateriale i folke-
°len. For det eksisterende under-
•sningsmateriale om Grønland er
t Ptaeldet og for romantisk« for-
æ 'er de to kloge pædagoger til
a8bladet »Vestkysten«!
Ug hvad er det så, at skolekonsu-
pnt -lørgen Tambour og lærer Jens
uttrup vil videregive af relevante
P ysninger om Grønland til de
QaPske skolebørn?
ne °’ de f°rtæller. at grønlænder-
hed ntCn Cr me®et stærke personlig-
aer,> som overvælder med deres
dp6!?' °8 ^stråling — eller også er
. det st’k modsatte.. Og landet
st* sa er l'-8e så fyldt med kontra-
»Vi så meget imponerende. Men
k., °8så en bygd, Atangmik, hvor
sar u^e^ige resultater af civili-
ki l0n °8 kultursammenstød er til-
v 8e' • ■ • Besøget i Atangmik var det
sierSte ~~ en °Plevelse. Man føler
ud ^a8tesløs. f°r det var som om
A,tV!kli"gen var kørt helt af sporet.
kunne ske og alt skete i den by..
H r Var e* ’ byen, men ingen renova-
oe d’ 8'k * skidt til knæene,
f8 ^er var megen sygdom, bl.a. til-
var 6 af tuk)erlculose. Forholdene
mp rjStePc*e °8 tragiske i sig selv,
r p ae virkede endnu voldsomme-
ne °I[di vi kom Hge fra Sukkertop-
liiu ’Det varsom at komme 1.000 år
t'ibage i tiden.
det så vi eksempler på alt
kuli eld'8e’ der kan komme ud af
sv0jUrsammenstød. Vold, druk og
S omme. En læge kom jævnligt
til byen, og han fortalte os om en
fem-årig pige med gonnorré og om
børn, der fødes med hjerneskader
og alkohol-syndrom, fordi mode-
ren er alkoholiker. Fian fortalte og-
så om en mand som kom, fordi han
havde problemer med konen. Hun
var blevet for tyk, spiste hele tiden,
men ville ikke bestille noget, og det
er ikke populært på Grønland. Så
manden kom til lægen for at høre,
hvordan han kunne skille sig af med
konen på bedste måde.
Atangmik var chockerende, for
det er ikke til at se en løsning på
problemerne. Jeg kan ikke engang
se, hvad Sukkertoppen Kommune
kan gøre, siger Jens Futtrup til avi-
sen — efter sit meget korte ophold i
bygden.
Sukkertoppen, derimod, var fan-
tastisk, mener de to pædagoger.
Der så de oven i købet unge menne-
sker danse electric boogie! Men de
unge kæmper også for den grøn-
landske kultur, fortæller de. De un-
ge har lavet en klub, hvor de bygger
kajakker efter gamle metoder. Men
det lader til, at de ikke er klar over,
at det er unge mennesker fra Atang-
mik, der har startet foreningen
»Qajaq«.
Og så fortæller de de »at ligegyl-
digt hvor man befinder sig i Grøn-
land, så er renjagten et godt samta-
leemne«. Spørgsmålet er nok, hvor
meget man snakker rensdyrjagt i
Sydgrønland — for ikke at snakke
om Thuledistriktet.
Om et par måneder skulle under-
visningsmaterialet være klar til de
danske skolebørn, hvis viden frem-
over om Grønland skal komme fra
de to pædagogers 14-dages »rysten-
de tur i et samfund fuld af kontra-
ster« som var overskriften i »Vest-
kystens« artikel. hoff
Nunaqarfimmi tassani qanorluun-
niit pisoqarsinnaavoq. Illoqarfim-
mi innaallagiaqarpoq kisianni qat-
serisoqartanngilaq, inuillu seeqqu-
tik tikillugit eqqagassani maakkali-
orput, nappaalasoqaqaarlu, massa
sakialluttut. Pissutsit annilaarnar-
put, annilaarnarnerusutullu ilerlu-
tik aatsaat Maniitsumiit tikittuu-
gatta. Soorlulimi ukiunik 1.000-i-
nik utersaarluni.
Kulturit aporaannerisa pitsaan-
ngequtigisinnaasaat tamaasa nuna-
qarfimmi takuagut. Annersaaneq,
imerneq nappaatillu. Nakorsaq a-
kuttunngitsumik tikittarpoq oqa-
luttuuppaatigullu niviarsiaqqamik
tallimanik ukiulimmik gonorertu-
mik meeqqanillu qaratsamikkut a-
joquteqarlutik inunngortartunik
imerajuttunngoreersimasartunillu
anaanamik imerajuttuunerinik
peqquteqarlutik. Oqaluttuaraa a-
ngutip ornissimagaani nulii ajor-
nartorsiutigigamiuk. Nuliagooq
pualavallaalersimagami tassalu ne-
riunnaarumanani suliumananilu,
tamannalu Kalaallit Nunaanni ilua-
rineqartanngilaq. Angullu nakor-
samukarpoq qanoq ililluni taanna
nuliariunnaarsinnaanerlugu paasi-
niaajartorluni.
Atammik annilaarnarpoq, ajor-
nartorsiutit qanoq ilillugit aaqqin-
neqarnissaat nalunarami. Paasisin-
naanngilara Maniitsup kommunia
qanoq iliortariaqassanersoq, Jens
Futtrup aviisimut oqarpoq — sivi-
kitsuinnafmik nunaqarfimmeere-
erluni.
Maniitsorli, tupinnaannarpoq,
ilinniartitsisut marluk isumaqar-
put. Massa inuusuttut electric boo-
giertut! Inuusuttulligooq aamma
kalaallit kulturiat tamaatsaaliorni-
arpaat. Inuusuttut peqatigiifFilior-
lutik qajartornermik ilinniartar-
put. Ilisimagunanngilaalli inuusut-
tut Atammimmeersut peqatigiiffik
»Qajaq« aallartitarimmassuk.
Oqaluttuaraattaaq Kalaallit Nu-
naanni sumiikkaluaraanniluunniit
tuttunniarneq oqaluuserissallugu
nuannarineqartartoq. Apeqqutaa-
vorli tuttunniarneq Kujataani —
immaqalumi aamma Thulemi qa-
noq oqaluuserineqartartiginersoq.
Qaammatit marlussuit qaangi-
uppata ilinniartitsissutit qallunaaq-
qanut atuartunut ilinniartitsissuti-
gineqalissapput, taakkulu siunissa-
mi Kalaallit Nunaat pillugu ilinni-
artinneqartassapput ilinniartitsisut
marluk ulluni 14-ini »inooqatigiin-
ni assigiinngissitaaqisuni« ilisimali-
gaat tunngavigalugit.
Fryseskibe i Grønlandsfart
Erling Albrecht & Co. ApS
Hovedvej 8, Frihavnen, DK-2100 København 0
Telefon: 01 - 26 08 99 Telex: 19823 EAFIX DK
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersmauvoK
Briller
issarussat
Skriv til os, og vi sender
dig omgående farvefotos af de
sidste nye brillestel.
Vores grønlandsafdeling
er i stand til at ekspedere
ordrerne hurtigt
kalåtdlisut agdlagsinauvuse
Østerport . 7430 Ikast
OPTICA
DU KAN OGSÅ PRØVE DE NYE MODELLER HOS:
Høka Sukkertoppen - Frederikshåb - Holsteinsborg
Brugsen Egedesminde
Brugsen Nanortalik
Rema Uummannaq
UILOQ Christianshåb
Knud Pedersen, Jakobshavn
Frisør Kousgård, Julianehåb
ATUAGAGDUUT1T
NR. 45 1984 17