Atuagagdliutit - 07.11.1984, Blaðsíða 48

nunavtine avisit suiugdlersåt — Grønlands første avj£
Saqqammioq suna?
Saqqammiut taagutaat paarlakaal-
lugit nunatsinni atorneqartarput.
Saqqaammioq nunatsinni takus-
saanerpaaq tassa den kongelige be-
lønningsmedalje. Taanna sølviu-
voq aamma niaqorutitalimmik pi-
neqarsinnaalluni. Kuulitimittaaq
pineqarsinnaavoq qaqutiguugaat-
siarlunilu. Ilisimasavut malillugit
ukiuni nutaanerusuni nunatsinni
marluinnarnut tunniunneqarsima-
voq tassa Iffiliortorsuarmut kalaal-
limullu arnamut maligassaasumut.
Tassuminnga qaffasinneq tassa
fortjenstmedaljen sølvi aamma
kuulti. Saqqammioq niaqorutita-
qanngilaq, kuultilu qaqutigoorner-
paat ilagaat. Danmarkip naala-
gaaffiani taamaattumik saqqam-
miullit 15 missaannaanniipput.
Tulliuppoq dannebrogsordenen
sølve imaluunniit kuulti. Ridder-
korset af anden grad tassa sølvi nu-
natsinni qaqutiguunngilaq. Arnat
marluk, landsrådimut ilaasortaasi-
masoq aamma borgmesteri taa-
maattumik peqarput. Kuultili nu-
natsinni qaqutigooqaaq. Ilisimasa-
vut malillugit kalaallit sisamaan-
naat taamaattumik peqarput.
Naatsorsukannersimavarput
Danmarkip naalagaafiani tamarmi
ridderit sølvimik saqqammiullit
6000 missaanniittut, kuulitimillu
pillit 300 eqqanniillutik. Ridder-
korsi utertinneqartussaavoq peqar-
toq toquppat.
Kommandørkorset ministerinut
tunniunneqartarpoq ujamittullu
atugassaalluni. Tom Høeym qanit-
tukkut taamaattumik pisaarpoq.
Saqqammioq taanna marlunnik
immikkoortortaqarpoq. Kalaallip
kialluunniit pisimanngisaannar-
paa, kisianni landshøvdingiusima-
soq landsfogediusimasorlu peqar-
put kommandørkorsip akimarnga-
nik saaningasuusarsuarmik kusa
nartumik.
Tulliupput saqqammiorsuit
lersallit. Storkorset tunniunneQ3^
simavoq Danmarkimi aningaasa
siornikkut sunniutilissuartnu
KGH-imi direktøriusimasumut ^
W. Nielsenimut. Elefantorden6
tamanit akimanersaavoq ukim
1900-it ingerlaneranni ikittumin®
rarsuit aamma professor Ni6
Bohr taamaattumik tunineqarS
mapput. Tamakku aamma tnn']!
neqartarput ulloriaasartarsui di
mantertalinnik. Aammattaarli sad
qamioqarpoq taagutilingmik st°
kommandørkorset. Taanna ku
ngikkormiuinnarnut tunniunU
qartarpoq.
Hvilken medalje?
I Grønland bruger man ofte beteg-
nelserne på medaljer i flæng. Den i
Grønland mest almindelige medalje
er den kongelige belønningsmedal-
je. Den fås i sølv med eller uden kro-
ne. Men den findes også i guld og er
temmelig sjælden. Så vidt vi ved er
den i den nyere tid tildelt kun til to
personer: en tidligere landsbager og
en grønlandsk foregangskvinde.
Den næste på rangstigen for-
tjenstmedaljen i sølv og i guld.
Medaljen har ingen krone, og den i
guld er en af de mest sjældne, der
findes. I hele riget er der kun ca. 15
personer, der har den.
Så kommer dannebrogsordenen:
anden grad i sølv og første grad i
guld og med roset. Ridderkorset af
anden grad er ikke sjælden i Grøn-
land. To kvinder, tidligere lands-
rådsmedlem og en borgmester har
det. Ridderkorset af første grad er
derimod sjælden i Grønland. Så
vidt vi ved er der kun fire grønlæn-
dere, der kan smykke sig med dette
kors.
Vi har løseligt anslået, at der i he-
le riget findes over 6000 riddere af
anden grad og over 300 af første
grad. Ridderkorset skal sendes til-
bage ved død.
Kommandørkorset tildeles mini-
stere og bæres om halsen. Tom
Høyem fik det fornylig. Det har to
klasser. Ingen grønlænder har no-
gensinde fået det, men en tidligere
landshøvding og en departemenst-
chef i grønlandstjenesten har fået
det i første grad, en flot bryststjer-
ne.
Så kommer de helt store ordener
med skærf. Det er storkorset, som
den store finansmand, tidligere di-
rektør for KGH A.W. Nielsen fik.
Elefantordenen er den formenste
og ganske få bl. a. professor Niels
Bohr har i dette århundrede fået
den. Men der findes også en orden:
storkommandørkorset, som tilde-
les kun de kongelige personer.
Upernaaq
novemberimi
Qulequtaq quianaannaraluarpoq.
Upernaarsioqqajaanartorliuna ul-
luni makkunani sila tupinnaqim-
mat. Qaamatit marluk sinnerlugit
sila sinerissami sualuttumik uneri-
simavoq. Sivitsoqaaq taamatut
ukiarissaaratta. Imami upernaar-
palaartigaaq kussak Afrikami ukii-
sartoq tuaviuuteqangivilluni aallar-
nissaminut Nuumilu takuneqarsi-
malluni oktober naalersoq.
Sila suniartoruna? Taama immut
aperinngitsoorfiunngilaq ukiut
kingulliit issittarnersua eqqaallugu.
Forår i november
Det lyder fjollet, men ikke desto
mindre føler man sig hensat til for-
årsmånederne, sådan som vejret ar-
ter sig i disse dage. I mere end to må-
neder har vejret på kysten været
usædvanlig stabilt. Det er nok det
bedste efterår, man længe har ople-
vet. Det har været så forårsagtig, at
vipstjærten, som ellers overvintre1^
Afrika, havde ikke spor travlt me^
at tage afsted og blev set i Nuuk s
sent som i slutningen af oktober-
Hvad er det, vejret vil?
spørgsmål stiller man sig selv, m
kommende de foregående streng
vintre.
Tassa inerpoq
— Inuit Ataqatigiinnut pingaad6
innarpoq kalaallit inuiaat akueNn
qarnissaat inuiattut nunaminnik P
ginnittussaasutut, taamatut na
naarpoq IA-p inatsisartuni oqa*
tua Henriette Rasmussen, amjna
neq pillugu oqallinnernu- ^
Henriette Rasmussen oqafP
nunamik piginnittussaanikkut is
maqatigiinneq tunngaviusimaS
IA-p Siumullu naalakkersuisu
ngornerannut. :
— Neriuppugut naalakkers
sooqatigiit sukumiisumik naarnag
nartumillu misissuiumaartut D
markimi pisortanut ingerlatedO
tassaminnik, Henriette Rasrnuss
oqarpoq naggasiillunilu: , c.
— Kalaallit inuiaat pisinnatita
fiat annerpaaq tassa nunamik P
ginnittussaaneq. Tamanna i111/1’
raatigineqarsinnaanngilaq pak
summissutigineqarsinnaananilu •
Tak - KujanaK
Modtag hermed vores hjertelig
ste tak for den store opmøer
somhed, der blev vist mig i a°
ledning af min 70 års fødselsdag
i form af mange gaver, teleg
rammer, telefonopringning6
og breve.
70-inik ukioicalerdlunga nag
dliunivnik pissuteicartumik s
KutigingningnerujugssuaK tun
ssuterpagssuartigut, telegram
tigut, telefonernertigut agd'aS
katigutdlo uvavnut takussutig
ssalerneKartoK pivdlugo Kanl
nga pissumik xujåssuterput m
tumuna ilagserieuvarput.
Louise åma Otto Sandgree'1