Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.11.1984, Blaðsíða 48

Atuagagdliutit - 07.11.1984, Blaðsíða 48
nunavtine avisit suiugdlersåt — Grønlands første avj£ Saqqammioq suna? Saqqammiut taagutaat paarlakaal- lugit nunatsinni atorneqartarput. Saqqaammioq nunatsinni takus- saanerpaaq tassa den kongelige be- lønningsmedalje. Taanna sølviu- voq aamma niaqorutitalimmik pi- neqarsinnaalluni. Kuulitimittaaq pineqarsinnaavoq qaqutiguugaat- siarlunilu. Ilisimasavut malillugit ukiuni nutaanerusuni nunatsinni marluinnarnut tunniunneqarsima- voq tassa Iffiliortorsuarmut kalaal- limullu arnamut maligassaasumut. Tassuminnga qaffasinneq tassa fortjenstmedaljen sølvi aamma kuulti. Saqqammioq niaqorutita- qanngilaq, kuultilu qaqutigoorner- paat ilagaat. Danmarkip naala- gaaffiani taamaattumik saqqam- miullit 15 missaannaanniipput. Tulliuppoq dannebrogsordenen sølve imaluunniit kuulti. Ridder- korset af anden grad tassa sølvi nu- natsinni qaqutiguunngilaq. Arnat marluk, landsrådimut ilaasortaasi- masoq aamma borgmesteri taa- maattumik peqarput. Kuultili nu- natsinni qaqutigooqaaq. Ilisimasa- vut malillugit kalaallit sisamaan- naat taamaattumik peqarput. Naatsorsukannersimavarput Danmarkip naalagaafiani tamarmi ridderit sølvimik saqqammiullit 6000 missaanniittut, kuulitimillu pillit 300 eqqanniillutik. Ridder- korsi utertinneqartussaavoq peqar- toq toquppat. Kommandørkorset ministerinut tunniunneqartarpoq ujamittullu atugassaalluni. Tom Høeym qanit- tukkut taamaattumik pisaarpoq. Saqqammioq taanna marlunnik immikkoortortaqarpoq. Kalaallip kialluunniit pisimanngisaannar- paa, kisianni landshøvdingiusima- soq landsfogediusimasorlu peqar- put kommandørkorsip akimarnga- nik saaningasuusarsuarmik kusa nartumik. Tulliupput saqqammiorsuit lersallit. Storkorset tunniunneQ3^ simavoq Danmarkimi aningaasa siornikkut sunniutilissuartnu KGH-imi direktøriusimasumut ^ W. Nielsenimut. Elefantorden6 tamanit akimanersaavoq ukim 1900-it ingerlaneranni ikittumin® rarsuit aamma professor Ni6 Bohr taamaattumik tunineqarS mapput. Tamakku aamma tnn']! neqartarput ulloriaasartarsui di mantertalinnik. Aammattaarli sad qamioqarpoq taagutilingmik st° kommandørkorset. Taanna ku ngikkormiuinnarnut tunniunU qartarpoq. Hvilken medalje? I Grønland bruger man ofte beteg- nelserne på medaljer i flæng. Den i Grønland mest almindelige medalje er den kongelige belønningsmedal- je. Den fås i sølv med eller uden kro- ne. Men den findes også i guld og er temmelig sjælden. Så vidt vi ved er den i den nyere tid tildelt kun til to personer: en tidligere landsbager og en grønlandsk foregangskvinde. Den næste på rangstigen for- tjenstmedaljen i sølv og i guld. Medaljen har ingen krone, og den i guld er en af de mest sjældne, der findes. I hele riget er der kun ca. 15 personer, der har den. Så kommer dannebrogsordenen: anden grad i sølv og første grad i guld og med roset. Ridderkorset af anden grad er ikke sjælden i Grøn- land. To kvinder, tidligere lands- rådsmedlem og en borgmester har det. Ridderkorset af første grad er derimod sjælden i Grønland. Så vidt vi ved er der kun fire grønlæn- dere, der kan smykke sig med dette kors. Vi har løseligt anslået, at der i he- le riget findes over 6000 riddere af anden grad og over 300 af første grad. Ridderkorset skal sendes til- bage ved død. Kommandørkorset tildeles mini- stere og bæres om halsen. Tom Høyem fik det fornylig. Det har to klasser. Ingen grønlænder har no- gensinde fået det, men en tidligere landshøvding og en departemenst- chef i grønlandstjenesten har fået det i første grad, en flot bryststjer- ne. Så kommer de helt store ordener med skærf. Det er storkorset, som den store finansmand, tidligere di- rektør for KGH A.W. Nielsen fik. Elefantordenen er den formenste og ganske få bl. a. professor Niels Bohr har i dette århundrede fået den. Men der findes også en orden: storkommandørkorset, som tilde- les kun de kongelige personer. Upernaaq novemberimi Qulequtaq quianaannaraluarpoq. Upernaarsioqqajaanartorliuna ul- luni makkunani sila tupinnaqim- mat. Qaamatit marluk sinnerlugit sila sinerissami sualuttumik uneri- simavoq. Sivitsoqaaq taamatut ukiarissaaratta. Imami upernaar- palaartigaaq kussak Afrikami ukii- sartoq tuaviuuteqangivilluni aallar- nissaminut Nuumilu takuneqarsi- malluni oktober naalersoq. Sila suniartoruna? Taama immut aperinngitsoorfiunngilaq ukiut kingulliit issittarnersua eqqaallugu. Forår i november Det lyder fjollet, men ikke desto mindre føler man sig hensat til for- årsmånederne, sådan som vejret ar- ter sig i disse dage. I mere end to må- neder har vejret på kysten været usædvanlig stabilt. Det er nok det bedste efterår, man længe har ople- vet. Det har været så forårsagtig, at vipstjærten, som ellers overvintre1^ Afrika, havde ikke spor travlt me^ at tage afsted og blev set i Nuuk s sent som i slutningen af oktober- Hvad er det, vejret vil? spørgsmål stiller man sig selv, m kommende de foregående streng vintre. Tassa inerpoq — Inuit Ataqatigiinnut pingaad6 innarpoq kalaallit inuiaat akueNn qarnissaat inuiattut nunaminnik P ginnittussaasutut, taamatut na naarpoq IA-p inatsisartuni oqa* tua Henriette Rasmussen, amjna neq pillugu oqallinnernu- ^ Henriette Rasmussen oqafP nunamik piginnittussaanikkut is maqatigiinneq tunngaviusimaS IA-p Siumullu naalakkersuisu ngornerannut. : — Neriuppugut naalakkers sooqatigiit sukumiisumik naarnag nartumillu misissuiumaartut D markimi pisortanut ingerlatedO tassaminnik, Henriette Rasrnuss oqarpoq naggasiillunilu: , c. — Kalaallit inuiaat pisinnatita fiat annerpaaq tassa nunamik P ginnittussaaneq. Tamanna i111/1’ raatigineqarsinnaanngilaq pak summissutigineqarsinnaananilu • Tak - KujanaK Modtag hermed vores hjertelig ste tak for den store opmøer somhed, der blev vist mig i a° ledning af min 70 års fødselsdag i form af mange gaver, teleg rammer, telefonopringning6 og breve. 70-inik ukioicalerdlunga nag dliunivnik pissuteicartumik s KutigingningnerujugssuaK tun ssuterpagssuartigut, telegram tigut, telefonernertigut agd'aS katigutdlo uvavnut takussutig ssalerneKartoK pivdlugo Kanl nga pissumik xujåssuterput m tumuna ilagserieuvarput. Louise åma Otto Sandgree'1

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.