Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.11.1984, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 07.11.1984, Blaðsíða 17
Aaligooq ilinniar- titsisussarsiortut Qallunaat atuartortannguakkuluL. Qallunaat ilinniartitsisut marluk asaanerani ulluni 14-ini Kalaallit unaanniissimappul. Tassa Ma- "tsumi eqqaanilu angalaarsima- samik. Angerlaassimavaat »assili- arpassuit båndimullu immiussar- Passuit«. Taakkulu meeqqat atuar- 'anni atuartitsissusiornermi ator- pqassapput. Kalaallit Nunaammi P'llugu ilinniartitsissutit pioreersut ^Pisoqalisimallutillu nuannerunar- aasuuvallaarmata« ilinniartitsisut arluk taakku aviisimut ullormut ^aqqummersartumut »Vestkys- t-mut oqarput! Suuppallu skolekonsulent Jør- 8en Tambourip ilinniartitsisullu Jens Futtrupip Kalaallit Nunaat pillugu qallunaaqqanut ilinniartit- sissutissaqqigisaat? Kalaallinngooq ilaat inutsialas- suupput eqiasuitsut sulilluartullu — kisiannili aamma taamaanngit- sortaqarlutik. Inunnullu assigiin- ngitsorpassuarnik naapitassaqar- poq. »Ajasoortorujussuuvugut. Nu- naqarfimmulli Atammimmut pi- gatta kulturit aporaannerisa kingu- nerisaat iluanngitsut kisiisa takua- gut. Atammimmiinnerput misigi- satta nuanniinnersaraat. Qanoq ili- uuseqarusunnaraluaqaaq, tassani- mi soorluli ineriartorneq aqqutissa- rinngisamigut ingerlalersimasoq. Og de skal lave under- visningsmateriale! stakkels danske skolebørn... ® Pædagoger fra Esbjerg har væ- På en 14-dages sommertur til tønland. Nærmere betegnet, de ^ar besøgt Manitsoq med bygder. e fr kommet hjem med »hundre- ev,s af billeder, og båndoptagelser •hassevis«. Materialet skal bruges sk Vnt*crv'sn*ngsmateriale i folke- °len. For det eksisterende under- •sningsmateriale om Grønland er t Ptaeldet og for romantisk« for- æ 'er de to kloge pædagoger til a8bladet »Vestkysten«! Ug hvad er det så, at skolekonsu- pnt -lørgen Tambour og lærer Jens uttrup vil videregive af relevante P ysninger om Grønland til de QaPske skolebørn? ne °’ de f°rtæller. at grønlænder- hed ntCn Cr me®et stærke personlig- aer,> som overvælder med deres dp6!?' °8 ^stråling — eller også er . det st’k modsatte.. Og landet st* sa er l'-8e så fyldt med kontra- »Vi så meget imponerende. Men k., °8så en bygd, Atangmik, hvor sar u^e^ige resultater af civili- ki l0n °8 kultursammenstød er til- v 8e' • ■ • Besøget i Atangmik var det sierSte ~~ en °Plevelse. Man føler ud ^a8tesløs. f°r det var som om A,tV!kli"gen var kørt helt af sporet. kunne ske og alt skete i den by.. H r Var e* ’ byen, men ingen renova- oe d’ 8'k * skidt til knæene, f8 ^er var megen sygdom, bl.a. til- var 6 af tuk)erlculose. Forholdene mp rjStePc*e °8 tragiske i sig selv, r p ae virkede endnu voldsomme- ne °I[di vi kom Hge fra Sukkertop- liiu ’Det varsom at komme 1.000 år t'ibage i tiden. det så vi eksempler på alt kuli eld'8e’ der kan komme ud af sv0jUrsammenstød. Vold, druk og S omme. En læge kom jævnligt til byen, og han fortalte os om en fem-årig pige med gonnorré og om børn, der fødes med hjerneskader og alkohol-syndrom, fordi mode- ren er alkoholiker. Fian fortalte og- så om en mand som kom, fordi han havde problemer med konen. Hun var blevet for tyk, spiste hele tiden, men ville ikke bestille noget, og det er ikke populært på Grønland. Så manden kom til lægen for at høre, hvordan han kunne skille sig af med konen på bedste måde. Atangmik var chockerende, for det er ikke til at se en løsning på problemerne. Jeg kan ikke engang se, hvad Sukkertoppen Kommune kan gøre, siger Jens Futtrup til avi- sen — efter sit meget korte ophold i bygden. Sukkertoppen, derimod, var fan- tastisk, mener de to pædagoger. Der så de oven i købet unge menne- sker danse electric boogie! Men de unge kæmper også for den grøn- landske kultur, fortæller de. De un- ge har lavet en klub, hvor de bygger kajakker efter gamle metoder. Men det lader til, at de ikke er klar over, at det er unge mennesker fra Atang- mik, der har startet foreningen »Qajaq«. Og så fortæller de de »at ligegyl- digt hvor man befinder sig i Grøn- land, så er renjagten et godt samta- leemne«. Spørgsmålet er nok, hvor meget man snakker rensdyrjagt i Sydgrønland — for ikke at snakke om Thuledistriktet. Om et par måneder skulle under- visningsmaterialet være klar til de danske skolebørn, hvis viden frem- over om Grønland skal komme fra de to pædagogers 14-dages »rysten- de tur i et samfund fuld af kontra- ster« som var overskriften i »Vest- kystens« artikel. hoff Nunaqarfimmi tassani qanorluun- niit pisoqarsinnaavoq. Illoqarfim- mi innaallagiaqarpoq kisianni qat- serisoqartanngilaq, inuillu seeqqu- tik tikillugit eqqagassani maakkali- orput, nappaalasoqaqaarlu, massa sakialluttut. Pissutsit annilaarnar- put, annilaarnarnerusutullu ilerlu- tik aatsaat Maniitsumiit tikittuu- gatta. Soorlulimi ukiunik 1.000-i- nik utersaarluni. Kulturit aporaannerisa pitsaan- ngequtigisinnaasaat tamaasa nuna- qarfimmi takuagut. Annersaaneq, imerneq nappaatillu. Nakorsaq a- kuttunngitsumik tikittarpoq oqa- luttuuppaatigullu niviarsiaqqamik tallimanik ukiulimmik gonorertu- mik meeqqanillu qaratsamikkut a- joquteqarlutik inunngortartunik imerajuttunngoreersimasartunillu anaanamik imerajuttuunerinik peqquteqarlutik. Oqaluttuaraa a- ngutip ornissimagaani nulii ajor- nartorsiutigigamiuk. Nuliagooq pualavallaalersimagami tassalu ne- riunnaarumanani suliumananilu, tamannalu Kalaallit Nunaanni ilua- rineqartanngilaq. Angullu nakor- samukarpoq qanoq ililluni taanna nuliariunnaarsinnaanerlugu paasi- niaajartorluni. Atammik annilaarnarpoq, ajor- nartorsiutit qanoq ilillugit aaqqin- neqarnissaat nalunarami. Paasisin- naanngilara Maniitsup kommunia qanoq iliortariaqassanersoq, Jens Futtrup aviisimut oqarpoq — sivi- kitsuinnafmik nunaqarfimmeere- erluni. Maniitsorli, tupinnaannarpoq, ilinniartitsisut marluk isumaqar- put. Massa inuusuttut electric boo- giertut! Inuusuttulligooq aamma kalaallit kulturiat tamaatsaaliorni- arpaat. Inuusuttut peqatigiifFilior- lutik qajartornermik ilinniartar- put. Ilisimagunanngilaalli inuusut- tut Atammimmeersut peqatigiiffik »Qajaq« aallartitarimmassuk. Oqaluttuaraattaaq Kalaallit Nu- naanni sumiikkaluaraanniluunniit tuttunniarneq oqaluuserissallugu nuannarineqartartoq. Apeqqutaa- vorli tuttunniarneq Kujataani — immaqalumi aamma Thulemi qa- noq oqaluuserineqartartiginersoq. Qaammatit marlussuit qaangi- uppata ilinniartitsissutit qallunaaq- qanut atuartunut ilinniartitsissuti- gineqalissapput, taakkulu siunissa- mi Kalaallit Nunaat pillugu ilinni- artinneqartassapput ilinniartitsisut marluk ulluni 14-ini »inooqatigiin- ni assigiinngissitaaqisuni« ilisimali- gaat tunngavigalugit. Fryseskibe i Grønlandsfart Erling Albrecht & Co. ApS Hovedvej 8, Frihavnen, DK-2100 København 0 Telefon: 01 - 26 08 99 Telex: 19823 EAFIX DK neKeroruteKarit ATUAGAGDLIUTINE ... akilersmauvoK Briller issarussat Skriv til os, og vi sender dig omgående farvefotos af de sidste nye brillestel. Vores grønlandsafdeling er i stand til at ekspedere ordrerne hurtigt kalåtdlisut agdlagsinauvuse Østerport . 7430 Ikast OPTICA DU KAN OGSÅ PRØVE DE NYE MODELLER HOS: Høka Sukkertoppen - Frederikshåb - Holsteinsborg Brugsen Egedesminde Brugsen Nanortalik Rema Uummannaq UILOQ Christianshåb Knud Pedersen, Jakobshavn Frisør Kousgård, Julianehåb ATUAGAGDUUT1T NR. 45 1984 17

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.