Atuagagdliutit - 28.11.1984, Page 2

G R 0 N LAN DS POSTE N
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
Naqiterisitsisoq: Suliffeqarfik imminut pigisoq: Atuagagdliutit/Grønlandsposten. Tunniussivissaq: Saqqummerfissaq sap.ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal.12.00.
Udgiver: Den selvejende institution:Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Akisussaasoq — Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime aaqqisuisoqarfik — Danmarksredaktion: Torben Lodberg, Folketinget
- Christiansborg, 1218 København,K. Telf: 01 I5 95 91, telex: 15805.
Diskobugtimi aaqqissuisoqarfik — Diskobugtredaktionen: Poul Krarup, 3951 Qasi-
giannguit. Telf: 4 52 15.
Tusagassiortut — Korrespondenter: Pia Rosing Sørensen, 3940 Paamiut.Telf.:
1 72 15. Otto Berthelsen, 3912 Maniitsoq. Henry Sørensen, Box 1011, 3911 Sisimiut.
Telf.: 1 46 66. Roland Thomsen, 3913 Tasiilaq. Telf.: 1 81 77.
Pisartagaqarneq annoncillu — Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej 22,Postboks 39 - 3900 Nuuk.Telf.: 2 10 83. Telex:90631 agagag gd.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
Annoncit Danmarkimi — Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S.
Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
Annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark.
Pisartagaralugu akia ukiumut:
Nuummi: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkimi: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
Amerlassusii: Ugentlig oplag 6050
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
TV, frem for alt? TV salliutitaasava?
J .F. Mediekonferencen — ferie med alt betalt og til ingen nyt-
te, som Nuuk Ugeavis så smukt kalder den — er nu i gang. Det
er klart, at en mediekonference i dag først og fremest vil be-
skæftige sig med det mest spændende og aktuelle, nemlig TV,
som kan drives og udvikles for skatteborgernes penge, uden
at nogen brokker sig over det. Men der må også være plads til
den gamle grønlandske tradition, som den trykte presse er.
Og trykt presse er sakket meget bagud i udviklingen.
Den trykte presse har vanskelige kår i Grønland. Det enor-
me land med en meget spredt befolkning sætter grænser for
mulighederne for avisdrift på landsbasis. Af den grund halter
vi langt bagefter i sammenligning med Færøerne, som kan
præstere flere aviser, der udkommer 2-3 gange om ugen. Og
Færøerne er befolkningsmæssigt set ikke større end Grøn-
land.
Vort store handicap i avismæssig sammenhæng er, at
Grønland ikke har noget avistrykkeri. De to landsdækkende
blade er fuldstændig afhængige af landets eneste trykkeri,
der kan prale af rigets billigste priser. Men her koster et eks-
emplar af Sermitsiaq eller A/G 10 kr. at fremstille. Vort tryk-
keri har i dag monopolstilling og ingen har hidtil forsøgt for
alvor at bane vejen frem for alternative muligheder. Tidligere
forsøg er alle løbet ud i sandet, og i disse sparetider er tanken
om et avistrykkeri nærmest en uartighed.
Den trykte presses fremtid ligger i dag hen i det uvisse, og
for AGs vedkommende tegner fremtiden sig sort. Om føje år
ændres bladets status fra tilskudsblad til et blad, der skal kla-
re sig i konkurrence med andre kvalitetsaviser. Det er et
spørgsmål om annoncer, og vi ved allesammen, hvem der sid-
der bedst på Grønlands annoncemarked.
Man har i mange år talt om regionalblade som en løsning
for den trykte presse i Grønland. Men er der annoncegrund-
lag nok for tre regionalblade, når der skal slås om annoncerne
med distriktsblade, som er begyndt at dukke op? Og hvad
skal der ske med de små lokalblade, som stadig er afhængige
af frivillig arbejdskraft? Og hvem skal tage sig af den grøn-
landske debat og kultur?
Der er mange uafklarede spørgsmål, som ikke kan løses på
en mediekonference af en uges varighed. Fremtiden for TV
og Radio er i gode hænder, men hvordan tænker man sig at
løse fremtiden for den trykte presse? Hvad siger bladenes læ-
sere?
J.F. Tusagassiuutinik ataatsimeersuarneq — tamanik akiliunne"
qarluni feeriarneq, sumulluunniit iluaqutanngitsoq, Nuuk UgeaV1'
sip taamatut isumaliutersuutigisaa — maanna aallarteruttorpoQ-
Nalunanngilaq tusagassiuutinik ataatsimeersuarnermi ullumikkut
sammineqarnerussasoq soqutiginarnerusoq pissanganarnerusorlu>
tassaTV. Taannalu ingerlanneqarsinnaavoq ineriartortinneqarsii1'
naallunilu akileraartartut akiligaannik, kialluunniit naammaS11'
taalliuutiginngisaanik.
Taamaakkaluartorli nunatsinni aviisiliortaasitoqaq puigortan3'
qanngilaq. Aviisillu naqitat kinguussaasimaqaat ineriartornerifli-
Aviisit naqitat nunatsinni ajornartorsiuteqaqaat. Nunarujussn
aq siamaseqisunik inulik killiliivoq nuna tamakkerlugu saqqulT1*
mersartunik aviisiliornissamut. Tamanna pissutigalugu assut tusia'
pillaavugut Savalimmiunut naleqqiulluta. Tassanimi aviiseqarp°q
arlalinnik sapaatip akunneranut pingasoriarlutik allaat saqqu01'
mersartunik, massa Savalimmiut nunatsinnit inuttunerungaa*1
ngikkaluartut.
Ajornartorsiupput aviiseqarnermut tunngasoq angisooq tassa
nunatsinni aviisinut naqiteriveqannginnera. Aviisit marluk nunat
sinnut tamarmut siaruartartut toqqammavigilluinnarpaat nunatta
naqiterivituaa. Taanna oqaatigineqartarpoq Danmarkip naala
gaaffiani akikinnersaasoq, taamaattorli Sermitsiaq imaluunnit A
ataaseq tassani naqillugu 10 kr-imik akeqarpoq. Naqiterivipput
sermaassisuuvoq, kialluunniillu maanamut pimoorullu§u
eqqarsaatigisimanngilaa periarfissamik allamik aqqutissiuussin^
saq. Misiliigaluarnerit maangaannartarsimapput, maannalu sl
paarniarnerup nalaani aviisinut naqiterivissamik eqqarsaat quia
naannarpoq.
Aviisit naqitat siunissaat ullumi assut nalorninarpoq AG-ilu eQ
qarsaatigalugu siunissaq taarpoq. Ukiualunnguit qaangiupPata
aviisi tapiiffigineqartarunnaarluni pitsaassutsi kisiat iluaqusiullu
gu ingerlanialersussaavoq. Tamatumani annoncit apeqqutaassa
qaat, nalunngilarpullu kikkut nunatsinni annoncetigut iluatsisi
maarnerpaasut.
Ukiut arlaqaleqisut oqallisigineqarsimavoq nunap immikkoor
tuini aviiseqalernissaq, tamanna naqitanik aviiseqarnermi aaqdllS
sutissatut siorniunneqartarluni. Annoncilli naammannerlutik nU
nap immikkoortuini pingasuni taamatut aviiseqarnissamut, aV11
annonciinangajaat maanna takkuttalersut aamma noqqoruussefl3
tigineqassappata? Aviiseeqqallu suli kajumissutsimik ingerlan°e
qartut qanoq pissappat? Kialu isumagissavaa kalaalisut oqallin11^
kalaallilu kulturiat?
Apeqquterpassuupput isumannaarneqarsinnaanngitsut sapaa^
akunnerinnaa tusagassiuutinik ataatsimeersuarnermi. TV-ip Ra
ullu siunissaat isumannanngilaq, qanorli eqqarsaatigineqarpa tu
sagassiuutit naqitat siunissaat? Aviisit atuartartui qanoq isumaQar
pat?
2 NR. 48 1984
AIUAGAGDLIUTIT