Atuagagdliutit - 28.11.1984, Síða 12

Fem-ars plan skal søge
at fordoble fiskeriets
kapacitet
Fiskeri- og fangsterhvervene skal »producere sig ud« af
de aktuelle problemer. Udviklingsprogrammerne vil
behøve investeringer på 136 mili. kroner årligt
Tre vigtige politiske begivenheder
indtræder ved årsskiftet: Udtræden
af EF, overtagelse af KGH’s
produktions- og eksport-
virksomhed og overtagelse af
erhvervsstøtte-midlerne — begi-
venheder, der får direkte indflydel-
se på fiskerisektorens udvikling og
vilkår.
På den baggrund har landstinget
tilsluttet sig landsstyrets udvi-
klingsplan for fiskerisektoren over
de næste fem år.
Udviklingsplanen, som blev
fremsat af landsstyremedlemmet
for fiskeri og industri, Lars Emil
Johansen, har følgende formål:
At sikre, at Grønland selv bliver i
stand til at udnytte landets levende
ressourcer i løbet af den femårige
periode, hvor den eksisterende fi-
skeriaftale med EF løber. At sikre
en modernisering af fabriksanlæg-
gene og en genopretning af KGH’s
meget forsømte bygdeanlæg. At
fordoble fiskerikapaciteten over de
fem år gennem udvikling af det lo-
kale kyst- og fjordfiskeri og
udenskærs-fiskeriet på kendte og
på hidtil ikke-udnyttede arter. At
sikre fangererhvervet gennem øget
afsætning af skind og ikke mindst
skindprodukter, og gennem supple-
rende fiske- og kødproduktion i
fangerdistrikterne. Og at sikre en
øget beskæftigelse i fiskeri og pro-
duktion.
Planlægning som i Disko-regionen
Udviklingsplanen søges iværksat
gennem otte programmer, der
blandt andet omfatter modernise-
ringer af produktionsanlæggene
både i byer og bygder samt et så-
kaldt sælskindsproduktionsprog-
ram, der ikke alene satser på nye
eksportmarkeder, men også et øget
hjemmemarked.
Udviklingsprogrammernes vide-
re planlægning vil ske i samarbejde
med fiskere, arbejdere, fangere,
kommuner og kommende produk-
tionsudvalg. Nemlig ved regional
planlægning som den, der udføres i
forbindelse med Disko-regionen:
Kortlægning af ressourceforholde-
ne, udarbejdelse af en råvareforsy-
ningsplan, udarbejdelse af planer
for alternative fiskeri- og beskæfti-
gelsesmuligheder, mv.
136 miil. kr. årligt
Udviklingsprogrammerne vil bety-
de en række investeringer, der ven-
tes at have et årligt behov på 136
mili. kroner.
For 1985 er der i forvejen afsat
54,5 mili. kroner, som delvis dæk-
ker behovet på bygdemodernise-
Ukiunut 5-inut pilersaarut:
Aalisarnikkut angu-
sinnaasat marloriaatin-
ngortinniarneqassapput
Aalisarnermi piniarnermilu ajornartorsiutit
tunisassiornerup annertusarneqarneratigut
qaangerniarneqassapput. Pilersaarutit ukiumut 136
miil. kruuninik pisariaqartitsissapput
Nunatsinni naalakkersuinikkut
pingaarutilinnik pingasunik ukior-
taami pisoqartussaavoq: Nunarput
EF-imit anissaaq, KGH-ip nioqqu-
tissiornermut avammullu niuerner-
mut ingerlatsivii tiguneqassapput
kiisalu inuutissarsiortut taarsigas-
sarsiniartarfiat (erhvervsstøtte) ti-
guneqassaaq — taakkulu tamarmik
aalisarnermik inuussutissarsiutip
ingerlaasianut sunniuteqartussaap-
put.
Tamakku tunngavigalugit naa-
lakkersuisut ukiunut tulliuttunut
tallimanut pilersaarusiaat inatsisar-
tunit akuersaarneqarput.
Ineriartortitsinissamik pilersaa-
rusiaq aalisarnermut suliffissua-
qarnermullu naalakkersuisumit
Lars Emil Johansenimit saqqum-
miunneqartoq makkuninnga siu-
nertaqarpoq:
Qulakkeerniassallugu Kalaallit
Nunaata nammineerluni ukiut tul-
liuttut tallimat ingerlaneranni pi-
suussutiminik uumassusilinnik ilu-
aquteqarnissaa, tassa aalisarneq
pillugu EF-imik isumaqatigiissutip
atuunnerata nalaani. — Qulak-
keerniassallugu aalisakkeriviit nu-
tarteriffiginissaat kiisalu KGH-ip
nunaqarfinni tunisassiorfiisa pior-
sartariaqalersimaqisut iluarsartuu-
teqqinneqarnissaat. — Kangerlun-
ni nunallu qanittuani aalisarnerup
kiisalu avataasiorluni aalisarnerup
annertusarneratigut aalisakkat ul-
lumikkut tunisassiarinngisatta ilua-
qutiginiarneqalernissaat siunerta-
ralugu aalisariuteqassutsitta ukiut
tallimat tulliuttut ingerlaneranni
marloriaatinngortinneqarnissaata
anguniarnissaa. — Piniartutut i-
nuutissarsiornerup patajaallisarne-
qarnissaa, amminik, amminillu sa-
naanik tunisassiornerup annertu-
sarneqarneratigut kiisalu tamatu-
munnga tapertaritillugu aalisakka-
nik neqinillu piniartoqarfinni tuni-
sassiornerup piorsaaffiginissaa. —
Kiisalu aalisarnermi tunisassiorner-
milu suliffissat amerlisarnissaat.
Pilersaarusiorneq
Diskobugtimisut
Pilersaarusiaq piviusunngortinni-
arneqassaaq iliuuseqarfissat arfi-
neq-pingasunik immikkoortoqar-
tut aqqutigalugit. Iliuuseqarfissa-
nut taakkununnga ilaapput illoqar-
finni nunaqarfinnilu nioqqutissior-
fiit nutarterneqarnissaat kiisalu pu-
isit amiisa tunisassiarineqarneran-
nut iliuusissat, tamatumani aamma
eqqarsaatigineqarluni nunatsinni
namminermi amminik nioqqusior-
nerup siuarsarnissaa.
Ineriartortitsinermi iliuusissat
sukumiinerusumik piareersarne-
qarnerat aalisartut, sulisartut pini-
artullu sinniisaat kiisalu kommunet
nioqqutissiornermullu ataatsimiisi-
taliassat peqatigalugit ingerlanniar-
neqarpoq. Tassa nunap immik-
koortuini pilersaarusiornikkut,
soorlumi Qeqertarsuup eqqaani
taama pisoqartoq: Pisuussutit ilua-
qutiginiarneqartut nalunaarsorlu-
git, tunisassiat agguataarneqarnis-
saannik pilersaarusiorluni, aalisar-
nikkut suliffissaqartitsiniarnikkul-
lu maannamut iliuuserineqareersi-
manngitsunik iliuuseqarniarluni il.
il.
Ukiumut 136 miil. kr.
Iliuuserineqartussat soorunami a-
ningaasarpaalussuarnik naleqas-
sapput, naatsorsuutigineqarporlu
ukiumut 136 mili. kruunit pisaria-
qartinneqartassasut.
1985-imut tunngatillugu 54,5
mili. kruunit immikkoortinneqa-
reersimapput, taakkulu matussu-
taasinnaapput ukiumi tassani nu-
naqarfinni nutarterinissamut pisa-
riaqartitat ilaannut aammalu ukiu-
mi tassani suliffissuaqarnermut pi-
lersaarutit pisariaqartitaannut ta-
makkiisumik matussutaasinnaallu-
tik. Kisiannili inatsisartut aalaja-
ngerput taakkua saniatigut suli 60
miil. kruuninik aningaasaliiniarlu-
tik, ilaatigut nunaqarfinni nutarte-
rinissamut pisariaqartitat sinneri-
nut atugassanngorlugit 1985-imi.
Lars Emil Johansen oqarpoq a-
ningaasaliissutaajumaartussat ta-
makkua sunniutissaasa pingaarner-
sarissagaat aningaasatigut pissarsi-
at annertusarneqarnerat aalisartu-
nut, piniartunut sulisartunullu. —
Tamanna pissaaq ineriartortitsinis-
ringsprogrammer og helt dækk
behovet på fiskeindustriprograrn
met for dette år. Men landsting^
besluttede at bevilge yderligere
mili. kroner, således at bl. a. det re
sterende behov til bygdemoderntse
ring for 1985 kan dækkes.
Investeringernes væsentligs
virkning vil ifølge Lars Emil Johan
sen bestå i en forøgelse af indt®g
terne for fiskere, fangere og arbej^
dere. — Det er en følge af P
mernes indhold, idet der med de
satses på, at erhvervene skal prod
cere sig ud af de aktuelle problen>e 1
tilføjede han.
Et hjælpefond
I forbindelse med erhvervsudvt
klingsplanens vedtagelse beslutte
landstinget at etablere et særnS
hjælpefond til sikring af fiskere,
fangere og fåreholdere i tilfælde a
sygdom og klimatisk betinget
vanskeligheder for erhvervene-
Hjælpefondet skal financieres a
renteindtægter fra Erhvervsudvl
klingsfondet, som kommer i hjern
mestyrets hænder pr. 1. januar.
der lægges op til, at erhvervene ia
repræsentanter i fondsbestyrelsen-
Erhvervsudviklingsfondets ren
teindtægter beløber sig til 8 mn •
kroner årligt.
sap imarisaasa kingunerann1 ’
taakkumi aqqutigalugit angunia
neqassammat inuutissarsiutitig
ajornartorsiutit tunisassiorner V
annertusarneqarneratigut qaan®^
neqarnissaat, oqaatsini taama •
Ikiorsiisarnermut
aningaasaateqarfik
nuutissarsiornermut pilersaarn
:iaq tapersiitigalugu inatsisart
lalajangerput aningaasaateqart1
rrtoqassasoq aalisartut, piniart
iavaatillillu napparsimanermik s
amilluunniit peqquteqartum
sartussamik.
Ikiorsiisarfik aningaasalersorn
qassaaq Inuutissarsiornermut a
ngaasaateqarfiup januarip aallad
qaataaniit Namminersornerulln
Oqartussanit oqartussaaffigine^
lersussap erniaanit. Siunertaayor
ikiorsiisarfiup siulersuisuini in11
tissarsiortut sinniisoqassasut.
Inuutissarsiornermut aning3
saateqarfik ukiumut 8 miil. kruun
nik erniaqartarpoq.
Qujassut
Asasatta attatatta Skjold R°'
sendahlip toqunerani misig,n
neqataasorpassuarnut ilisaarie
ranilu naasorpassuarnut qWa
vugut.
Nulia, Jaco, Kim F/v/W-
Tak
Vi siger hjertelig tak for den sto
re deltagelse og for de mang
blomster ved vor kære *a
Skjold Rosendahls død og be
gravelse.
Hans kone, Jaco, Kim, og
12 NR. 48 1984
ATUAGAGDLIUTIT