Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 28.11.1984, Blaðsíða 27

Atuagagdliutit - 28.11.1984, Blaðsíða 27
stor fiskefangst. Derfor er ePot- og opbevaringsrum vigti- ge«. Klimaet stiller desuden krav til oformningen af vind — sluser og rapper. Udetøj kan være vådt, og et fylder meget hos en børnefami- lie. Nuussuaq er opført KlOO boliger »Kangillinnguits« totale areal er på 4 ha. Til sammenligning kan næv- nes> at Nuussuaq’s samlede areal er På 68 ha, og der er opført 1.100 bo- liger. Opgavestillerne opfordrer til, at her tilstræbes en lignende grad af b°ligkoncentration i Kangillinnguit s°m i Nuussuaq, for at udnytte de offentlige investeringer i hovedled- n,ng og hovedveje økonomisk for- stligt. Det understreges dog, at der ikke angives nogen øvre eller nedre Stænse for antal etagemeter eller antal boliger, da opgavestillerne ®nser, at fastlæggelsen af områdets bebyggelsestæthed er en naturlig oel af den stillede opgave. friarealer og lokalcentre Foruden de omkring 1.000 boliger, Oer skal opføres i den nye bydel, skal der være friarealer og fællesan- æ8 samt lokalcentre. Det forventes, at der bliver behov l°r to lokalcentre. Der skal have dagligvarebutik, kiosk-grill-cafete- ria, pengeinstitutter, vaskeri og yarrneværk, fælleslokaler, børne- 'nstitutioner m.v. Desuden er der mulighed for at Pjacere mindre serviceprægede Vlrksomheder, der ikke vil være til Sene for omgivelserne. En ny skole planlægges opført ost for området, hvor den vil indgå ' Oet fremtidige tyngdepunkt for he- je Malenelandet. Derfor skal der i besvarelsen redegøres for vej-, bus- °8 hovedstiforbindelser til den. Yeje, vand og varme F*et er meningen at etageboligerne skal forsynes med fjernvarme, thcns enfamiliehusene skal have e8et oliefyr eller lignende. Der gør en hovedvandledning gennem den sydlige del af området. Og kloake- ringen af området skal ske ad to led- sager, der gør henholdsvis øst og yest for området med direkte udløb 1 fjorden. Der anlægges desuden en bydels- ',ej fra Eqalugalinnguit over tærsk- len nord for Badesøen og videre til ?'aqqineq (lufthavnsvejen). Der er jkke tale om en gennemfartsvej (el- *er smutvej til lufthavnen), men om en vej, der kun skal betjene områ- bet, som ellers består af kvarterveje °8 lokalveje. Foruden dette vejsystem skal der Vaere et stisystem, som forbinder de enkelte boligkvarterer med lege- pladser, børneinstitutioner, skole, l°kalbutik, busstop og andre fælle- sanlæg, som beboerne jævnligt be- nytter. Der er også tænkt på den kollek- five trafik til og fra bydelen. Busli- n'en mellem Nuuk og Nuussuaq skal betjene den sydlige del af Ka- Pgillinnguit. Når den centrale og nordlige del af kangillinnguit be- bygges etableres i første omgang en buskørsel nord-syd i området i til- knytning til Nuussuaq-ruten. Ophalingssted for joller Fra Kangillinnguit er der horison- ten rundt vide udsigter mod vest fal- der området med jævne forholdsvis stejle skråninger ned mod vigen Qa- sigiannguit mens terrænet mod nord flader ud ned mod Godthåbs- f jorden. Vigen benyttes som nødhavn, når vejret er for dårligt til turen fra fjorden rundt om Nuuk. Den kan blive et attraktivt ophalingssted for småjoller. I Qasigiannguit fanges i forsommeren mange ammassetter. Det foreslås fra opgavestillernes side, at kløfterne og kystområderne mod vest og nord friholdes for be- byggelse. Langs nordkysten påreg- nes mindst et 100 meter bredt areal friholdt for bebyggelse. Desuden skal enkelte udsigtspunkter i områ- det friholdes. Desuden kræves det, at der udlægges større sammen- hængende arealer, der er jævne og således velegnede til boldspil. Der skal også være kvarterlegepladser, og i tilknytning til de enkelte bolig- grupper skal der være læpladser til ophold og småbørns leg m.v. Ende- lig skal der være parkeringsarealer med plads til to biler for hver tre boliger. Malenelandet Med tiden er det meningen at hele Malenelandet skal udbygges. Prin- cippet er, at arealer med gode ud- sigtsforhold, og som ligger nær- Fugle, dyr og fisk udstoppes naturligt og hold- bart. Billige priser. Medsend an- noncen, 5% rabat. Salg af fær- digvarer. Konservator Hans Novrup Strandvejen 52, 7120 Vejle 0 Tlf. 05 81 47 27 Lyt til andagten: 212 26 Nuuk (døgnet rundt). 3 83 82 Qaqortoq (døgnet rundt). 4 21 69 Aasiaat (mellem 20-08). telefonfkut BTbilimut tungassumik atuaineK Grønlandsmissionen mest kysten, skal reserveres til bo- ligformål, mens der i det centrale Malenelandet placeres nye byfunk- tioner i et fremtidigt centerområde. De støj belastede arealer neden for lufthavnen er forbeholdt erhvervs- formål. Kangillinnguit får en »afsond- ret« beliggenhed ligesom Nuussuaq har. Først når det centrale Malene- land inddrages i byudviklingen, bliver der tale om en bymæssig sam- menhæng for Nuussuaq og Kangil- linnguit. CEMBOL T Sådan fastgøres fjeldankre! Glem alle problemer med at faststøbe fjeldankre. Med CemBol T kan du hurtigt støbe ankret fast og få det til at bære i løbet af få timer. CemBol T er patroner af vandtæt papir indeholdende en blanding af cement og et specielt til- Opblød patronen i nogle minutter, hullet og tryk ankeret ind. På tre bærer ankeret fem tons per meter. Du behøver ikke bruge boremaskine slipper for spild og rengøring. Du får sionssikkertog helindstøbt fjeld- — En metode som også kan bruges under vandet! sætningsmiddel, før den ind i timer Tag patronerne ud af den tætte plastpose. Stil patronerne i vand og lad dem stå indtil de ikke bobler mere. (ca. to min.) ^ Før patronerne ind i borehullet. Med et let stød af ladestokken sid- der de fast i selv opadvendende huller. Af Før bolten ind med hånden eller ved hjælp af en hammer. Patron- hylsteret brister og cementpasta- en udfylder rummet mellem fjeld og anker. CemBol T-patronen er beregnet for kamstål. Længden er 500 mm, men i fugtig tilstand kan patronerne let afkortes og tilpasses enhver hullængde. Hvor ankeret ikke skal bruges umiddelbart efter støbningen, kan man anvende CemBol T uden accelerator. Derved opnås forankringskraften på fem tons/m efter I 5-20 timer. CemBol T markedsføres fra lager med eneforhandling i Grønland af Box 439, 3900 Nuuk Telefon 2 37 75, Telex 90 677 Uuåiitiiunhorfik ATUAGAGDLIUTIT NR. 48 1984 27
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.