Atuagagdliutit - 12.12.1984, Qupperneq 34

(Fortsat fra forrige side)
og Vagel riposterede:
»— Det kand iche forsvares h ver-
chen af Msr Gielmeyden eller mig.
Denne Gang faaer det saaledis væ-
re, men tilstundende Løverdag skal
ieg Raadføre mig med Monsr Giel-
meyden som nu iche er tilstede.«
Geelmuyden fastslog samme dag
overfor Vagel, at Drachardt skulle
tage stumperne i lige vægt med hele
tvebakker, og intet måtte vrages el-
ler gives bort.
Vandgang
Da vendte den lille præst kolonien
ryggen og drog med herrnhutterne
til Kangeq og øerne.
Sara og Samuel deltog, og man
besøgte bl.a. den berygtede hekse-
mester og morder TETTEMAK,
som skældte dem huden fuld. Un-
der opholdet i denne genstridige
mands hus, blev det et ganske for-
færdelige uvejr, stormen slog alle
vinduerne ind, og den bortførte alle
de sager, der lå i missionærernes
båd.
Efter det mislykkede togt vendte
Drachardt hjem, våd som en druk-
net mus, ulykkelig og uden bagage.
Denne rejse blev Samuel Qajar-
naqs sidste. Om det er heksemeste-
rens frygtelige forbandelser eller
det onde vejr, der gør det af med
ham, ved vi ikke, men tre dage efter
lå Samuel alvorligt syg med hoste
og sidesting. Drachardt, der viste
herrnhutternes førstdøbte megen
omsorg, skyndte sig til sygelejet,
hvor de talte om livets forgængelig-
hed. Under samtalen blev Samuel
så svag, at han hverken kunne høre
eller se.
Den lille præst græd...
Tvebakslaget
Det blev atter lørdag. Som han ple-
jede, gik Drachardt hen og tog fat
på brødtønden for at dykke ned i
den og forsyne sig med de bedste
tvebakker.
Vagel gjorde ham venligt op-
mærksom på købmandens afgørel-
se, men desuagtet tog præsteman-
den fat på tønden og rykkede den
fra assistenten. Derefter greb han
ned i den med begge hænder og ra-
gede alle stumperne til side, så han
fik fat i de hele hvebakker, som han
derefter lagde op på vægten. Vagel:
— Hr Drachert! det kan umueligt
iche saaledes gaa and!«
Derpå stak også han en hånd ned
i tønden, hvor Drachardt havde
begge sine, og da det således ikke
kunne undgås, at de stødte sam-
men, råbte Drachardt:
»— Vagel! I star mig vel iche?
og fortsatte med at rage til sig af
de bedste og heleste stykker, som
han lagde op på vægten.
Nu blev Geelmuyden tilkaldt.
Han bekræftede, at Vagel kun ud-
førte hans ordre, og desuden, sagde
han, kan jeg overbevise Eder om, at
disse omtvistede halve stykker er af
bedre brød end de hele.
»thi naar det bliver bagit kand
enhver fornuftig eftertenche, at det
sprøeste Brød, som gierne er det
bæste og tøndeste, gaar snarist i
Støcher, baade ved Overførelsen
hid og Oprullingen her...«
Men præsten fejede alle argu-
menter bort og sagde, at kongen
havde givet ordre til at behandle
grønlænderbørnene godt. Derefter
sprang han ud af boden, løb ind i sit
kammer, hvor han klædte sig om,
og gik med stive, afmålte skridt op
ad vejen der førte til Neuherrnhut.
Hr. Sylow tog nu imod resten af
brødet, »og var fornøyet med at ta-
ge nogle faae af de halvfve og Stø-
cher af Tvebacher med«, da han så,
de var af samme bonitet som de he-
le. Sådan gik det.
Samuels endeligt
1 Neuherrnhut var der imidlertid
stor sorg.
Samuel var nu så hårdt angrebet,
at åndedrættet flere gange gik i stå.
Da hans pårørende begyndte at
græde, sagde han til dem:
»Vær dog ikke bedrøvede for
min skyld, I har jo ofte hørt, at de
troende kommer til Frelseren og
den evige glæde, når de dør. I ved,
at jeg har været den første blandt
jer, der vendte sig til Frelseren, og
nu er det Hans vilje, at jeg skal være
den første, der kommer til Ham...«
Derefter bad han missionærerne
om at tage sig af hans efterladte,
især sønnen Matthæus, der endnu
opholdt sig i Sydgrønland.
Da nu Drachardt samme aften
var kommet hjem fra tyskerne, op-
læste han — som han plejede, når
han havde været deromme — det 2.
kapitel af det 2. korinterbrev og gav
det 15. og 16. vers en særlig adresse
til de tilstedeværende. Ja, de blev
ifølge kobmanden »heglet« igen-
nem
»med Larmen og Skienden og
graave Beskyldninger at Jeg og Va-
gel skulle imodstaa og Øvrigheden
at vi foragtede deres Lov og For-
ordninger.«
Sådan gik det.
Mandag den 27. besøgte Dra-
chardt som sædvanlig sin syge ven,
og de talte sammen om Matth.
10.22. »Den, der holder ud til det
sidste , bliver salig«.
Herigennem blev Samuel meget
opmuntret og forsikrede, at nu stod
alt, hvad han havde hørt, medens
han havde været rask, meget tydeli-
gere i hans hjerte.
»Idet vi nu talte med ham om det-
te — hvor venlig Herren er — gled
hovedet ud af hans hænder, som
om han ville sove. Men vi mærkede,
at han opgav ånden, og knælede
derfor ned ved hans side og befale-
de hans sjæl i Lammets arme«.
Samuels kone og hans broder
Qujajaq var, imod grønlændernes
sædvane ved sådanne lejligheder,
ganske rolige og sagde, at med hen-
syn til begravelsen skulle man for-
holde sig som det var skik og brug
hos de troende.
Man bar altså liget ind i missions-
huset, klædte det i hvidt og lagde
det i kiste.
De omkringboende grønlændere
var meget forundrede. Hos dem var
det skik, at den afdødes nærmeste
ven slæbte eller bar liget, indsyet i
skind, til graven, medens de andre
holdt sig borte og ikke vovede at be-
røre hverken den døde eller hans
ejendele — kajak, redskaber etc. —
der blev anbragt i eller oven på gra-
ven.
Næste dag, den sidste i februar
måned, fandt begravelsen sted. Der
blæste en kraftig østenvind med
snefygning. Alle Godthåbs beboere
havde indfundet sig i Neuherrnhut:
» Vi sang først nogle sange, som
havde gjort særligt indtryk på den
salige. Efter en tale over Joh.
4.24-29 bar fire grønlandske drenge
liget til vor nye begravelsesplads,
der med denne handling samtidig
blev indviet.
Ved graven holdt en af de danske
Ukiortaarsimatsiartorli kingup-
paat silarsuarmi akikilliartulera-
mik suli tamassa akikilliartorput.
Taamalu Kalaallit Nunaanni ki-
nguppannik nioqqutissiorfiit ani-
ngaasarsiornerat ajorsiartorpoq.
11nlissat Fiskeindustrip nioqqutissi-
ami affangajai Tuluit Nunaannut
tunisaramigit akikilliartornerat
malugisimaannarnagu aammat-
taaq tuluit aningaasaasa nalikilliar-
tornerat malugisimavaa taamalu
suli isertitakinnerulerluni.
IFI-p pisortaa Andrei Fencker
oqarpoq kinguppaat silarsuarmi
akikilliartornerannut peqqutaasoq
kinguppappassuarnik akikitsunik
ukiortaamiilli Islandimiit Norgemi-
illu nioqquteqartoqalersimanera.
— Januarimili akikilliartulerput
uagullu aatsaat niuilerpugut junimi
umiarsuaq siulleq Ilulissanut tikim-
mat, Andrei Fencker oqarpoq, ilaa-
tigullu oqaatigaa suli akikilliartor-
tut.
Pingaartumik Norge kinguppap-
parujussuarnik niulersimavoq,
naallu taakku kalaallit nioqqutissi-
aattut pitsaatiginngikkaluarlutik
taamaattoq akikillisaataapput.
Norgemi kinguppaqarfissuit nutaat
nassaarineqarsimagamik, tamak-
missionærer (Drachardt) endnu en
kort formaning til de omkringstå-
ende over ordet »Jeg er opstandel-
sen og liver« og viste dem, at en tro-
ende ikke dør, men netop begynder
at leve et evigt liv.
Så knælede vi ned på den ryddede
plads i sneen og overgav Frelseren
denne vor første frugt med skyldig
tak for nåden, Han havde skænket
os og vor salige broder, medens vi
levede sammen...«
Hvordan det videre gik, skal vi
høre om en anden gang. Glædelig
Jul. Alfred Toft.
kulu suliffissuarni nutaani nioqqu-
tissiarilersimallugit, Andrei Fenc-
ker oqarpoq.
Kinguppaat nioqqutissiarisar-
takkavut assigiinngitsut ilaatigut 12
ilaatigullu 20 kr-inik kiilumut aki-
killeriarsimapput. Tamatumalu
IFI-mut kingunerissavaa sinneqar-
toorutigissangasatta 1983-imut na-
leqqiullutik 8 mio. kr-inik ikinneru-
sussanngornerat. Tassanilu sanilli-
ussinermi tunngavigineqarput kin-
guppaat nioqqutissiarineqartut
2.650 tonsiusut. Taamaattumik
imaanngilaq 8 mio. kr-inik amigar-
tooruteqassangasugut, Andre
Fencker erseqqissaavoq.
Pisortarmi neriuppoq naak iser-
titat ikiligaluartut IFI ukiormanna
amigartooruteqarfiunani ingerla-
jumaartoq.
1983-imi kinguppaat 2.670 tonsit
suliffissuarmut tulaanneqarsimap-
put, Andrei Fenckerilu neriuppoq
ukiormannattaaq taama amerlati-
gisunik pissarsiumaarlutik. Ki-
nguppaalli taakku siornatut pissar-
sissutigitigisussaannginnatsigik i-
ngerlajuaannassagutta kinguppan-
nik amerlanerujartuinnartunik pis-
sarsisariaqartassaagut, Andre
Fencker oqarpoq.
Assilissat qalipaatillit angisuungorlugit allisitat
Assiliaativit kusanartortaat allisitaanissartik nersornaatisiasseraat. Siuttui (negativ/
dias) nassiukkit, taakku pitsaanerusumik suliarineqarsinnaamata. Aamma assilissat
nassiussinnaavatit, akisunerulaartumillu siuttulertillugit.
Assilis- sap angis- susaa Ataassip akia Amerla- suungor- lugit ataatsip akia Foto- blokkimut ikkullugu (llassu- tissaq) Sinilerlugu inngiasun- nanngitsu- millu igalaaler- lugu (llassu- tissaq)
20X25 35.70 32,70 73,00 30,00
28X35 73,00 63.00 73.00 45.35
35X50 109.00 95.00 105.00 81.10
50X70 148.00 138.00 148,00
70X100 350,00 295,00 350,00
Akikilliliisarnitsitut akii ilanngagassaapput.
Dias atirlugu allisitsinermi akisunerulaasapput
Asseq atorlugu allisitsinermi akii ilassuteqassapput, siuttulernera
pillugu. (kr. 69,00)
o®'"«*-
Allisikkusutama amerlassusii: ______
Fotoblokkimut ikkullugu/gitEH Sinilerlugu/gitCD
Ateq
Najugaq___________________________________________
llloqarfik____________________________:__________________
Assiutitit siuttulluuniit ajoratik utertinneqassapput.
Uaguuvugut qalipaateqarluartunik ersersaasartut.
angissusilerlugit:
Chr. Richardt Foto
FOTOMAGASINET I CENTRUM
NØRREGADE IS . 7800SKIVE
TLF. 07-524486
Kinguppaat akikil-
liartortuarsinnarput
34 NR. 50 1984
ATUAGAGDLIUTIT