Atuagagdliutit - 13.03.1985, Qupperneq 2

Atuagagdiiutit
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
Naqiterisitsisoq: Suliffeqarfik imminut pigisoq: Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution:Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Akisussaasoq — Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime aaqqisuisoqarfik — Danmarksredaktion: Torben Lodberg, Folketinget
— Christiansborg, 1218 København,K. Telf: 01 I5 95 91, telex: 15805.
Diskobugtimi aaqqissuisoqarfik — Diskobugtredaktionen: Poul Krarup, 3951 Qasi-
giannguit. Telf: 4 52 15.
Tusagassiortut — Korrespondenter: Pia Rosing Sørensen, 3940 Paamiut.Telf.:
1 72 15. Otto Berthelsen, 3912 Maniitsoq. Henry Sørensen, Box 1011, 3911 Sisimiut.
Telf.: 1 46 66. Roland Thomsen, 3913 Tasiilaq. Telf.: 1 81 77.
Pisartagaqarneq annoncillu — Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej 22,Postboks 39 — 3900 Nuuk.Telf.: 2 10 83. Telex:90631 agagag gd.
Tunniussivissaq: Saqqummerfissaq sap.ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
Annoncit Danmarkimi — Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S.
Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
Annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 4,- kr. for an-
noncører i Danmark.
Pisartagaralugu akia ukiumut:
Nuummi: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkimi: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
Amerlassusii: Ugentlig oplag 6050
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Hallo avannaamiut Hallo til Norden
J.F. EF-Baj maanna malitteqartinneqarpoq Europap
avannaamiunut halloornermik, pingaartumillu Atlantikup
avannaamiuinut. Nordisk Rådip 33-issaannik ataatsimiine-
rani Reykjavikimi ingerlanneqartumi nunatsinnit atassute-
qarfigineqalerpoq Europap avannaa, atassuteqalernerlu ta-
manna isumalluarsaarivoq avannaamiut siunissami suleqati-
giilluarnissaannik. Ataatsimiinneq oqaatigineqarsinnaavoq
Atlantikup avannaamiut naapiffiattut ilisarilerfiattullu.
Taamatut udvalgeqalersoqarpoq Namminersornerullutik
Oqartussat Islandimilu naalakkersuisut peqataaffigisaan-
nik. Udvalgip ataatsimoortissavai isumaqatigiissutigineqar-
simasut.
Isumaqatigiissutaasut annermik tunngapput aalisarner-
mut, aammali tamatumani pineqarput nunalerinermut,
angallannermut kiisalu kultureqarnermut tunngasut. Piler-
saarutigineqarpoq nunatsinnit aalisakkanik nioqqutissiat Is-
landimut ingerlanneqartassasut tassanngaanniillu Amerika-
mi pisisartunut nassiunneqartassallutik. Pilersaarutigineqar-
portaaq aalisakkanik misissuinissaq Tunullu Islandimiit pi-
lersorneqalernissaa. Kalaallit politikeriisa Reykjavikimiiner-
minni tamakkuninnga tusarlerpait statsminister Poul Schlii-
ter aamma statsministeriusimasoq Anker Jørgensen.
Reykjavikimi inuiaqatigiinnguit Atlantikup avannaamiut
naapinneranni malunnarpoq EF-imi naapittarnermit allaal-
luinnartumik pisoqartoq. Suleqatigiiffissaarsuaq EF naalak-
kiisarpoq malittariaqartunik. Bruxellesimi Strasbourgimilu
misigisimanartarpoq eqqumiitsorsiugarineqarluni. Inuttut
pissutsimi quppaq avissaarut annertoqaaq. Ikinngutilli At-
lantikup avannaamiut akornnanni misigisimanarpoq naligi-
sat peqatigalugit. Inuttut pissuseq taannarluinnangajaavoq.
Atorfiit kinguliaqutillu pingaartinneqanngillat. Maani inuit
mikeqaat pinngortarli angeqaluni.
Kalaallit politikerit inuusuttullu sinniisaasa Nordisk Rådip
inuusuttaasa ataatsimiineranni peqataasut angerlamut
apuunnerminni misigaat avannaamiut naapinnerat asuli
inussiarnisaarnerinnaananilu oqaloqatigiinnerinnaanngit-
soq. Assigiissunik inuunermi atugassaqartitaasut suleqati-
giinnerat aserorajuttanngilaq. Naapitatta kulturiat tassa nu-
natsinni ulluinnarni inuunerup ilagisimasaa ukiuni 264-ini.
Maani paaseqatigiissinaavugut danskit oqaasii atorlugit,
misigisimavugullu takornartaanngitsutut.
Taamaammat avannaamiunik suleqateqarnissaq tutsuvi-
gaarput.
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersfnauvoK
J.F. Baj til EF er nu efterfulgt af hallo til Norden og Nord-
atlanten i særdeleshed. På Nordisk Råds 33. session, som
foregik i Reykjavik, er der fra Grønland knyttet en række
forbindelser til Norden, forbindelser, som lover godt for et
fremtidigt samarbejde mellem Grønland og de nordiske lan-
de. Mødet kan karakteriseres som en begivenhed, hvor de
små nordatlantiske lande fandt sammen. Der er således ned-
sat et udvalg bestående af Hjemmestyret og den islandske re-
gering. Udvalget skal koordinere en række samarbejdsafta-
ler, som nu er truffet.
Samarbejdsaftalerne gælder først og fremmest fiskeriet,
men også landbruget, trafikken og det kulturelle område. Der
er planer om, at de grønlandske fiskeprodukter skal sejles til
Island og sendes herfra videre til markederne i USA. Der er
også planer om fiskeriundersøgelser og om, at Østkysten i
fremtiden bliver forsynet fra Island. De grønlandske politike-
re brugte opholdet i Reykjavik også til at orientere statsmini-
ster Poul Schltiter og tidligere statsminister Anker Jørgensen
om disse planer.
I Reykjavik, hvor de små nordatlantiske lande mødtes,
mærkede man, at der herskede en hel anden atmosfære end
den, man plejede at møde i de Europæiske Fælleskaber. Gi-
ganten EF kom med befalinger, man var nødt til at følge. 1
Bruxelles og Strasbourg følte man sig som en slags genstand
fra en raritetssamling. Kløften i menneskelig henseende var
stor. Men blandt venner i Nordatlanten var man mellem lige-
mænd. Man mærkede, at mentaliteten var næsten den sam-
me. Her tæller titler ikke så meget, man er dus med hinanden.
Her er menneskene små, men naturen stor.
Både de grønlandske politikere og repræsentanter fra ung-
domsorganisationerne, der deltog ved Nordisk Råds Ung-
domsmøde, er kommet hjem med forvisningen om, at mødet
med Norden kan blive mere end en tom snak om venlighed og
lighed i måden at være på. Et samarbejde, der bygger på sam-
me livsbetingelser, går sjældent i stykker. Her bevæger vi os
i det samme kulturområde, som har været en del af den grøn-
landske hverdag gennem 264 år. Her kan vi mødes med dansk
som kontaktsprog. Med andre ord er vi hjemme.
Derfor tror vi på nordisk samarbejde.
Annoncér i
GRØNLANDS-
POSTEN
2 NR. 11 1985
ATUAGAGDLIUTIT