Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.03.1985, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 13.03.1985, Blaðsíða 30
Går det godt for fabrikken, går det også godt for fiskerne Det mener fabrikslederen på KGHs fiskefabrik i Sisimiut, Simon Olsen Tekst og fotos: Henry Sørensen Det vil være uklogt at stoppe for indhandlingen af rejer i nogle må- neder for istedet at indhandle torsk. Det mener fabriksleder Simon Ol- sen, Sisimiut. Mange lokale fiskere har dette ønske, men skal fabrikken blive rentabel, skal den arbejde 7-8 må- neder og ikke som nu et par måne- der, mener Simon Olsen, der også efterlyser en holdningsændring. Det er alt for let at leve i Grønland. Og selv om rejetrawlerne har stort underskud nu, giver de beskæfti- gelse til byen hele tiden. Flest penge i rejer Hvorfor kan man ikke »køre« reje- produktion og torskeproduktion samtidig? — Fordi råvarelageret er for lille, og fordi arbejdsstyrken er for lille. Er det rigtigt, at de nye medarbej- dere i Hjemmestyret har foreslået, at Sisimiut skal overtage mere af den grønlandske rejeproduktion, og altså indhandle rejer sydfra? — Ja det er tanken, og det vil væ- re en stor fordel, fordi vi derved får bedre kvalitet og styrker vore mu- ligheder i konkurrencen om salg til udlandet, svarer Simon Olsen. Og fortsætter, for Sisimiut vil det blive en stor fordel, økonomisk og det vil give arbejdspladser i længere perioder. Og Også for Grønland som helhed vil det give gevinst, bl. a. konkurrencemæssigt. Hvad skal der i så fald blive af de lokale fiskere, når eller hvis i lukker for indhandlingen? — Kommunen og Hjemmestyret r~~ \ ^ Fiskefabrikken skat helst køre 7-8 måneder om året for at blive rentabel. Aalisakkerivik imminut akilersinnaaniassaguni ukiumut qaammatini 7-8-ini ingerlasariaqarpoq. Der er flest penge i rejer, derfor kan fabrikken ikke lukke for indhandlin- gen i bundgarnssæsonnen. Kinguppaat aningaasarsissutaasinnaanerpaapput, taamaattumik bund- garnersornerup nalaani suliffissuaq matusinnaasanngilaq. har faktisk pligt til at erstatte de ar- bejdspladser, der eventuelt bliver lukket. Men i princippet må andre fabrikker, Sipineq f.eks., overtage torsken. Lars Emil Johansen har offentlig udtalt sin misbilligelse af, at der netop i bundgarnsperioden i Sisimi- ut var mere end 100 arbejdsløse, og på sin vis gør han jer ansvarlige for- di I lukkede for indhandlingen. Simon Olsen: — Jeg står fuld- stændig uforstående overfor en så- dan udtalelse. Netop i den periode henvendte jeg mig til Arbejdsfor- midlingen og bad om yderligere 15 mand, og det kunne man ikke skaf- fe til fabrikken. Derfor er det forkert, at fabrik- ken ikke vil indhandle torsk, vi kan ikke. Arbejdsløshedsstatistikken var fremme, da Landstinget havde samling. Der må være noget galt, som burde undersøges nøjere, me- ner Simon Olsen. — Det er alt for nemt at leve i Grønland, fortsætter fabrikslede- ren i Sisimiut. En fisker kan få er- hvervsstøttelån, uden at der reelt følger et ansvar med. Han kan tjene måske 400.000 kr. på et år, men be- tale 25.000 kr. i renter og afdrag — nej, det gør han måske ikke! Kræver holdningsændring Sålænge, der i kommunalbestyrel- serne sidder folk, der ikke kan klare deres egne forhold, betale deres egne gældsposter, hvordan skal vi så have tillid til, at de kan klare det for borgerne? Der kræves en holdningsæn- dring. Før en fisker får erhvervslån, burde han efter min mening til at lære produktionsgangen på fabrik- ken at kende. Tvinges til at samar- bejde med fabrikken, så han ikke kommer og vil indhandle lørdag af- ten, hvor ingen kan tage imod. Mange småfiskere lever fra hån- den til munden. De sejler ud i et par timer, vender hjem, sælger på Brædtet og bruger straks pengene. Min mening er den, udtaler Si- mon Olsen, at når det er godt vejr, når fisken er der, ja så skal der fi- skes. For hvis det går godt for fabrik- ken, vil det også gå godt for fisker- ne. Så vil de nemlig få de rigtige pri- ser for deres fangst, slutter Simon Olsen. Indhandlingen til KGHs fiskefabrik i Sisiumut, 1984: torsk 324.358 havkat 56.762 helleflynder 15.406 skællaks 35.097 rejer 5.978.343 indhandlet 6.409.966 frosne rejer ... 184.681 råvarer i alt 6.594.647 skanti VHF Skanti TRP 2500: • Alle tilladte kanaler • Dobbeltvagt • Meget fin lydkvalitet • Lavt strømforbrug • Kompakt og robust design • Brugsrigtigt betjeningspanel • Nyeste teknik • Skanti er dansk, og 90% af produk- tionen ekspor- teres marina elektronik Strandvejen 337 2930 Klampenborg Tlf. 01-63 22 46 30 All IS ARM KM I I I I SK l RI \\ Is
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.