Atuagagdliutit - 13.03.1985, Side 30

Går det godt for
fabrikken, går det
også godt for fiskerne
Det mener fabrikslederen på KGHs fiskefabrik i
Sisimiut, Simon Olsen
Tekst og fotos: Henry Sørensen
Det vil være uklogt at stoppe for
indhandlingen af rejer i nogle må-
neder for istedet at indhandle torsk.
Det mener fabriksleder Simon Ol-
sen, Sisimiut.
Mange lokale fiskere har dette
ønske, men skal fabrikken blive
rentabel, skal den arbejde 7-8 må-
neder og ikke som nu et par måne-
der, mener Simon Olsen, der også
efterlyser en holdningsændring.
Det er alt for let at leve i Grønland.
Og selv om rejetrawlerne har stort
underskud nu, giver de beskæfti-
gelse til byen hele tiden.
Flest penge i rejer
Hvorfor kan man ikke »køre« reje-
produktion og torskeproduktion
samtidig?
— Fordi råvarelageret er for lille,
og fordi arbejdsstyrken er for lille.
Er det rigtigt, at de nye medarbej-
dere i Hjemmestyret har foreslået,
at Sisimiut skal overtage mere af
den grønlandske rejeproduktion,
og altså indhandle rejer sydfra?
— Ja det er tanken, og det vil væ-
re en stor fordel, fordi vi derved får
bedre kvalitet og styrker vore mu-
ligheder i konkurrencen om salg til
udlandet, svarer Simon Olsen.
Og fortsætter, for Sisimiut vil det
blive en stor fordel, økonomisk og
det vil give arbejdspladser i længere
perioder. Og Også for Grønland
som helhed vil det give gevinst, bl. a.
konkurrencemæssigt.
Hvad skal der i så fald blive af de
lokale fiskere, når eller hvis i lukker
for indhandlingen?
— Kommunen og Hjemmestyret
r~~ \ ^
Fiskefabrikken skat helst køre 7-8 måneder om året for at blive rentabel.
Aalisakkerivik imminut akilersinnaaniassaguni ukiumut qaammatini
7-8-ini ingerlasariaqarpoq.
Der er flest penge i rejer, derfor kan fabrikken ikke lukke for indhandlin-
gen i bundgarnssæsonnen.
Kinguppaat aningaasarsissutaasinnaanerpaapput, taamaattumik bund-
garnersornerup nalaani suliffissuaq matusinnaasanngilaq.
har faktisk pligt til at erstatte de ar-
bejdspladser, der eventuelt bliver
lukket. Men i princippet må andre
fabrikker, Sipineq f.eks., overtage
torsken.
Lars Emil Johansen har offentlig
udtalt sin misbilligelse af, at der
netop i bundgarnsperioden i Sisimi-
ut var mere end 100 arbejdsløse, og
på sin vis gør han jer ansvarlige for-
di I lukkede for indhandlingen.
Simon Olsen: — Jeg står fuld-
stændig uforstående overfor en så-
dan udtalelse. Netop i den periode
henvendte jeg mig til Arbejdsfor-
midlingen og bad om yderligere 15
mand, og det kunne man ikke skaf-
fe til fabrikken.
Derfor er det forkert, at fabrik-
ken ikke vil indhandle torsk, vi kan
ikke. Arbejdsløshedsstatistikken
var fremme, da Landstinget havde
samling. Der må være noget galt,
som burde undersøges nøjere, me-
ner Simon Olsen.
— Det er alt for nemt at leve i
Grønland, fortsætter fabrikslede-
ren i Sisimiut. En fisker kan få er-
hvervsstøttelån, uden at der reelt
følger et ansvar med. Han kan tjene
måske 400.000 kr. på et år, men be-
tale 25.000 kr. i renter og afdrag —
nej, det gør han måske ikke!
Kræver holdningsændring
Sålænge, der i kommunalbestyrel-
serne sidder folk, der ikke kan klare
deres egne forhold, betale deres
egne gældsposter, hvordan skal vi
så have tillid til, at de kan klare det
for borgerne?
Der kræves en holdningsæn-
dring.
Før en fisker får erhvervslån,
burde han efter min mening til at
lære produktionsgangen på fabrik-
ken at kende. Tvinges til at samar-
bejde med fabrikken, så han ikke
kommer og vil indhandle lørdag af-
ten, hvor ingen kan tage imod.
Mange småfiskere lever fra hån-
den til munden. De sejler ud i et par
timer, vender hjem, sælger på
Brædtet og bruger straks pengene.
Min mening er den, udtaler Si-
mon Olsen, at når det er godt vejr,
når fisken er der, ja så skal der fi-
skes.
For hvis det går godt for fabrik-
ken, vil det også gå godt for fisker-
ne. Så vil de nemlig få de rigtige pri-
ser for deres fangst, slutter Simon
Olsen.
Indhandlingen til KGHs
fiskefabrik i Sisiumut, 1984:
torsk 324.358
havkat 56.762
helleflynder 15.406
skællaks 35.097
rejer 5.978.343
indhandlet 6.409.966
frosne rejer ... 184.681
råvarer i alt 6.594.647
skanti
VHF
Skanti TRP 2500:
• Alle tilladte kanaler
• Dobbeltvagt
• Meget fin lydkvalitet
• Lavt strømforbrug
• Kompakt og robust
design
• Brugsrigtigt
betjeningspanel
• Nyeste teknik
• Skanti er
dansk,
og 90%
af produk-
tionen
ekspor-
teres
marina
elektronik
Strandvejen 337
2930 Klampenborg
Tlf. 01-63 22 46
30 All IS ARM KM I I I I SK l RI \\ Is