Atuagagdliutit - 13.03.1985, Blaðsíða 39

Forsøgsfiskeri lykkedes
over al forventning
På en måned blev indhandlet knapt 300 tons hellefisk
til bygden Qeqertaq i Diskobugten.
Fra juli til oktober 1984 blev der
gennemført et forsøgsfiskeri efter
hellefisk ved Torssukutak ved Qe-
qertaq. Forsøgsfiskeriet blev en så-
dan succes, at samtlige hellefiske-
fiskere fra Ilulisat tog til området,
og i bygden Qeqertaq blev der på en
måned indhandlet næsten 300 tons
hellefisk.
Resultatet af fiskeriet er, at Ilulis-
sat kommune og PROEKS vil have
opført et større indhandlingsanlæg
i bygden, der kan tage imod de store
mængder fisk, der åbenbart er i om-
rådet.
PROEKS i København har med-
delt handelschef Sven Gjerulff, Ilu-
lissat, at det er absolut nødvendigt
at etablere et nyt indhandlingshus i
Qeqertaq.
Det oplyste handelschefen på et
møde i kommunalbestyrelsen i Ilu-
lissat i januar.
Da fangsten imidlertid skal tran-
posteres videre fra Qeqertaq til
PROEKS-fabrikken i Ilulissat, kan
man imidlertid også forestille sig, at
der blev placeret et indhandlings-
skib i Qeqertaq, sagde handelsche-
fen. Derved ville man spare tran-
sporten fra kutter til indhandlings-
hus og derfra til transportskib.
Men han påpegede, at der stadig
er behov for kran og anden løfteka-
pacitet samten truck til lastning.
Tre tons om dagen
Indtil der er etableret indhandlings-
forhold , der har en større kapacitet,
må der maksimalt indhandles 3.000
kg om dagen og kun af lokalt boen-
de jollefiskere.
Andre bådtyper og fiskere fra
Ilulissat henvises til at indhandle di-
Kinguppaat
Tivolimut
Københavnimi aalisagaarniarfik
Femerling Gammel Kongevejimiit-
toq kinguppannik nutaanik Ilulis-
sani PROEKS-imeersunik tiguseq-
qissinnaajunnaarallarpoq. Køben-
havnimili PROEKS neriuppoq Ti-
voli ammariarpat kinguppannik
nutaanik Danmarkimut tuniseqqit-
tarsinnaalerumaarlutik.
Aalisakkat taamaallaat timmi-
sartut suluusallit atorlugit assartor-,
neqarsinnaasarput. Taamaattumik
kinguppaat nutaat taamaallaat
Nuummiit Ilulissaniillu pineqarsin-
naapput.
Februarip naalernerani
PROEKS kinguppannik nutaanik
Scheizimut nioqquteqarpoq. Kø-
benhavnimilu PROEKS-ip avam-
mut niuerner mut pisortaa Bjørn
rekte til fabrikkerne i Ilulissat, siger
PROEKS i København i sit brev til
handelschefen. Desuden er det i føl-
ge PROEKS ønskeligt at udbygge
konsulentbesøgene i bygden.
På kommunalbestyrelsens møde
oplyste handelschefen desuden, at
han i samarbejde med bygdekonsu-
lenten kunne pege på en placering
af indhandlingshuset tæt ved det
eksisterende fiskehus.
Hvem skal betale
Men hvorfra skal pengene til ind-
handlingshuset komme? Handels-
chef Sven Gjerulff afviste blankt
KGH som finansieringsmulighed.
Derfor er kommunen nu gået i
forhandling med landsstyreområ-
det for bygder og yderdistrikter om
finansiering af et indhandlingshus,
om problemerne omkring transpor-
ten af fiskene til fabrikken i Ilulissat
samt om vandforsyning i Qeqertaq.
På samme møde oplyste fabriks-
leder Poul Bagger, at indhandlings-
forholdene i bygden i forsøgsperio-
den har været helt uforsvarlige. Lo-
kalt havde man ikke magtet de store
mængder fisk, der pludselig blev
indhandlet. Det betød, at fiskene
ikke blev vejet rigtigt af, og at der i
visse tilfælde blev givet for meget.
Desuden blev der direkte stjålet ind-
handlede fisk fra prammen, der så
blev indhandlet igen dagen efter.
Endelig blev der indhandlet fisk,
der var døde i garnet, og som derfor
blev destrueret, da de kom til fa-
brikken i Ilulissat.
Af fabrikkens årsrapport frem-
går det da også, at indhandlingsfor-
søget blev en dyr omgang for PRO-
EKS.
Som eksempel på presset på ind-
nutaat
Furu aperineqarami ima akivoq: —
Danmarkimi misilittaaqqaarluta
Schweizimut ingerlaqqikkumaar-
pugut. Kisiannili soorunalimi niu-
erfiusinnaasut allat aamma eqqu-
maffigaavut.
Erseqqissarpaali misilittakkatik
ikippallaarmata kinguppaat qali-
paajarlugit qerititat marloriaam-
millu akisussuseqartut pillugit er-
seqqissumik oqaaseqarsinnaan-
ngikkallarluni.
Kinguppaat katillugit 350 kg-it
Femerlingimut Københavnimiittu-
mut tunineqarsimapput 100 kg-illu
Zurichimi Genevemilu aalisagaar-
niarfinnut. Danmarkimi Schweizi-
milu aalisagaarniarfinnut nassiun-
neqartartut tassaanerarpai nutaat
qalipaajarlaat nillataartiinnakkat.
handlingsstedet i bygden, nævnte
Poul Bagger, at der normalt ind-
handles en til tre kasser hellefisk om
dagen, men i forsøgsperioden var
man oppe på 1.300 kasser om ugen.
Om ræklingeproduktionen oply-
ste Bagger, at vinterens produktion
lå på omkring 1.300 kg svarende til
omkring 13 tons fisk, hvilket var en
god beskæftigelse for bygden.
Flere hellefisk til fabrikken
Mængden af hellefisk, der er ind-
handlet til PROEKS i Ilulissat er
vokset med 72 procent fra 1983 til
1984.
I 1982 blev der indhandlet 899
tons hellefisk, i 1983 faldt indhand-
lingen til 839 tons, men så steg den i
1984 til 1449 tons.
Man havde kun budgetteret med
900 tons i 1984, men den faktiske
stigning har nu medført, at man
budgetterer med 1.500 tons i 1985.
Årsagen til stigningen er bl.a., at
der kom 272 tons fra Qeqertaq i
1984, mens der i 1983 kun kom 100
kg-
Men de øvrige bygder har også
haft fremgang i hellefiskeriet. Ili-
manaq indhandlede 78,7 tons i
1984, mens bygden kun indhandle-
de 27,6 tons i 1983. Oqaitsut ind-
handlede 73,2 tons i 1984 mod 68,9
tons i 1983.
Meget tyder på, at hellefiskeriet
er blevet væsentligt bedre. I midten
af februar oplyste fabriksleder
Poul Bagger, at der blev indhandlet
mellem 50 og 70 tons om ugen. Det
var hellefisk, der blev fanget ud for
isfjorden. Kun fem tons var slæde-
fisk, der blev fanget fra isen på is-
fjorden.
Eksport af ammassat
til det japanske
marked
Japanerne er meget interesseret i ammassatter med rogn
og giver 10-12 kr. kiloet for varen. Landsstyret har
planer om forsøgsfikseri og udnyttelse af alternative
fiskearter.
Grønland er begyndt at eksportere
ammassater med rogn til det japan-
ske marked. Japanerne er meget in-
teresseret i varen og giver 10-12 kr.
pr. kilo. Det oplyser landsstyre-
mand for erhvervsområdet Lars
Emil Johansen i Landstinget, hvor
man beskæftiger sig med forsøgsfi-
skeri og udnyttelse af alternative fi-
skearter. Landsstyremanden oply-
ser endvidere, at man har en 5 års
erhvervsudviklingsplan, og i den
indgår udnyttelse af alternative fi-
skearter som ammassater, isinger,
uvakker og rødfisk. På næste sam-
ling i maj måned kommer der en re-
degørelser om disse planer.
Disse oplysninger kom frem som
følge af en forespørgsel om, hvor-
dan det var gået med sidste års for-
søgsfiskeri efter ammassatter. For-
søget, som AAK foretog i maj sid-
ste år med chartret norsk skib med
not gav et underskud på 800.000 kr.
og Landsstyret har givet tilskud på
153.000 kr. dertil. Men selv om det
ikke er blevet en suckes, vil man ik-
ke skrinlægge forsøget med am-
massatter og andre alternative fi-
skearter. Man fandt ud af, at notfi-
skeri ikke egner sig til formålet.
Større held havde man på et tidlige-
re forsøgsfiskeri i 1960’erne, hvor
forsøget foregik med flydetrawl.
Og flere talere i tinget anbefaler, at
det næste forsøg foregår med grøn-
landske kuttere og andre mindre fi-
skefartøjer med flydetrawl som
redskab. På forsøget i 1960’erne
fangede man 30-35 tons i døgnet.
Der er mange ammassatter i
Grønland. De optræder i store sti-
mer i forårsmånederne, ikke
mindst i Diskobugten. Men fore-
komsterne i Grønland er ikke så
store som bestanden i Barents Ha-
vet. AAK-forsøget sidste år skøn-
nede, at ammassatbestanden ved
Grønland udgør 5-10 pct. af fore-
komsterne i Barents Havet.
Mase Motorgeneratorer
• 500 Watt til 7.600
Watt
• 12-24-220 og 380
Volt
• Benzin, petroleum,
gas eller diesel
• Specielle støjdæm-
pede modeller
• Specielle
vand-
kølede
modeller |
til både
marina
elektronik
Strandvejen 337
2930 Klampenborg
Tlf. 01-63 22 46
M I IS \R\1RMI I I ISKl RI.NVIS 39