Atuagagdliutit - 03.07.1985, Blaðsíða 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 27 1985
De første HF-ere fra Aasiaat: Lena Christiansen, Narsaq, Julie Dorph, Nuuk, Elisa Evaldsen, Aasiaat, Marie
Fleischer, Uummannaq, Else Jensen, Sisimiut, Johan Frederik Kreutzmann, Sisimiut, Matine Lundblad, /lulissat,
Rink Reimer, Aasiaat, Marie Steenholdt, Aasiaat, Bodil Davidsen, Sisimiut, Laila Falck Petersen, Qasigiannguit,
Maline Fleischer, Ilulissat, Birgithe Geisler, Sisimiut, Axel Jeremiassen, Qasigiannguit, Gerth Jeremiassen, Qasi-
giannguit, Edvard Samuelsen, Ikerasak, Birgithe Lynge Andersen, Nuuk, Astrid Euginius, Sisimiut, Ane Mina
Goliathsen, Qasigiannguit, Vitta Jensen, Qaqortoq, Nuka Kleemann, Upernavik, Birthe Kleist, Sisimiut, Jørgen
Kleist, Sisimiut, Ole Kristiansen, Aasiaat, Peter Olsen, Sisimiut, Svend Carl Olsen, Sisimiut, Kar! Frederik Olsvig,
Ilulissat.
Nødvendigt at decen-
tralisere meget kraftigt
Og uddan jer videre til at indtage de stillinger, vi
tilkaldte har, sagde rektor Leif Bo Petersen til de første
HF-ere fra Aasiaat
Sinerissami
pisiniartutsinnut
Nalunaarutigissavarput Nuummi
Isaruaarniarfiup maannakkut sule-
qatigilermagu Synoptik.
Taamalillutalu isinik mississuisup si-
nerissami angalaarnermini nappar-
simavimmiit allagartaliussaa malilil-
lugu isarussanik nassitsisinnaaler-
pugut.
Isinik misissuisup allagartaliussaa
tammarsimagukku telex atorlugu
paasiniaasinnaavugut.
Uunga normumut
sianerit
Box 89.3900 Nuuk . Telex 90 692 I segodt)
nat'Stop
Nærmest
Københavns
Lufthavn
Fra den 15. april
Enk.vær. kr. 270,-
Dobb.vær. kr. 425,-
incl. morgenkomplet
betjening og moms.
hotel
Flyverbo
Bekvem overnatning
før og efter
flyrejsen
Alleen 73 • 2770 Kastrup
(01)50 2123
Begge tendenser: decentraliserin-
gen ug grønlandiseringen af uddan-
nelserne i Grønland vil på lang sigt
gavne det grønlandske samfund og
bidrage til at gøre Grønland til et
godt sted at leve, sagde rektor til de
første færdige HF-ere i Aasiaat, Le-
if Bo Petersen ved afslutningen på
Ilinniaqqinnissamut.
— Da kurset startede her i Aasi-
aat, fortsatte rektor, oplevede vi i
høj grad, at I, de kommende stude-
rende, strittede imod decentralise-
ringen. I ville hellere gå et andet
sted. ! var måske lidt småfornær-
mede over at det ikke var jeres by,
der havde fået et HF-kursus, men
den »væmmelige« by Aasiaat.
En del af jer ville hellere have væ-
ret til Nuuk og tage HF, fordi l følte
at der foregik mere og der kendte I
i forvejen en masse mennesker.
Jeg kan godt forstå denne skep-
sis, som I mødte os med, forstå den
tiltrækning, som landets hovedstad
har, men jeg er sikker på, at hvis
Grønland i fremtiden skal være et
velfungerende samfund, så er det
helt nødvendigt at man decentrali-
serer meget kraftigt, forellers ender
man med at hele befolkningen bor
omkring Nuuk mens resten af lan-
det ligger øde.
God by
Jeg tror også, fortsatte Leif Bo Pe-
tersen, at I efter to år i Aasiaat, lige-
som jeg selv og lærerne, der også til-
rejsende udefra, er enige med os i,
at den skepsis vi mødte byen med,
er helt ubegrundet. Vi har alle ople-
vet, tror jeg, at Aasiaat er en god by
at leve i, og jeg håber, at I vil tage
hjem til jeres kammerater i jeres
hjembyer, som er kommende stu-
derende her og fortælle dem det.
Jeg tror egentlig, at det allerede er
sket. Det synes jeg, at jeg kan mær-
ke på holdningen hos de nye stude-
rende, vi er ved at optage nu.
• Også med hensyn til grønlandise-
ringen, er der som nævnt forbundet
problemer: der var engang en af jer,
der sagde til mig, da vi snakkede om
grønlandsk HF, at det, der i virke-
ligheden skete, når man lavede et
grønlandsk HF-kursus i Aasiaat,
det var, at man tilkaldte en række
lærere fra Danmark, som så lavde
et lille stykke Danmark i Grønland.
Sådan gik det, sagde han, fordi vi
tilkaldte lærere kom med danske
normer og forventninger, og fordi
vi ønskede at indrette kurset efter
vore forestillinger og effektivitet og
rationalitet.
I er selv nøglen
Ser vil på HF’s historie i Grønland,
som nu går otte ni år tilbage, så kan
man se en stadig tilpasning af ud-
dannelsen således at den passer bed-
re og bedre til de grønlandske for-
hold, og i den henseende tager vi et
stort skridt fremad næste år, når
uddannelsen bliver en tre-årig gym-
nasial uddannelse med en lang ræk-
ke særlige grønlandske træk. Men
selvfølgelig er disse ændringer ikke
tilstrækkelige til at gøre uddannel-
sen til en egentlig grønlandsk ud-
dannelse.
I har fuldstændig ret i at sige, at
vi stiller vore krav udfra vor bag-
grund, og det er muligt, at det er et
andet resultat, der kan opnås, eller
at resultatet kan opnås udfra andre
normer end vore. Det må blive jeres
generations opgave at finde ud af
det, men det sker ikke nemt og hur-
tigt. Løsningen på problemet, er I
selv .nøglen til. Løsningen hedder:
uddan jer videre til at indtage de
stillinger, som vi tilkaldte nu har.
Først da vil I rigtigt kunne efter-
prøve, hvad der er ønskeligt og mu-
ligt udfra helt grønlandske præmis-
ser.
Til slut sagde rektor Leif Bo Pe-
tersen, at han syntes man havde
haft to spændende år sammen, og
ønskede eleverne tillykke samt ud-
bragte det ønske, at de ville nå de
mål de har sat sig med videre ud-
dannelse og hele tilværelse iøvrigt.
Eqiterutitsina-
veersaartariaqarpoq
Kalaallit Nunaanni ilinniatitaaner-
mik kalaalinngorsaaneq eqiterusi-
manngitsumillu ingerlatsineq ka-
laallinut iluaqutaassapput Kalaallit
Nunaatalu inuuffigiuminartun-
ngornissaanut pisooqataassallutik,
Aasianni HF-imi ilinniartut siulliit
naggataarnersiorneranni rektor
Leif Bo Petersen oqarpoq.
— Eqqaamalluarpara maani Aa-
sianni aallarteqqaaratta eqiterusi-
masumik ingerlatseriaaseq assut
akerlerisarissi, rektoriat nangip-
poq. Immaqa ilaatigut ajuusaaruti-
gisimagaluarparsi nammineq illo-
qarfissinni pinnasi »Aasiapajussu-
arni« HF-ertariaqarnersi.
Ilasi Nuummi HF-erumanerusi-
magunaraluarput, misigisimaga-
mik tassani pisoqarnerusartoq tas-
sanilu ilisarisimasaqarnerullutik.
Tamanna paasilluarsinnaavara,
Kalaallillu Nunaanni illoqarfiit
pingaarnersaata pilerinaateqarne-
runera qularinngilluinnarlugu,
aammali qularinngilara Kalaallit
Nunaat siunissami ingerlalluassap-
pat eqiterusimasumik ingerlatsina-
veersaarluinnartariaqartugut, taa-
maanngippammi inuit amerlaner-
saat Nuup eqqaani najugaqalissap-
put nunap sinnera inoqanngitsoq.
Leif Petersenilu nangippoq, — isu-
maqarpunga ukiuni marlunni Aasi-
anneereerlusi maanna uagutsitut
ilinniartitsisutut tikisitatuulli paasi-
simagissi illoqarfik pisarianngillu-
innartumik ilippagipilussimagalua-
rissi. Isumaqarpungalu uatsituulli
paasisimagissi illoqarfik inuuffigi-
uminarluinnartuusoq, neriuppu-
ngalu illoqarfissinnut angerlarussi
ikinngutisi oqaluttuukkumaarisi
Aasiaat ilinniagaqarfigissallugit
nuannerluinnartuusut. Isumaqar-
pungalumi taamaaliukannereersi-
masusi. Isumaqarpunga tamanna
maanna ilinniartunngortartut
isummertarneratigut paasisinnaal-
lugu.
Kalaalinngorsaaneruttaaq tu-
ngaatigut ajornartorsiuteqarpoq:
eqqaamavara ilaanni kalaallit HF-
it oqaloqatigiissutigitillugu ilassi
oqarfigigaanga, kalaallit HF-ian-
nik Aasianni aallartitsisoqarnialer-
mat qallunaanik ilinniartitsisunik
tikisitsisoqarsimasoq taamaalior-
nikkullu Danmarkimineq Kalaallit
Nunaanni pilersinneqarsimasoq,
tassami uagut ilinniartitsisuusugut
qallunaatut isummertarnerput nali-
lersuisaaserpullu tunngavigalugit
atuartitsineq ingerlakkatsigu.
Bissi pingaarnersaavusi
Kalaallit Nunaannili HF-eqarneq
ukiuni arfineq-pingasuni ingerlan-
neqarsimalersoq qiviaraanni taku-
neqarsinnaavoq ilinniarneq pitsaa-
neruleraluttuinnarsimasoq Kalaal-
lit Nunaanni pissutsinut naleqqus-
sarneqaraluttuinarsimanini pissuti-
galugu, ilinniartitsinerlu suli aap-
paagumiit pitsanngorujussuaqqit-
tussaavoq ukiunik pingasunik sivi-
sussuseqalerluni gymnasiami ilinni-
arninngortussaagami taamalu suli
arlalippassuartigut kalaalinngor-
sarneqartussaalluni. Taamaakka-
luartorli ilinniartitaaneq kalaallit
ilinniartitsisaasiviattut taaneqalis-
sappat iliuutsit tamakku suli nam-
maqqajanngillat.
Ilumoorpusi oqarassi uagut
tunngavissarisavut tunngavigival-
laarlugit ingerlatsisugut, immaqa-
lumi allatut ittunik angusaqarsi-
massagaluarpugut allatut ittunik
tunngaveqarluta ingerlatsisimaga-
luarutta. Tamannali ilissi suliassa-
riumaarparsi, imaalitsiaannarmi
allanngortitsisoqartanngilaq.
Ajornartorsiutip qaangerneqarnis-
saanut ilissi nammineq apeqqutaa-
nerpaavusi: llinniaqqinniaritsimi
tikisitat atorfii tigusinnaajumallu-
git. Taamaalippat aatsaat kalaallit
tunngavissarititaat tunngavigalugit
ingerlatsiniarneq misilissinnaalis-
savarsi.
Nersornaatisisoq. Saviminileriner-
mik ilinniarfimmi Nuummiittumi
naggataarnersiornermi Louise Flei-
scher ukiuni 15-ini atuarfimmi Suli-
simanini pillugu nersorniarneqar-
poq, pilluaqqussummillu tunine-
qarmat saviminilerinermik ilinniar-
tuusut 61-it assatik pattaappaat.
Ilinniartut inivissortut tassaap-
put Daniel Skifte, Carl Chr Lang
aamma Johanne Berthelsen.
Louise Fleischer igaffimmiittoq
naasunnaattaaqarluni.
Hæder. Ved afslutningen på Metal-
skolen i Nuuk blev Louise Fleischer
hædret for 15 års tjeneste på sko-
len, og hun overrakt en hilsen og
taktfaste klapsalver fra de 61 elever
der var færdige med basisåret som
smed- og maskinarbejdere.
Helfærdige med uddannelse blev
Daniel Skifte, Carl Chr. Lang og
Johanne Berthelsen.
Louise Fleischer i køkkenet med
blomsterhilsnen.
Saviminilerinermik ilinniartut naggataarnersiornerminni kalaaliminertsu-
upput.
Der var grønlandsk mad på bordet ved afslutningen på Metalskolen i
Nuuk.