Atuagagdliutit - 03.07.1985, Blaðsíða 9

NR. 27 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9

grønlandsposten
Aaligooq
ikinngutigiit
P-M.P. Oqartoqartarpoq ikinngutigiikkaanni aningaasat apeqqutaatit-
tariaqanngitsut. Oqaaseq taanna uppernarsarneqannguatsiarpoq Nu-
natta, Islandip Norgillu Tunumi ammassanniartarnissaq pillugu ataatsi-
miinnerata ajalusoorneratigut, aalisagannguimmi tamakku pingaarute-
qaqisut tonsit 100.000-erpassuit Tunup avataani pisarineqartarmata.
Nunatta piumasaraa Tunup avataani ammassat piarineqartartut uki-
umut 1 mili. tonsiusut 13 pct.-ii pisarisarumallugit, taamali pisoqarmat
ataatsimiinerit maangaannarput. Immaqami kinngutigiiinneq ajalusu-
unngikkaluarpoq, ikkuli ikinngutivut nipangerput aaliangiisoqanngilar-
lu ataatsimut pisassat amerlasusissaannik pissassallu agguataarneqar-
nissaannik.
Kalaallit pisariumasaat 13 pct. naleqartut 200 mili. kr.inik islandimiut
ingasagisimagunarpaat, taavalu ikinngutigiinnerup tarornissaa (annikil-
linissaa) orniginerusimallugu.
Nunarput ammassanniaqataasarumappat — taamaaliorusuppugul-
lumi — taava illuinnaasiortumik pisassanik aaliangiisariaqassaagut,
maanna qaammataajunnaarmalluunniit ammassanniarnerup aallartin-
nissaanut.
Taamalu pisoqarnera nuannerpianngilaq.
Imaanngilarlu islandimiut norgimiullu narassimaarnissaat annilaan-
gatigigatsigu.
Annilaanngatigineruvarput tamakkiisumik pisassanik aaliangiiso-
qannginnera, taamalu ammassat nungutsaaliornissaannik isumannaal-
lisaasoqannginnera. Aalisakkanimmi ilisimatuut oqarfigisariaqaraluar-
paatigut:« llissi aalisartut maani maanilu piniarussi imalu amerlatigisu-
nik pisaqarussi, taava uagut aalisakkanik ilisimatuut neriorsussavassi
piniapilunngitsusi. Aammami kingulissasi ammassannik pissaqartaria-
qarmata!« Taamali isumannaallisaanissaq amigaatigaarput, tamanna-
luuna isumakulunnartoqartikkipput.
sulilu isumakulunnartoqarneruvoq tamakkiisumik pisassanik aalian-
giinissaq islandimiut akornusermassuk.
Ungasissorsuunngitsukkut islandimiut aalisarnikkut ministeriat Hall-
dor Asgrimsson Nuummiikkami oqarpoq islandimiut aalisakkanik ilisi-
tnatuut allanit ta manit ammassat pillugit ilisimasaqarnersaannguatsiar-
tut.
Taama ilisimasaqartigigaanni islandimiut sapaatip akunnerani
kingulermi iliornerattut takkorliisoqarsinnaanngilaq.
Jan Mayenip, Nunatta Islandillu akornanni ammassannik so-
qutiginnittut piumasaannarminnik iliorsinnaanngillat. Taa-
ntaammallu taakku tamarmik piumaffigineqartariaqarput ataat-
simeeqatigeeqqilissasut, ikinngutiimmi taamaaliortarmata.
Mellem venner?
\
P-M.P. Et gammelt ord siger, at der aldrig skal være penge mellem ven-
ner. Dette ord synes bekræftet i sammenbruddet af forhandlingerne
mellem Grønland, Island og Norge om ammassat-fiskeriet på den fæl-
les bestand af den lille, værdifulde fisk, der årligt skovles op af havet ud
for Østgrønland i mængder, der måles i hundredtusinder tons.
Da Grønlands krav om 13 procent af et total-fiskeri på omkring en
million tons årligt kom på bordet, var det slut. Måske var det ikke ligef-
rem hele venskabet, der røg sig en tur, men vennerne på den anden side
af Danmarksstrædet valgte i hvert fald at klappe i. Der blev ikke fastsat
nogen TAC endsige fordelt kvoter landene imellem.
De omkring 200 millioner kroner, som en grønlandsk andel på 13
procent ville have kostet det islandske fiskeri, var åbenbart en for høj
Pris, og så valgte man at skrue en tand ned for venskabet.
Hvis Grønland vil med i ammassatfiskeriet — og selvfølgeligt vil vi
det — skal der nu fra grønlandsk side ensidigt fastsættes en kvote for det
fiskeri, vi meget gerne skal starte op om mindre end en måned.
Og det er en situation, som ikke er særlig behagelig.
Når vi finder situationen så ubehagelig, hænger det i mindre grad
sammen med frygt for sure miner fra islændingenes og nordmændenes
side.
Langt mere frygter vi konsekvenserne af den kendsgerning, at der ik-
ke er fastsat nogen TAC — at fiskeriet totalt set savner det biologiske
sikkerhedsnet, der nogenlunde kan formuleres således: »Hvis I, fisker-
ne, inden for det aktuelle område holder jer inden for grænserne af så
°g så store total-fangster, så kan vi, biologerne, på den anden side med
god sikkerhed lovejer, at I ikke driver rovdrift på bestanden. Der er alt-
så også ammassat til jeres børn og børnebørn!«
Men denne sikkerhed savner vi altså, og det er betænkeligt.
Og det er særligt betænkeligt, at det netop var Island, der så at sige
spændte ben for TAC-en.
Det er ikke lang tid siden, at den islandske fiskeriminister, Halldor
Asgrimsson, i Nuuk kunne konstatere, at netop hans biologer nok er
dem i verden, der ved mest om ammassat.
Når man sidder inden med en sådan ekspertviden, kan man ikke tilla-
de en holdning som den, islændingene lagde for dagen i sidste uge
Ingen af de tre lande, der er interesserede i ammassat’en mel-
lem Jan Mayn, Island og Grønland, kan tillade sig at spille ha-
sard med bestanden. Og derfor må det være et krav til dem alle,
at de pænt finder tilbage til forhandlingsbordet. Som det søm-
mer sig, når man er mellem venner.
Ila-
I
(Kup. suj. nangitan)
taasa aaqqissuunneqarnerisa alla-
ngortiterneqarnissaat, sullivippa-
laartumik ilinniartitsivissatut piuk-
kunnarnerusunngortillugit.
Siunnersuutit tamakku ilaatigut
qulakkiissavaat:
— Inuusuttut tamarmik ilinniaga-
qarnissamut piviusumik neqe-
roorfigineqarnissaat.
— Sulianut sammititanik tunnga-
viusumik ilinniagaqarnerit na-
jugaqarfigisami ingerlanneqar-
sinnaalernerat, imaappoq, ta-
makku qitiusuinnarmiit inger-
lanneqartikkunnaarneqarnerat
anguneqassalluni.
— Meeqqat atuarfiata inuutissar-
siutinullu ilinniartitaanerit
avissaarutaasa millisinneqar-
nissaat.
— Ilinniartitaanerni ilinniagaqar-
nermik naammassinnittarne-
rup anginerulersinneqarnissaa.
— Kommunet akisussaatinneqa-
lissasut inuusuttut siunissaan-
nut.
— Kommunet inuutissarsiutitigut
ineriartortitsinerminni nukit-
torsarneqassasut ilinniartitaa-
nikkut tunngavissap pilersinne-
qarneratigut!
Suliniutinut tamakkununnga, i-
ngammik inuusuttunut sammiti-
taasunut, peqatigitigitillugu eqqar-
saataavoq ilinniagaqarsimanngit-
sunut utoqqaanerumaanut sammi-
titanik ilinniagaqarnissamut neqe-
roorutinik immikkut iltunik ineri-
artortitsinissaq. Neqeroorutini ta-
makkunani sianiginiarneqassapput
inuutissarsiutinut misilittakkat
aamma sulinermi — ilaquttanullu
pisussaaffinnut tunngasut. Aam-
mattaaq sulianut tunngasumik ilin-
niagaqarnermik nangitsinernut an-
nertuneroqisumik angusaqarniar-
toqartariaqarpoq.
Tamakku kingornatigut ilinniar-
titaanerit imarisaat perorsaariaa-
serlu pillugit pisariaqartumik iliuu-
serisassat aaqqiiviginiarneqassap-
put, taamaaliornikkut ilinniartut
nammineersinnaanerat, suleqati-
ginnissinnaassusiat suliamullu pik-
korissusiat pitsanngorsaavigine-
qassammata. Suliaq taamaattoq
atuarfiinnarnit ingerlanneqassan-
ngilaq, ilinniartulli namminneerlu-
tik peqataasariaqarput. Taamatut
allanngortitsinikkut qulakkeerne-
qassaaq inuiaqatigiit ineriartortin-
neqarneranni ilinniartitaanerit ti-
mitalimmik peqataatinneqarnis-
saat.
Oqaatigineqareersutulli imaap-
poq, ilinniartitaanerit naamman-
ngitsut. Qulaaniillusooq isigalugu
imaappoq, kommunet najugaqar-
fimmilu sulisitsisut inuusuttut siu-
nissaannut akisussaatinneqalissa-
sut, ilinniartitaaneq suliffissaqar-
nerlu eqqarsaatigalugit. Tamanna
kommunenut annertuumik pisu-
saaffiliivoq, Namminersornerullu-
tillu Oqartussat sapinngisaq tamaat
tapersersuillutillu isumassanik tu-
nioraasuuniassapput. Ullumikkulli
Namminersornerullutik Oqartus-
sat tamakkunatigut iliuuseqarnerat
siamasippallaarpoq imminullu ata-
qatigiissagaanngippallaarluni,
aammalu politikkikkut suliaqartut
tungaanniit ineriartorneq qanoq
ilusilik kissaatigineqarnersoq ersa-
rinngippallaarluni. Taamaattumik
Namminersornerullutik Oqartus-
sanit nukinnik ataatsimoortumik
pingaarnersiuulluni tulleriiaariner-
talimmik iliuuseqarnissamut isum-
manik saqqummiussorneqarsima-
sut tapersersorniarpakka.
Tassalu taamaalillunga oqallin-
nissamut, neriuutigisannut amerla-
suut peqataaffigiumaagaannut,
tunngasumik ilanngussara siulleq
saqqummiuppara. llinniartitaaner-
nut ajornartorsiutit tamatsinnut
kalluisuupput.
Aallaavissaq tassaavoq suliamut
tunngasunik ilinniartitaanerit al-
lanngortitsivigineqartariaqarnerat.
Aaqqiissutissamilli qanorluunniit
ittumik toqqaassagaluarutta kik-
kut tamarmik paasisariaqarpaat
sulianut tunngasunik ilinniartitaa-
nerit aallunnerusariaqarivut, aam-
ma aningaasartassai eqqarsaatiga-
lugit. aatsaat taamaaliornikkut
namminersornerunermut neriullu-
aatigut piviusunngortinneqarsin-
naapput.
Josef Motzfeldt
Niuernermut inuutissarsiu-
titigullu ilinniartitaanernut
Naalakkersuisoq)
24.6.1985.
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
Illu tuniniagaq
Boligstøtteudvalgip matumuuna tuniniarpaa illu B 236, tuniniar-
neqartut tassaapput illut affarleriit 368/262 Ammassallip kom-
muniani nunaqarfimmi Kap Danimittut.
Ilaqutariinnut ataatsinut illuliaapput typeq 3-usut. Illu 1961-imi
sananeqarsimavoq 1980-imilu innaallagisserneqarsimalluni. Qa-
liaqarani angissuseraa 33,7 m2.
Illu issusiatut itillugu tuniniarneqarpoq tunisisoq akisussaassuse-
qartinnagu.
Illu akisunerpaamik akiliiumasumut tunineqassaaq. Tunineqar-
pat illu boligstøtteudvalgip tungaaniit oqartussaaffigineerutivis-
saaq.
Alakkatigut telegrammikkulluunniit pisiariumannissut nassiun-
neqassaaq uunga: Boligstøtteudvalget, postbox 1030, 3900
Godthåb, tiguneqarsimassalluni kingusinnerpaamik ataasin-
ngornermi 29. juli 1985.
Boligstøtteudvalget
Hus til salg
Boligstøtteudvalget udbyder herved den faste ejendom B 236 af
Angmagssalik kommune, bygden Kap Dans koordinater
368/262, til salg.
Der er tale om et énfamiliehus type 3. Huset er opført i 1961 og i
1980 er der installeret el. Bruttoetagearealet er på 33,7 m2 i ét
plan.
Ejendommen udbydes til salg således som den er og forefindes
og uden ansvar for sælger.
Ejendommen sælges for højeste, kontante tilbud. Ved en overta-
gelse vil der ikke fra boligstøtteudvalgets side være pålagt ejen-
dommen nogen rådighedsbegrænsning.
Skriftligt eller telegrafisk købstilbud skal være boligstøtteudval-
get, postboks 1030, 3900 Godthåb, i hænde senest mandag den
29. juli 1985.
Boligstøtteudvalget
GRØNLANDSKE
ANORAKKER
Sianerlutit angissusissaa oqaatigiuk.
Mersussavarput nassiullugulu.
De ringer og opgiver mål.
Vi syr og sender Dem varen.
Annoraaminerpassuarnik peqarpugut.
Sianerit — sumulluunniit nassiussisinnaavugut.
Alt i stof, vi har Grønlands største stoflager.
De ringer — og vi sender overalt.
AASIAAT SYSTUE
<£> <$>
Box 3 3950 Aasiaat
Tlf 4 21 SS