Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 02.10.1985, Qupperneq 11

Atuagagdliutit - 02.10.1985, Qupperneq 11
NR. 40 1985 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 11 Ittoqqortoormiini aasami sapaammi. Oqaluffiup ungataaniippoq KGH-ip qerititsiviutaa ungallerpaajuppullu nalunaarasuartaaserisoqarfiup illutai. ittoqqortoormiit en sommersøndag. Bag kirken skimtes KGHs nye fryselager, og helt i baggrunden ses televæsnets bygninger. (Foto: Roland Thomsen) Ittoqqortoormiit — En jubilerende by, der blev ufrivillig vært for ny kolonialisme I forbindelse med Ittoqqortoormiits 60-års jubilæum, der faldt sammen med de første olieefterforskningsaktiviteter i Jameson Land, har kommunaldirektør Roland Thomsen skrevet følgende causeri om jubilaren og olien Med ansigtet mod syd, med udsyn td verdens største fjord og en natur så ufattelig stor og stille. Sådan står busten af Miki på en fjeldhylde ovenfor Ittoqqortoormiit. Busten står som et vartegn for byens grund- lægger og for grundlæggelsen, der tandt sted en sommerdag i 1925, da 87 mennesker fra Ammassalik an- kom til stedet her. Uanset årsagen hl byens grundlæggelse var den til gavn for de fangerfamilier, der, som koloni sker i eget land, bosatte sig i distriktet. Scoresbysundkomi- teen havde forberedt deres an- komst, og de kunne straks flytte ind 1 de små huse, der var rejst til dem. Den 4. september i år fejrede It- toqqortoormiit så sin 60-års fød- selsdag. Borgmester Jonas Daniel- sen åbnede festlighederne med flag- hejsning og tale foran kommune- kontoret klokken 8,00, og en 40 — 50 mennesker var mødt op. Det rØd-hvide flag gik til tops, og i den anden ende af byen hejste KGH sit rød-hvide flag. Samme farver, men hver sit symbol. For en kirke, der var propfyldt af festklædte mennesker, holdt palase Thorvald Simonsen gudstjeneste, da klokken var blevet 10,00. Fest og spisning Forsamlingshuset var rammen om en fællesspisning, som kommunen havde arrangeret for hele kommu- nen. En middag for byens og byg- dernes 500 beboere. Der blev kogt i store gryder i flere af de små hjem samt på ældrekol- lektivet, og kogekonerne serverede for de fremmødte. Det bedste af det bedste: Moskusokse, sæl, mågeun- ger og pukkelhval/sildepisker-spe- cialiteter. Desuden sodavand til børnene og kaffe til de voksne. Aftenen forløb ikke mindre fest- lig. Dels var der dansemik i forsam- lingshuset, og dels var kommunal- bestyrelsen vært for cirka 50 ældre mennesker fra by og bygd, institu- tionslederne, foreningsformænd med flere. Grundlæggerens barnebarn Talerne var mange og lange. Alan Havsteen-Mikkelsen og hans frue, Colette, modtog mange smukke ord og tanker. Både som æresgæ- ster og for Miki — Ejnar Mikkelsen — Byens grundlægger. Han, som i sin tid tog initiativ til, at de første ammassalikker kom hertil. Alan er barnebarn af Miki og ol- debarn af Ammassaliks »opda- ger«, Gustav Holm. Og æresgæ- sten havde gaver med til byen. Blandt andet en smuk fotosamling af billeder fra byens 40-års fødsels- dag, da Miki selv deltog og — den gang som nu — blev rost for sin ind- sats. Men talerne, der blev holdt den 4. september, henvendte sig primært til de ældre i Ittoqqortoormiit. De, der som fangere havde formået at leve i dette afsides og barske di- strikt. De, der ved flid og dygtighed havde formået at skaffe føde, så slægt kan følge slægt. De, som holdt ud og gjorde byen til det, den er i dag — et levedygtigt samfund midt i en moderne verden. Ufrivillig vært Og det var så i sit tresindstyvende livsår, at Ittoqqortoormiit skulle blive ufrivillig vært for en ny kolo- nialisme. Konstabel Pynt — Con- stable Point — og Jameson Land er blevet dagligdags udtryk i pressen. En lille grønlandsk kommune, som kæmper en kamp for at give si- ne borgere de fordele, der burde være en selvfølge uanset hvor de bor i landet, får placeret en uhygge- lig arbejdsplads i sin midte. Først i juli, da butikken var udgå- et for mange dagligvarer som kar- tofler, mælk, ost med mere, kom årets første skib ind i fjorden. Det sejlede forjættende tæt forbi Ittoq- qortoormiit, men fortsatte skuffen- de ind i Hurry Fjord med materialer til olie-efterforsknings-forsynings- basen på Konstabel Pynt. Tre uger efter kom så årets andet skib. Denne gang til Ittoqqortoor- miit og med varer. Kartofler, mælk frisk frugt. Og den historie om ka- pitalens magt blev så glemt. 100 mand og tusindvis af gæs Der var rejst en teltlejr derinde på Konstabel Pynt. På sletten, hvor bramgæs trækker og fælder i tu- sindtal til glæde for fangersamfun- det. Her var nu 100 mand i gang med at anlægge forsyningsbasen og flyvepladsen for oliegiganten AR- CO. Den 15. oktober skal det hele stå færdig, og der gøres en ihærdig ind- sats. Grundig planlægning, effek- tiv styring, 24 timer i døgnet, alle ugens syv dage. Det kører allerede som smurt. På fire måneder er Nerierit Inaat blevet forvandlet fra et hvilested for tusinder af bramgæs og kortnæty- bede gæs til et hvilested for Bell 204, Hudges 500 og Dash-7. Endnu kan moskusokserne ses fredeligt græssende på sletterne og skråningerne. Og moskusoksejag- ten, der gik ind den 23. august, gav da også et godt udbytte. Og — på grund af et samfundsvenligt forde- lingssystem — 6 kilo saftigt og gra- tis kød til hver person i byen. Undergang — til ukendt løn Den enorme menneskelige aktivi- tet, der pludseligt udfoldes i dette ellers så stor og stille naturområde, kan let blive årsag til fangersamfun- dets undergang. De nye lyde — og nye og fremme- de er de — kan forstyrre og skræm- me både dyr og mennesker. Der annonceres med 30 stillinger, der skal besættes, heraf et endnu uoplyst antal, der skal besættes af landets befolkning. Der udsendes ansøgningsskema- er, som skal oplyse Geophysical Services Inc. og Texas Instruments om, hvem der er egnede til disse jobs i Jameson Land. Det er der intet usædvanligt i. Mere ualmindeligt er det, at ansøge- ren skal opgive nuværende løn og angive forventet løn ved olieefter- forskningen. Og usædvanligt er det også, at arbejdsmarkedskontorer- ne, som er ansøgeren behjælpelig med at udfylde skemaerne, heller ikke ved, hvilken løn der tilbydes for en indsats på 12 timer daglig, al- le ugens syv dage, i fire uger. skaber er det godt at være i besid- delse af, men de må ikke være en be- tingelse for jobs, som der er tale om her. Gad vidst, spørges der, hvem der varetager den grønlandske arbej- ders interesser i olieefterforsknin- gen. Den første olie — Og den sidste Men måske er det slet ikke så slemt alligevel. Endnu er fangsten god. Og der er mange andre lyspunkter: Landsstyremedlem Hendrik Niel- sen og folketingsmedlem Preben Lange har været på besøg og er ble- vet orienteret om samfundets pro- blemer. En delegation af kommunalpoli- tikere fra Ammassalik var sidst i au- gust på venskabsbesøg og udviste interesse for samarbejde de to øst- grønlandske kommuner imellem. Især på beflyvningsområdet. Grøn- landsfly med direktør Claes Piper i spidsen har netop været på oriente- ringsbesøg i byen, hvor han fortalte om det kommende års beflyvning af distriktet og åbnede døren til et samarbejde med kommunalbesty- relsen. Der er planlagt møder mel- lem ARCO og de kommunale poli- tikere, og medio oktober skal der holdes møde i det af råstofforvalt- ningen nedsatte kontaktudvalg. Sidstnævnte er sammensat af borg- mester Jonas Danielsen, lands- tingsmedlem Andreas Sanimuinaq og fanger Kristian Simonsen. Og der er da håb om, at Ittoqqor- toormiits isolation brydes, nu hvor flyvepladsen er rykket fra det fjerne Mestersvig til Konstabel Pynt, kun 30 kilometer fra byen. Men når den første olie springer i Grønland, så er der en samfunds- gruppes livsgrundlag, som samtidig får den sidste olie. pakatsiumångikuvit Atuagagdfiutine neKeroruteKarit Det sker på engelsk Og for at sikre sig mod unødig til- gang gør man arbejdssproget til en- gelsk. Selv ved de arbejdsmandslignen- de jobs som recorder-medhjælper og landmålerhjælper, hvor der kunne have været lavet et arrange- ment med ansættelse af grøn- landsk/engelsk-sprogede for- mænd, er betingelsen, at ansøgeren skal være i besiddelse af et udefine- ret engelsk-kundskab. Sprogkund- Manufaktur en gros Strømper — tricotage — strik- varersmåting o.s.v. Kontakt os når De er hernede i Danmark. Fa. VIGGO TRUSTRUP Håndværkervænget 9, 3400 Hillerød, Tlf. (02) 26 20 44. Køb grænsepladebil hos Bukkehave en god og billig løsning Vi har udarbejdet et lille skrift, i hvilket De kan læse alt om regler for kørsel på grænseplader. Vi kan også være Dem behjælpelig med senere omregistre- ring. Send nedenstående kupon og De vil høre fra os omgåen- de. Navn:_____________________________________________ Adresse:__________________________________________ CHR. BUKKEHAVE & SØN Lerchesvej 11, P.O. Box 140, 5700 Svendborg Turistudtajning gennem mere end 50 år Telex 58164 Buear DK TH.: nationalt 09 2114 57 flere linier, internationalt: 46 9 2114 57

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.