Atuagagdliutit - 27.11.1985, Page 11

bl^_48 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Landsrådimut ilaasortaasi-
masoq Jakob Nielsen,
Alluitsup Paa, toquvoq
Jaakup toquneratigut Nunatsinni naalakkersuinikkut pillammaat ilaat annaavarput
~~~ Nunatta piniartuunermit aalisartuunermut ikaarsaariarnerani sullissisimasut ilaat
Tamanna oqaatigineqareerpat
®amma oqaatigineqassaaq Jaaku
assaammat Nunatsinni nunaqar-
'•t ikinngutaat. Jaaku landsrådimi
jtøasortaavoq 1951-imiit 63-imut.
“'ffissami tamatumani naalakker-
Suinikkut suliniutit arlaqartorujus-
sJiupput, ilaatigut inunnik nutseri-
sttsilluni eqiterisitsinermik naalak-
*<®i'suinikkut suliaqartunit kalaalli-
nit qallunaanillu tulluartutut isigi-
neqalersimasumik.
Jaakup nunaqarfeeqqat ataavar-
nissaat sorsuutigisimavaa, minne-
runngitsumik Aappilattoq Nunap
»suata eqqaaniittoq asaqisani pillu-
®u sorsuutiginnissimalluni. Sulias-
^an> tamanna sorsuutigaa ajugaal-
Unilu, taamaakkaluartorli sulias-
Sa9 taamaattoq sorsuutigissallugu
aJ°rnakusoorsimaqaaq — naala-
Saaffik Nunatsinnilu suleqaterpas-
SUlt nunaqarfeeqqat Nunatsinni
nutaaliaasumi inissaqarnerannik
uPperinnikkunnaarsimasut akerle-
ralpgit. Maanna Inatsisartuni isu-
ma* eqqortuusutut isumaqarfigaa-
Vut. aammalu nunaqarfiit maan-
nakkut Nunatta ineriartornerani
tunngavissaqartumikk peqataanis-
saannut piumasaqarnerannik ataq-
9'nninnera ingerlateqqikkumavar-
PPt- Erneralumi, Hendrik, maanna
nunaqarfiit pillugit Naalakkersui-
suni ilaasortaavoq. Nunatta kuja-
taani, uumateqarfiginerpaasaani
anersaaqarfiginerpaasaanilu, sul-
lissingaarsimanini pissutigalugu
»Hans Hedtoft«-ip umiiarnerati-
gut naalakkersuinikkut qaninner-
sumik naliliisussanut immikkut ili-
simasalittut ilaasortassatut toqqar-
neqarpoq.
KGH-mi ukiorpassuarni sulisi-
manermi saniatigut kujataani aali-
sarnerup ineritikkiartorneqarlerne-
rani sallersaasut ilagisimavai. Taa-
matut sulinini nuna tamakkerlugu
nunaqarfinnilu naalakkersuinik-
kut sulinermik ilaqartippaa, qanga
sysselrådini, kommunerådini, kii-
salu kommunalbestyrelsen! — 1977
tikivillugu.
Jaaku ikinnguterpassuaqarpoq.
Angerlarsimaffimminni — nuliani-
lu Maaliaaraq — ukiorpassuarni
ikinnguterpassuatik kalaallit qallu-
naallu isertittuartarpaat, iserumi-
nassutsimikkut ikinngutinnerner-
mikkullu kalaalivittut pissuseqar-
tuullutik. Taama isersimaartillugit
ersissutiginngisaannarpaa Nunatta
nammineq ilumini pissutsinik oqar-
tussaaqataalernissaminik tunnga-
veqartumik piumasaqarnera —
Danmarkimik qallunaanillu ikin-
ngutitsinnik suleqateqarluni. Nam-
minersornerulernerup pisariqassu-
sia arajutsisimanngilaa, tamannalu
nammineerluni tapersersugarilersi-
mallugu.
Nuliaralu Alluitsup Paanut pala-
sinngoriartorlunga tikikkatta nulii-
lu tikilluaqqusinerat puigorsin-
naanngilarput. Unnuppassuit pis-
sanganartuullutillu nuanneqisut
atortarsimavavut naalakkersuinik-
kut, inuutissarsiornikkut kulturik-
kullu pissutsinik oqalliffigalugit.
Uatsinnut illuaqutaasimaqaaq i-
nummik inoqatiminik namminer-
misut ittunik — aammalu qallunaa-
nik ikinngutitsinnik inooqateqar-
nissaminik sungiussisimatigisumik
ilisarisimasaqassalluni. Kulturit
taakku marluk imminnut ataqatigi-
issinneranni ataqatigiissitsilluar-
nerpaat ilagaat.
Kujataani Jaakup ilaqutarpas-
suisa maqaasissavaat — minne-
runngitsumik nunaqqataasa. To-
qunera Danmarkip naalagaaffiani
ilisimaneqalerpat Nunatta ilaani al-
lami Danmarkimilu amerlaqisunit
maqaasineqartussaavoq.
Ikinngutivittut eqqaamajumaar-
parput — ikinngut tassaasoq Nu-
natsinni pitsaanerpaajusussanik
oqaluttuutissalluta tunuarsiman-
ngisaannarsimasoq.
Eqqaaneqarnera ataqqineqarli.
Jonathan Motzfeldt
Fhv. landsrådsmedlem
Jakob Nielsen er død
Jakob Nielsen.
Ved Jakobs død mister vi en af
Grønlands politiske veteraner, der
arbejdede for det nye Grønland,
der måtte og skulle indstille sig på
en fiskerikultur fra at have været en
grønlandsk fangerkultur.
Når dette er sagt skal man ogs^
tilføje, at Jakob var en sand ven af
de små samfund i Grønland. Jakob
har været i det grønlandske lands-
råd fra 1951 — 1963. Det varen pe-
riode, der var præget af politiske
aktiviteter, hvor koncentrationspo-
litikken var et populært begreb hos
mange danske og.grønlandske poli-
tikere.
Jakob kæmpede for de små byg-
ders eksistens — ikke mindst hans
kære Augpilagtoq ved Kap Farvel.
Han kæmpede for sin sag og sejre-
de, men det har også været en van-
skelig sag at kæmpe for imod staten
og mange kollegaer i Grønland, der
havde mistet troen på de små sam-
funds berettigelse i et moderne
Grønland. Nu står vi i landstinget
og har forlængst givet ham ret i
hans synspunkter, og vi vil videre-
føre hans respekt for bygdernes ret-
mæssige krav på at være med i den
nuværende udvikling. løvrigt er
hans søn, Hendrik, landsstyremed-
lem for bygder. I kraft af sin kæm-
pe engagement i den sydlige del af
Grønland, hvor hans hjerte og ånd
hører hjemme, blev Jakob udpeget
som en af de sagkyndige, da »Hans
Hedtoft«-katastrofen skulle vurde-
res nærmere politisk.
Foruden sit arbejde i mange år i
Den Kongelige grønlandske Handel
har han været en pioner inden for
fiskeriets udvikling i Sydgrønland,
et arbejde, som han har kombineret
med et politisk arbejde på lands-
plan og på lokal i det gamle syssel-
råd, kommuneråd samt i kommu-
nalbestyrelsen helt op til 1977. Ja-
kob har mange venner. Deres hjem
med hans kone Marie — Måliåraic
— har igennem tiderne modtaget
både grønlandske og danske venner
med gæstfrihed og et venskab, der
kan betegnes som ægte grønlandsk
gæstebud. Under sådanne sam-
menkomster var han en mand, der
aldrig var bange for at diskutere
Grønlands berettigede krav på at
have selvbestemmelsen over egne
anliggender i samarbejde med Dan-
mark og vore danske venner. Han
erkendte hjemmestyrets berettigel-
se, og han støttede det personligt si-
den.
Min kone og jeg vil aldrig glem-
me den modtagelse, han og hans fa-
milie gav os, da vi som ungt præste-
par kom til Alluitsup Paa. Mange
spændende og hyggelige aftener
har vi haft fælles med politiske, er-
hvervsmæssige og kulturelle
diskussioner.
Det var en god situation for os at
møde en, der på så mange måder
har lært at være sammen med men-
nesker som ham selv og vore danske
venner. Han var en af de bedste for-
midlere imellem de to kulturer.
Jakobs store familie i Sydgrøn-
land vil savne ham — ikke mindst
hans bygdefæller. Men der er også
mange andre steder i Grønland og i
Danmark, der vil savne ham, når
meddelelsen om hans død bliver
kendt rundt omkring i det danske
rige.
Vi vil huske ham som en sand
ven, en ven, der aldrig hørte op med
at fortælle os, hvad der er bedst for
os i Grønland.
Æret være hans minde.
Jonathan Motzfeldt.
Aningaasat EF-
kommissionimeersut
Kalaallit Nunaanni
amigaatigineqarput
Folketingimi ilaasortap Otto Steen-
holdtip, Atassut, paasigamiuk ani-
ngaasat Socialfonde-p FEOGA-llu
1982-imi tunniussassaralui suli
amigaatigineqartut taava nunanut
allanut ministerimut Uffe Elle-
mann-Jensenimut imatut apeqqu-
teqaateqarpoq:
»Ministerip oqaatigisinnaaner-
lugu aningaasat Socialfondimeer-
sut FEOGA-meersullu EF-kom-
missionip Kalaallit Nunaannut tun-
niutinngitsoorsimanerai?«
Den stærke kilerem
Montage-
problemer
Problem:
Hjælpeudstyr på mange fiskefartøier
trækkes af kileremme fra skrueakslen.
Levetiden er kort for standard-
kileremme i de varme, fugtige og
olieholdige omgivelser, og udskiftning
på søen er vanskelig og tidskrævende.
Løsning:
NU-T-LINK er modstandsdygtig
under disse vanskelige driftsforhold og
kan monteres med et minimum af besvær
Saqqarliit 74
Box 187, tlf. 2 24 21
3900 Godthåb
— Taakku amigaataanerannut
suna peqqutaanersoq Kalaallit Nu-
naanni paaserusunneqarpoq, Otto
Steenholdt apeqquteqaamminik
tunngavilersuummini oqarpoq.
Mercedes 200 D
Årgang 1977 sælges for
19.500 kr.
Tlf. 2 40 04
Fabriksnye Våben:
BRNO ,222Rem
M.680 Fox, Monte Carlo
Luxus skæfte,
sneile + magasin......... 2495,-
BRNO .243W el. 308W
M.601, Monte Carlo
luxus skæfte,
med/uden snelle.......... 2295,-
Kikkertbaser
+ ringe for BRNO......... 155,-
Baikal IJ18
kal. 12 enkeltløbet....... 661,-
Baikal IJ58
kal. 12 side/side........ 1463,-
Baikal IJ27
kal. 12 over/under....... 2330.-
Baikal IJ27E
kal. 12 over/under....... 2462,-
G AR AND 3006,
halvaut. god stand....... 2340,-
MAUSER 6,5x55
i meget fin stand......... 780,-
AIMPOINT
elektron, sigtemiddel.... 1280,-
Mauser k98.
ka. 308W, finkvalitet.... 1100,-
US Enfield P17 3006,
originale sigtemidler.... 1280,-
Ammunition pr. 1000 stk.:
6,5 x 55..................2550,-
.30 - 06..................2400,-
.308 Win................. 1850,-
KÆMPEKATALOG:
Arms Gallery nr. 11, med over 1600
våben; nye, brugte og antikke 240
sider med billeder, beskrivelser og
priser: kr. 52,-. Efterkrav: kr. 67,-.
Fragt: Altid gældende takster hos
KGH og Postvæsen. Skriv på ordre:
SKIB el. FLY. Betaling: Efterkrav.
Forudbetaling kr. 500,- fratrækkes
det samlede efterkravsbeløb.
ARMS GALLERY A/S,
Nybrogade 26, 1203 Kbh. K
Åben: 10-17.30. Lørdag lukket.
Tlf. 01-11 83 38 / 15 83 38
Telex: 15985 KACOKA
55
Æ
a
fe
—■-
Braun har
taget livet
af den
vakkelvorne
kaffetragt!”
Braun’s elegante kaffe-
maskine har svingbar
filterindsats, automatisk
dryp-stop og indbygget
rum til ledning.
Typisk Braun
Braun Aromaster kaffemaskiner 10 kopper kr. 307,-
fås til 10 og 12 kopper
12 kopper kl*. 336,-
Forhandles hos: