Atuagagdliutit - 19.02.1986, Page 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 8 1986
Schweizere ønsker koncession til 10 vandkraftværker i Grønland:
Vil eksportere energi til
Europa og betale
koncessionsafgift med energi
Projektet ville kunne løse hovedparten af Grønlands energiproblemer med et slag —
Forsigtighed i hjemmestyreadministrationen — »Vi har intet lovgrundlag«, siger
Råstofforvaltningen
Størsteparten af Grønlands energi-
problemer kunne løses med et slag,
og det ville ikke koste landet en kro-
ne. Det er de forjættende løfter,
som to schweizere er kommet til
Grønland med. I tasken har de et
vandkraftprojekt, som omfatter
hele 10 store kraftværker, og som
primært skal anlægges med energi-
eksport for øje. Schweizerne er
stærkt interesserede i at få en kon-
cession på udnyttelsen af vandkraft
her i landet, og som koncessionsaf-
gift tilbyder de 10 procent af den
energi, deres kraftværker til sin tid
kommer til at producere. Og det er
ikke småting. 50 millioner kilowatt-
timer ville hvert af de nye kraftvær-
ker pr. år levere til det grønlandske
samfund. Altså ialt 500 millioner
kilowatt-timer pr. år. Til sammen-
ligning til nævnes, at denne energi-
mængde er mere end det dobbelt af,
hvad man regner med, at Nuuk skal
bruge til at dække såvel el- som var-
mebehovet i år 2000.
Men energi er i virkeligheden ik-
ke det eneste, som de to schweizere
har at tilbyde, hvis Fællesrådet ved-
rørende mineralske råstoffer vil åb-
ne op for posen og give dem konces-
sion på udnyttelse af vandkraften.
For at kunne bygge de 10 kraft-
værker ville det være nødvendigt at
opføre såvel cement- som spræng-
stoffabrik her i landet. Opgaverne i
terrænet med hensyn til for eksem-
nexeroruteKdrit
ATUAGAGDLIUTINE
. akilersinauvOK
Ernst Knecht: — Får vi lov til at
gennemføre vort projekt, vil det
indebære, at vi også skal bygge en
cement- og en sprængstoffabrik.
Det er vanskeligt at spå om, hvad
udbuddet af arbejdspladser kom-
mer til at lyde på, men det er ikke
småting. (Foto: LU)
Ernst Knecht: — Pilersaarutivut
akuersaarneqassappata aammat-
taaq cementiliorfinnik qaartiteru-
tissiorfinnullu pilersitsissaagut. Su-
liffissat qanoq amerlatigisut piler-
sinneqassanersut oqaatigiumi-
naappoq, ikittuussanngillalli.
pel vejbygning ville være af anselige
dimensioner, og hvad virkeliggørel-
sen af projektet ville betyde i udbud
af arbejdspladser, kan man kun gis-
ne om.
Forsigtighed og tilbageholdenhed
Nogen umiddelbar begejstring er de
to schweizere imidlertid ikke blevet
mødt med her i landet, og den sam-
me tilbageholdenhed præger Rå-
stofforvaltningens holdning til de-
res projekt.
Under besøget i Nuuk, som fore-
løbigt har varet omkring de tre
uger, har de for eksempel forgæves
søgt om lejlighed til at forelægge
deres plan for landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt, der i øvrigt er
formand for Fællesrådet vedrøren-
de mineralske Råstoffer.
Embedsmænd i hjemmestyread-
ministrationen synes at have hen-
holdt sig til Råstofforvaltningen,
og i Råstofforvaltningen i Køben-
havn er man mildt sagt tilbagehol-
dende: »I øjeblikket er der intet lov-
givningsmæssigt grundlag for tilde-

LILFOTO
nutåungitsunik dssiuteKarpit?
agdlisikusugkugkit unga nagsiukit:
LIL-FOTO . AG Box 39.3900 Nuuk
agdlisikusutat mingnerpåmik 4x6-itut angitigissariaKar-
poK. ima angitigissungortineKartarput:
9x13 13x18 18x24 20x25
åssilisikusugkuvit imalunit påsissaicarusugkuvit sujanerit
normumut 2 34 61.
KalipauteKångitsumait suliarineicartarput.
Aalisariut tuniniagaq
42 fods Viksund 1981-mi sanaaq GR 07-209 salleq. Motoria 210
HK. Volvo Penta 9000 tiimit miss. ingerlanikoq. Gearkassia nu-
taaq 85.
Ikkuttaatai kabelillu nutaatfeb. 86.
Paasiniaaffissaq:
Naatsorsuuserivik tlf. 1 34 28
IMYT HUS - SISIMIUT
Nybygget enfamilies hus på 140mJ i et plan, udlejes eller sælges.
Huset er indflytningsklar og indeholder bryggers, bad, gæstetoi-
let, køkken, entre, 3 værelser samt meget stor stue, og er komplet
udstyret med hårde hvidevarer, faste tæpper over alt etc.
Henvendelse telefon 1 50 80
efter kl. 18.00
ling af efterforsknings- eller udvin-
dingskoncession for vandkraft i
Grønland,« skrev Råstofforvalt-
ningen allerede sidste år i juni til de
to schweizere.
Vil lave brint
Arthur von Rotz — tidligere be-
skæftiget i den schweiziske atom-
industri og Ernst Knecht — storen-
treprenør — er navnene på de to
schweizere, som i øvrigt i dag har
forladt Nuuk for at fortsætte deres
bestræbelser fra hjemlandet.
Deres vandkraftide er en model,
som man ikke hører om hver dag,
men som ifølge faglitteraturen er
ikke blot ganske anvendelig, men
tilmed en af de allerreneste former
for energiudvinding og -omsæt-
ning.
Hvis det lykkes dem at få kraft-
værksprojekterne i Grønland op at
stå, skal de 90 procent af den pro-
ducerede energi anvendes til vand-
sønderdeling.
Sender man en elektrisk strøm
gennem vand, skilles vandet i sine
to bestanddele, ilt og brint. Og det
er brinten, der er interessant i denne
sammenhæng.
Brint kan køles om komprimeres
og fragtes i store tankskibe til for
eksempel Europa. Her kan den så
anvendes i forbrændingsmotorer,
eller den kan — i kraft af en ny pro-
ces — direkte omsættes til elektrici-
tet i såkaldte energiceller.
Og det er lige netop således, von
Rotz og Knecht vil tackle problemet
med at eksportere energi fra en så
fjerntliggende lokalitet som Grøn-
land.
Deres trumf over for det europæ-
iske marked består i, at brint er en
meget ren form for brændstof.
Langt den største del af det affald,
der opstår ved forbrændingen af
brint er nemlig rent vand.
Og rene brændstoffer uden af-
faldsproblemer er en vare, der er i
høj kurs i et Europa, der efterhån-
den er ved at drukne i sit eget skidt.
Står ved et vendepunkt
— Nødvendigheden af at finde rene
— og nye — energikilder er simpelt
hen forudsætningen for, at vort
projekt kan lykkes, siger de to
schweizere til AG.
— Den energi, som vi håber på at
komme til at producere, skal for
størstedelenes vedkommende af-
sættes i Schweiz — Et land, der som
hovedparten af Europa står ved et
vendepunkt energipolitisk set.
— Vi har allerede fem atomkraft-
værker i Schweiz, vore skove dør af
den gift, der kommer fra kul- eller
oliefyrede kraftværker, og med
hensyn til naturgas skal vi for en vis
procentdels vedkommende forlade
os på Østeuropa.
— Vide kredse i befolkningen er
bange for en fortsat udbygning af
atomkraften, blandt andet fordi
man den dag i dag ikke aner, hvor-
ledes man skal oplagre de højradio-
aktive affaldsprodukter forsvar-
ligt.
— Derfor kan vi med et brintpro-
jekt, der bygger på grønlandsk
vandkraft, tilbyde vore energisel-
skaber et virkeligt alternativ, mener
Knecht og von Rotz over for AG.
— Og vi mener så sandelig også,
at en kvit-og-frit-levering af 500
millioner kilowatt-timer energi til
det grønlandske samfund pr. år er
en rimelig koncessionsafgift.
Vandkraften er jo til stede og har
været det i tusinder af år, ligesom
den også fortsat vil være der, så
længe tyngdeloven gælder. Det
drejer sig blot om at udnytte den og
gøre det rigtigt.
A: ' jM '
n
Atuartut kattuffiliorniartut. Irene Jeppson (17), Birgitte Petersen (15) aamma Steen Jeppson (18) tassaap-
put Qasigiannguit Atuarfianni atuartut sinniisaat. Taakkua qaammatini makkunani ulapputaasa ilagaat
Kalaallit Nunaanni Atuartut Kattuffissaata (KNAK)pilersinneqarnissaanutpiareersarneq. Tamannapis-
saaq aasaru Sisimiuni.
Qasigiannguani atuartut sinniisaat 1982-imili siunnersuuteqarsimapput kattuffiliornissamik, atuartut
soqutigisaat pitsaanerusumik aallunneqarsinnaaniassammata aammalu atuartut aalajangeeqataanissa-
minnut periarfissaat pitsanngorsarneqarniassammata. Taavalu siorna decemberimi ataatsimeeqatigine-
qarput Nuummi atuartut sinniisaat. Tassani siulersuisuugallartussanik toqqaasoqarpoq siulittaasoralugu
qasigiannguarmiu Klaus Lundblad.
Januarimi allaffigiortorneqarput nunatsinni atuartut tamarmik. Kajumissaarneqarput kattuffiliorner-
mipeqataaqqullugit aasarulu ataatsimeersuarnissamut aningaasanik katersuiniaqqullugit. Meeqqat inuu-
suttullu siunnersuisoqatigiiffiat Sorlak ikiortigalugu aningaasaateqarfiit assigiinngitsut qinnuigineqarput,
aammalu kommunalbestyrelset kajumissaarneqarumaarput ataatsimeersuarnermi peqataasussat bilitsis-
saannik akileeqqullugit.
Skoleelever forbereder landsorganisation. Irene Jeppson (17), Birgitte Petersen (15) og Steen Jeppson (18)
udgør bestyrelsen for elevrådet i Qasigiannguit Skole og er i disse måneder optaget af forberedelserne til et
landsmøde, hvor Grønlands elev-organisation KNAK skal stiftes. Det sker til sommer i Sisimiut.
Det er elevrådet i Qasigiannguit, der allerede i 1982 tog tanken op om en landsorganisation, der skal vare-
tage skoleelevernes interesser på adskillige fronter og skal bane vejen forstørre medindflydelse i skolen. Og
i december sidste år holdt man møde med elevrepræsentanter fra Nuuks skoler, hvor der blev valgten fore-
løbig bestyrelse med Klaus Lundblad fra Qasigiannguit som formand.
Der er i januar sendt et brev til alle skoleelever i Grønland. De opfordres til at slutte op omkring organisa-
tionsarbejdet og samle penge ind til dækning af udgifter ved den stiftende generalforsamling. Med hjælp
fra børne- og ungdomsfællesrådet Sorlak er der sendt ansøgninger til forskellige fonds. Og kommunalbe-
styrelser vil blive anmodet om at stille rejsepenge til rådighed.