Atuagagdliutit - 19.02.1986, Blaðsíða 4

4
ATU AG AGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 8 1986
Akinut iluanaarutinullu
inatsit nunatsinni
atorluarsiimaanngilaq
Nioqqutissat amerlanersaat eqqussugaasarmata akit ilaminingui kisimik Kalaallit
Nunaanni pilersarput — Taamaattumik Josef Motzfeldt isumaqarpoq
nioqqutiginninneq, na/unaaqutsersuineq poortuinerlu isiginiarneqarusariaqartut
inatsisissamut siunnersuut ukiaru ataatsimiinnermi oqaluuserineqalerpat —
Atassutip unammilleqatigiinnerunissaq pilerineruaa
Nunatsinni akinut iluanaarutinullu
inatsiseqarnissaq imatorsuaq sun-
niuteqassanngilaq. Nioqqutissat,
niuertarfinni nioqqutigineqartar-
tut amerlanersaat nunanit allaneer-
suusarput, taamalu akit annersaat
Kalaallit Nunaata avataanili pile-
reersarput. Taamaattumik inatsi-
sartut oqaluuserisariaqarnerusaat
tassaavoq unammilleqatigiinner-
mut inatsiseqarnissaq. Nioqqutis-
sanik atortoqarnerup tungaa eq-
qarsaatigalugu inatsisiliortoqarnis-
saanut niuernermut inuutissarsiuti-
tigullu’ ilinniartitaanermut naalak-
kersuisoqarfiup saqqummiussassai
naalakkersuisuni ilaasortap Josef
Motzfeldtip saqqummiukkamigit
samminerusai ilaatigut tamakku-
nunnga tunngapput.
Ullumikkut akitigut nakutilliivi-
gineqarsinnaasutuat tassapput im-
miaaqat, viinnit imigassallu akii
aammalu tamakkuninnga nioqqu-
teqartarnermut sassaallertarner-
mullu tunngasut. Taakku akii qaf-
fasinnerpaaffissaat inatsisartut aa-
lajangersinnaavaat. Aaalajanger-
sagarli taanna nutaajungaarmat su-
liluunniit iluamik misilittagaqan-
ngillat.
Josef Motzfeldtip oqaatigaa i-
natsisitigut iliuusaasinnaasut inat-
sisartut ukiaru ataatsimiinneranni
saqqummiunneqarumaarunartut,
taamaattumillu allatut isikkoqaru-
maarlutik.
Akit iluanaarutillu pillugit inatsit
pinnagu unammilleqatigiissinnaa-
neq pillugu inatsisiliortoqassagu-
narpoq. Taannaiu aqqutigalugu ni-
oqquteqarneq, nalunaaqutsersui-
sarneq poortuisarnerlu aalajanger-
saavigineqassapput, aammalu pisi-
sartut siunnersuisoqatigeeqarnis-
saat ataatsimiititaliaqarnissaallu
aalajangersaavigineqassalluni. Ni-
oqqutissanillu atortoqarnerup tu-
ngaatigut maalaartarfeqarsinnaa-
neq inatsit nutaaq aqqutigalugu
pitsanngorsaavigineqassaaq.
Tamanut ammasumik akinik
misissuinerit
Josef Motzfeldtip saqqummiussaa-
tigut malunnarpoq Islandimi aki-
nik nakkutilliisarnermut tunngasut
qissimigaarneqarsimasut, taakku-
nunnga assingusumik nunatsinni
pilersitsisoqarnissaa pileritsaanne-
qarsimalluni.
Islandimimi akitannerusutigut
qaffasinnerpaaffissalerneqarta-
runnaarsimapput. Taarsiulluguli
akulikitsumik akinik misissuiso-
qartarpoq, tamakkulu tusagassiuu-
titigut tamanut saqqummiunneqar-
tarput.
— Tamanna mikinngitsumik
sunniuteqartarpoq. Pissutsit akue-
rineqarsinnaanngitsut innuttaasu-,
nit ilisimaneqalersarput. Niuertut
akisutitsivallaaraangamik taman-
na ilisimalersarpaat, piaartumillu
iluarsiisarlutik, Josef Motzfeldt Is-
landimi pissutsit pillugit oqarpoq.
Taamaaliorsinnaaneq pisorta-
qarfiup anguniariigaanut naaper-
tuuttuuvoq. Tassani pisisartut nak-
kutilliivigeqatigiinnermikkut sun-
niivigineqatigiissinnaanerat pi-
ngaartinneqarmat.
Inatsisartunili ilaasortat ilaan-
naasa Josef Motzfeldt isumaqati-
Pris- og avancelov uden
reel virkning i Grønland
Næsten alle varer er importvarer, og kun en lille del af prisdannelsen finder sted i
Grønland — Derfor ser Josef Motzfeldt mere på forhold som markedsføring,
mærkning om emballering, når lovforslag til efterårssamlingen forberedes — Atassut
kræver lige
En pris- og avancelovgivning ville
her i landet ikke få den store virk-
ning. Langt hovedparten af de va-
rer, der sælges i butikkerne, er im-
portvarer, og derfor ligger også
størsteparten af prisdannelsen uden
for Grønland. Derfor bliver det
snarere en konkurrencelov, der til
efteråret sandsynligvis fremlægges
til vedtagelse i Grønlands Lands-
ting. Dette forhold fremgik, da
landsstyremedlem Josef Motzfeldt
mandag eftermiddag fremlagde de
tanker, man i landsstyreområdet
for handel og erhvervsuddannelse
har gjort sig om et lovgivningsiniti-
ativ på forbrugerfronten.
Det eneste område, hvor der i
øjeblikket praktiseres priskontrol,
er over for priserne på øl, vin og spi-
ritus, såvel i salg som i udskænk-
ning. Her har Landstinget fastsat
såkaldte maksimalpriser. Denne
bestemmelse er imidlertid så ny, at
der endnu ikke har været mulighed
for at indhøste erfaringer.
Af Josef Motzfeldts redegørelse
fremgik det, at lovgivningsinitiati-
vet, som sandsynligvis præsenteres
på Landstingets efterårssamling,
derfor bliver af en noget anden ka-
rakter.
Snarere end at være en pris- og
avancelov bliver der tale om en kon-
kurrencelov. Den skal regulere ting
som markedsføringsregler, mærk-
ning og emballering, ligesom den
skal fastslå kompetencerne for bru-
gerråd og forbrugerudvalg. Også
klagevejene i forbindelse med mar-
kedsføring, varer og tjenesteydelser
skal fastslås i den nye lov.
Prisundersøgelser ud i medierne
Landsstyreområdet for handel og
erhvervsuddannelser har skelet en
del til, hvilke priskontrolmekanis-
mer der findes på Island, og det
fremgik af Josef Motzfeldts rede-
gørelse, at man i hans område godt
kunne tænke sig dele af den island-
ske model indført her i landet.
På Island har man nemlig i vidt
omfang forladt et tidligere prakti-
seret maksimalprissystem. I stedet
gennemfører man hyppige prisun-
dersøgelser, og resultaterne af disse
undersøgelser offentliggøres deref-
ter i pressen.
— Dette har haft en betydelig ef-
fekt. Uacceptable forhold bringes
til befolkningens kendskab. De
handlende bliver udsat for pres, og
de uacceptable forhold rettes der-
for hurtigt op, sagde Josef Motz-
feldt om de islandske forhold.
En sådan løsning ville være i tråd
med intentionerne i det forbereden-
de arbejde, der allerede er udført i
direktoratet. Her satser man nemlig
både på øget forbrugerindflydelse
og en høj grad af selvkontrol.
I Landstinget var dog ikke alle
enige med Josef Motzfeldt. Hans
egne partifæller og Siumut kan nok
tilslutte sig en sådan politik, men
Atassut mener, at det grønlandske
samfund er for lille, til at man kan
offentliggøre sådanne detaljer om
de handlende.
Lige konkurrencevilkår
Atassut var også stærkt inde på
spørgsmålet om lige konkurrence-
vilkår for alle handlende inklusive
KNI.
Man vil ikke fra Atassuts side gå
direkte ind for at ophæve for ek-
sempel KNIs monopol på besejling
eller KNIs eneret på visse varer.
Men man anfører, at monopolet
burde ophæves, hvis der skal være
tale om, at KNI og private forret-
ninger skal konkurrere på lige fod.
Ellers vil KNIs en gros-avance auto-
matisk forrykke konkurrencemo-
mentet til fordel for det offentliges
butikker.
Fra I.A.s side er man enige med
Josef Motzfeldt i antagelsen om, at
KNI etablering i samtlige byer sam-
men med organisationens branche-
mæssige spredning bliver en afgø-
rende faktor i prisfastsættelsen.
— KNI vil få en pris- og avance-
hygiejnisk indflydelse på resten af
markedet, konkluderede Jens Geis-
ler således i sit indlæg.
Akit iluanaarutillu pillugit inatsisiliornissaq akisussaaq, sunniuttalu anni-
kissalluni, tassa nioqqutissat amerlanerpaartaat nunatta avataanit tikisin-
neqartarmata.
En pris- og avancelovgivning vil være dyr at administrere, og den vil have
yderst ringe effekt, fordi prisdannelsen for langt hovedpartens vedkom-
mende skyldes faktorer uden for Grønland. (Foto: Ivars Silis)
gaat. Partiiata Siumullu taperser-
sorpaat, Atassulli isumaqarput ka-
laallit taamaaliorfigissallugit ikip-
pallaartut.
Naligiimmik
unammilleqatigiissinnaaneq
Atassutip niuertut tamarmik KNI-
mut allaat naligiimmik unammille-
qatigiissinneqarnissaat pilerigine-
ruaa.
Atassut isumaqarpoq KNI nam-
mineq nioqqutissaminik assartui-
nerup tungaatigut kisermaassisuu-
tinneqartariaqanngitsoq. KNI
namminersortullu niuertarfiit nali-
giissumik unammilleqatigiissappa-
ta kisermaassisussaatitaaneq peer-
neqartariaqarsorineqarpoq. Taa-
maaliortoqanngippat KNI-p isu-
mamineersumik unammilleqatigi-
issinnaaneq allanngortissammagu
pisortat niuertarfiinut iluaqutaa-
sunngorlugu.
KNI-p illoqarfinni tamani niuer-
tarfeqalerluni nioqqutissanik ta-
manik nioqquteqalersinnaaneranik
Josef Motzfeldtip saqqummiussai
I.A.-p tungaaniit tapersersorneqar-
put.
— KNI-p akinik aalajangiisuu-
sarnermigut niuerneq tamaat sun-
nersimassavaa, Jens Geisler saq-
qummiussinermini oqarpoq.
Qeqertakasiit
suliffissuaqar-
finngussapput
Nuup kommuniata pilersaarutaa ministereqarfimmit
akuersissutigineqarpoq
Qeqertakasiit Nuup umiarsualivia-
niittut pillugit pilersaarutit Nuup
kommuniata ukiuni arlalinnguler-
suni ministereqarfimmut akuersis-
sutigitinniarsimavai. Qeqertat an-
nerit marluk sapusiornikkut nuna-
vimmut atassuserneqassapput.
Taamaaliornikkullu sulif fissuali-
orfigineqarsinnaasoq, ilaatigut so-
davandiliorfissap toqqavigisinnaa-
saa pilersinneqassaaq, kommune-
ingeniør Erik Vagn Hansen AG-
mut oqarpoq.
Taamaaliorneq 16 mio. kr-inik
naleqartussaavoq, kommunilu na-
lunaarpoq Nuummi sanaartugassa-
nik allanik kinguartitsinikkut taak-
ku pissarsiarineqarsinnaasut.
Kommunip allaat illoqarnermut
tunngasut sipaarniarfigiumasima-
galuarpai, borgmester Bjarne
Kreutzmannili oqarpoq tamanna
sipaarnitinit attorneqassanngitsoq.
Qeqertakasiit tungaannut sapu-
siorlunilu immiinermi allaat eqqak-
kat atorneqassapput. Tamatuma-
nilu biilikut allallu mingutsitsissu-
tasinnaanngitsut eqqarsaatigine-
qarput. Qalliu tigalugillu ujakkat
qaartitikkat atorneqassapput.
Qeqertakasinnut saput siulleq
sulluliarsuup nalaaniit aallartis-
saaq.
Pilersaarutit malillugit tamakku
ukiut pingasut ingerlanerini suliari-
neqartussaapput. Taanna piareer-
pat sanaffigiuminarsaanissaq tul-
linnguutissaaq, kommunimilu
naatsorsuutigineqarpoq tamanna 6
mio. kr-it missaannik naleqaru-
maartoq.