Atuagagdliutit - 19.02.1986, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 8 1986
noner blevet brugt til fredeligere
formål — som salutkanoner ved
højtidelige lejligheder. Men nu står
de altså i museet i Qasigiannguit.
Museet har fået dem restaureret.
Den gamle maling er taget af, og de
er blevet smurt ind med voks på
samme måde som man gjorde den-
gang, da de var i brug.
Man ved altså med nogenlunde
sikkerhed, at kanonerne er fra om-
kring 1660-80. Man ved også, at de
er fra Sverige. Men spørgsmålet er,
hvordan de så er kommet til Dan-
mark før de blev ekspederet videre
til Qasigiannguit til brug for be-
kæmpelse af uvedkommende hval-
fangere.
— Vi vil prøve at finde ud af,
hvordan kanonerne overhovedet er
kommet til Danmark i sin tid. Var
de stjålet i forbindelse med en eller
anden svensk krig? Eller var de bare
købt på en fabrik i Sverige?, siger
museumsleder Torben Simonsen.
Museum i udvikling
De tre kanoner fremtræder dog kun
som en »sidebemærkning« i Qasigi-
annguit Museum, der blev indviet i
forbindelse med byens 250 års jubi-
læum i 1984.
Qasigiannguit Museum er et ar-
kæologisk museum, der er på vej til
at blive den helt store attraktion i
byen — et museum, som alle turi-
ster vil være interesseret i. Det sker
i kraft af det sensationelle fund,
som museets arkæologer gjorde i
1983 på øen Qeqertasussuk i Qasigi-
annguit kommune. Her ligger nem-
lig en af Vestgrønlands ældste og
samtidig bedst bevarede bopladser.
Nogle ting fra udgravningerne
står allerede udstillet i museet. Ud-
gravningerne fortsætter til sommer
og ventes afsluttet i 1987. Derefter
vil der — i løbet af 1988/89 — blive
etableret en omfattende udstilling,
der tager udgangspunkt i gen-
standsmateriale fra Qeqertasussuk.
Samtidig vil Qasigiannguit Mu-
seum komme til at omfatte ialt fem
huse, idet fire ældre bygninger i
nærheden af den nuværende mu-
seumsbygning vil blive inddraget til
museumsformål.
Qasigiannguit Katersugaasiviat itsarsuarnitsanik katersugaasivittut ine-
riartorpoq Saqqaq-kulturimik taaneqartartoq pingaartumik sammisaralu-
gu.
Qasigiannguit Museum udvikler sig som et arkæologisk museum med den
såkaldte Saqqaq-kultur som speciale.
Kanoner, der skræmte
hollandske hvalfangere
væk fra Diskobugten
Qasigiannguit Museum er i gang med at undersøge
forhistorien bag de tre kanoner, der stammer fra
Sverige i slutningen af 1600-tallet
Mange kender historien om »Søsla-
get ved Ilulissat« i 1739. Fire af de
mange hollandske hvalfangerskibe
lå ved Ilulissat og nægtede at rette
sig efter det danske monopol. Så fy-
rede man kanonerne af imod dem.
Og efter timelang kanonade over-
gav hollænderne sig og blev trukket
med til Qasigiannguit.
Tre af kanonerne, der blev brugt
ved dette famøse søslag, ligger i dag
udstillet i Qasigiannguit Museum.
— Vi ved så meget i dag, at kano-
nerne er ældre end den gamle kolo-
ni Christianshåb, siger museumsle-
der Torben Simonsen. — De er for-
mentlig fra omkring 1660-80. De
blev i sin tid bragt til kolonien for at
bruge dem imod de mange.fremme-
de hvalfangere — specielt hollæn-
derne — der myldrede rundt i Di-
skobugten. Vi er lidt i tvivl om,
hvor mange kanoner, der var tale
om. En kilde siger, at der var fire,
mens andre kilder siger, at der var ti
kanoner, der blev placeret i Qasigi-
annguit. I hvertfald ved vi fra
skriftlige kilder, at man sejlede ka-
nonerne herfra til Ilulissat for at
bruge dem ved slaget mod de fire
hollandske hvalfangere.
Stjålet ved en krig?
Siden er de tre tilbageværende ka-
Ukiuni aggersuni illut sisamat Qasigiannguit Katersugaasiviannut ilan-
ngunneqassapput, soorlu una assilissami talerpilleq — A vannaani illorsuit
pisoqaanersaat 1738-imeersoq.
Ide kommende år vil Qasigiannguit Museum blive udvidet med endnu fire
bygninger, heriblandt bygningen til højre på billedet. Den er fra 1738, og er
således den ældste bygning i Nordgrønland.
Annonce:
Investeringsforeningen
Polar Invest, Godthåb
indkaler hermed til ekstraordinær generalforsamling på forenin-
gens kontor. Kongevej 7, godthåb, torsdag den 13. marts kl.
09.00.
Dagsorden:
Konfirmation af vedtægtsændringer som vedtaget på ekstraordi-
nær generalforsamling den 30. januar 1986.
Qamutillit qununarpasinngikkaluarput, kisiannili arfannianik pukkitsormiunik Ilulissani naalanngisaartunik
tunniutiinnartitsisimapput. Qasigiannguit Katersugaasiviani pisortap Torben Simonsenip takutippai.
Kanonerne ser ikke ud afret meget, men man havde altså holdt genstridige hollandske hvalfangere i skak ved Ilulis-
sat ved brug af dem. Det er museumsleder Torben Simonsen, der præsenterer.
Qamutillit arfannianik
hollandimiunik tatamisitsisut
Qasigiannguit Katersugaasiviata paasiniartippaa qamutillit pingasut ukiut 1600-kkut
naalerneranni Sverigemit pisut oqaluttuassartaat pisoqaaneq
Oqaluttuarineqartarpoq 1739-imi
»Ilulissani sorsuunneq«. Taamani
pukkitsormiut (hollandimiut) ar-
fanniuterpassuisa iiaat sisamat Ilu-
lissaniipput danskit kisermaassi-
suunerat malikkumanagu. Naalak-
kumanngiinnarmata qamutilinnik
eqqaatilerpaat. Eqqaassineq sivisu-
naalillartorlu aatsaat pukkitsormi-
ut tunniutiinnarput Qasigianngua-
nukaanneqarlutillu.
Ullumilu Qasigiannguit Katersu-
gaasiviannut iseraanni takusaria-
qarput qamutillit pingasut, taama-
ni »sorsunnermi« atorneqarsima-
sut iiaat.
— Nalunngilarput qamutillit
taakku Qasigiannguani niuertoqar-
fitoqqamit pisoqaanerusut, kater-
sugaasiviup pisortaa Torben Si-
monsen oqarpoq. — Imaannguat-
siavippoq 1660-80-imeersuusut.
Arfanniarpassuit, pingaartumik
hollandimiut, Diskobugtimit ni-
gorsimatinniarneranni sakkussatut
maanga pissunneqarsimapput. Ili-
simaqqissaanngilarput qamutillit
qasserpiaasimanersut, tassami i-
laannit oqaatigineqarmat sisamat
Qasigiannguanut tikiunneqarsima-
sut ilaannilli quliunerarneqarlutik.
Kisiannili tassa allagatoqqatigut
paasivarput qamutillit Qasigian-
nguaniit Ilulissanukaanneqarsima-
sut hollandimiut arfanniutaannut
eqqaassissutigiumallugit.
Sorsunnermi tillitaasimanerpat?
Taamanerniit qamutillit sinnerut-
tut pingasut taakku qunusaarutitut
atorneqaqqigatik taamaallaat per-
suarsiualaarnerni seqqortaarutigi-
neqartarsimapput. Maannali tassa
Qasigiannguit Katersugaasivianni
saqqummersitaapput iluarsaanne-
qareerlutik. Qalipaataajariarlugit
kutsummik taninneqarsimapput,
soorlu taama pineqartarsimasut
atorluarallaramik.
Tassa ilimagineqarluinnarpoq
qamutillit taakku ukiup 1660-ip
’80-illu missaannit pisuussasut. Ili-
simaneqarportaaq Sverige-meer-
suusut. Apeqqutaavorli qanoq ilil-
lutik Danmarkimut pisimanersut,
arfannianut naalasseriitsunut qu-
nusaarutissatut Qasigiannguanu-
kaanneqanngik kallaramik.
— Paasiniarparput qanorpiaq
ilillutik Danmarkimut pisimaner-
sut taamani. Sorsunnerit ilaanni
svenskinit akuuffigineqartumi tilli-
taasimanerlutik imaluunniit Sveri-
gemi qamutililiorfimmit pisiaagin-
narsimanerlutik?, tassa katersu-
gaasiviup pisortaata Torben Si-
monsenip paaserusutaa.
Katersugaasivik ineriartortoq
Qasigiannguit Katersugaasiviat
atoqqaartinneqarpoq 1984-imi illo-
qarfiup ukiuminik 250-inngortor-
siornerani, qamutillillu taakku ka-
tersugaasiviup alutornartuutaasa
ilamininnguaannaraat.
Tassami Qasigiannguit Katersu-
gaasiviat annermik sammisaqarfiu-
voq itsarsuarnitsanik assaanikkut
pissarsianik. Qularnanngilarlu uki-
uni aggersuni illoqarfiup alutornar-
tuutaasa annerpaat ilagilissagaat
takornarianut soqutiginarluinnar-
toq. Tamatumunnga tunngaviuvoq
katersugaasiviup itsarnisarsiuuisa
1983-imi Qeqertasussummi Qasigi-
annguit kommuneanniittumi uitsa-
dgisaasumik nassaarnerat. Tassa-
niippormi nunatta Kitaani nuna-
qarfiusarsimasut pisoqaanersaasa
aserfallassimannginnersaasalu i-
laat.
Tassani assaanermi nassaat iiaat
katersugaasivimmi saqqummersin-
neqareerput. Assaanerit aasaru i-
ngerlaqqissapput aappaagulu
naammassineqarumaarlutik. Ta-
matumalu kingorna, tassa 1988-ip
’89-illu ingerlaneranni, annertuu-
mik saqqummersitsisoqalissaaq
Qeqertasussummi nassaat tunnga-
vigalugit.
Aammalu Qasigiannguit Kater-
sugaasiviat katillugit tallimanik il-
loqalissaaq, tassa maanna katersu-
gaasiviusup eqqaaniittut illutoqqat
sisamat ilanngunneqassammata.